Fem faedre i integrationens braending

Ny muslimsk foraeldregeneration kan føre til kulturelt selvopgør.

Med årtiernes gang i integrationsbestraebelserne er den første generation med muslimsk baggrund, der for alvor er rundet af Danmark, lige så stille kommet på banen. Denne efterkommergeneration er også generatoren i etableringen af en ny middelklasse i gruppen med etnisk minoritetsbaggrund.

Dens opdragelse har fundet sted med tosidede påvirkninger og baerer i sig kimen til et kulturelt selvopgør. Det er ikke nogen ukompliceret frisaettelse; for dens deltagere befinder sig billedlig talt i braendingen på en strand. Skal de følge bølgeslaget op på stranden, eller skal de traekke sig med tilbage?

Forfatteren Aydin Soei udnytter sin faglige baggrund som journalist og sociolog til at italesaette den udvikling, som har noget af det stof i sig i opgøret med foraeldregenerationen, som Yahya Hassan formidlede i sine digte – dog uden dennes radikalitet. Det sker i en bog med den dobbelttydige titel ”Faedre”. Deri ligger, at deltagerne er fem faedre fra den danskopvoksede generation, der bearbejder forholdet til mestendels fravaerende faedre fanget mellem to kulturer, men også forholdet til bedstefaedrene og til deres børn.

De unge faedres udfordring har Aydin Soei udtrykt i et interview med Kristeligt Dagblad med:

»Man kan naesten ikke forestille sig en større forskel end fra et autoritaert opdragelsesideal i Mellemøsten, hvor man skal styre børnene, til det danske opdragelsesideal.«

En udviklingshistorie

Bogen er derfor en udviklingshistorie for muslimske indvandrere, men det er også en universel historie spundet over temaerne arv, miljø og udødeliggørelse i forholdet mellem foraeldre og børn.

Foraeldreskabet kan nemlig saerligt for maend have et frigørende potentiale, noterer Soei. Påvirkningen er individuel, og de fem beretninger i bogen skal demonstrere, at man ikke skal behandle gruppen af faedre med indvandrerbaggrund som en homogen gruppe.

Forfatterens samtalepartnere i bogen er i højere grad end den gennemsnitlige efterkommer skabere af kultur – valgt for, at de kan inspirere til engageret foraeldreskab. Det er:

Nagieb Khaja, journalist og dokumentarist. To børn. Far fra Afghanistan.

Janus Bakrawi, skuespiller. Tre børn. Far statsløs palaestinenser.

Asim Latif, cand.merc., chef for “Baba – fordi far er vigtig”. Tre børn. Far fra Pakistan.

Tarek Ziad Hussein, jurist, forfatter og debattør. To børn. Far statsløs palaestinenser.

Niddal El-Jabri, handelsuddannet, direktør for Mino Danmark. To børn. Far statsløs palaestinenser.

SAMFUND

FLEMMING ØSTERGAARD

Den fravaerende far

Bogen giver et interessant indblik i et moderne stykke danmarkshistorie, hvor efterkommere har taget uddannelse, og hvis vaerdier er et produkt af den danske middelklasses normer og vaerdier. Det overordnede tema er opgøret med den autoritaere, fravaerende far og belyser dermed en markant dobbeltbevaegelse i faderskabet, fordi de unges opvaekst i så radikal grad adskiller sig fra deres egne faedres.

”Faedre” er velskrevet, originalt komponeret og grafisk laesevenligt stykket sammen. Dens litteraere styrke er, at de fem deltagere er medievante og hudløst aerligt tør dele deres ofte barske historier om deres faedres rolle og betydning for deres liv i en brydningstid.

Som mange samtalebøger kommer den undertiden lidt på afveje i småfilosoferen og kulturhistoriske skoleridt, men ikke mere end at den tilbyder et interessant indkig i integrationskampen i det, deltagerne selv kalder »det brune Danmark«.