De viser vejen ud af coronakrisen
Akut økonomisk førstehjaelp. Sådan har man betegnet de hjaelpepakker, der blev indført som reaktion på coronakrisen og beslutningen om at lukke store dele af det danske samfund ned for at begraense smittespredningen.
Nu har en af regeringen nedsat ekspertgruppe bestående af økonomiprofessorerne Torben M. Andersen, Michael Svarer og Philipp Schröder afleveret en rapport, der anbefaler, at hjaelpepakkernes økonomiske kompensationsordninger skal ophøre onsdag den 8. juli – altså om seks uger.
De tre professorer peger på, at det efter denne dato »kan vaere relevant med midlertidige kompensationsordninger«, men kun for virksomheder, der bliver »ramt forskudt af coronakrisen samt de saesonbetonede dele af turisterhvervet«.
De 27 hjaelpepakker kan synes rundhåndede, da de brutto løber op i knap 400 mia. kr., men det er vaerd at erindre om, som direktør Ole T. Krogsgaard gjorde i avisen for to uger siden, at regeringen med pakkerne også med et snuptag fjernede epidemilovens § 27 og med den retten til erstatning for tab »i forbindelse med forebyggende foranstaltninger«.
Der var ikke, ved vi nu, sundhedsfagligt belaeg for at lukke Danmark ned. Der var tale om en ren politisk beslutning, hvorfor staten ud fra enhver rimelig betragtning har pligt til at yde fuld og hel erstatning til de skadelidte. Det er bare ikke sket. Eksempelvis har private virksomheder ikke fået fuld kompensation for ansatte, der er hjemsendt med løn.
I en analyse påpeger taenketanken Cepos, at der under normale omstaendigheder »er en høj grad af virksomhedsdynamik« i Danmark, idet 27 pct. af alle nystartede virksomheder ikke overlever det første år, hvilket er den tredjehøjeste lukningsrate i EU – kun overgået af Letland og Litauen.
Da Produktivitetskommissionen for seks år siden praesenterede sine anbefalinger, pegede den bl.a. på, at virksomhedsdynamikken tegner sig for halvdelen af produktivitetsvaeksten og dermed reallønsfremgangen i Danmark.
Det er derfor essentielt, at hjaelpepakkerne ikke ender med at holde liv i virksomheder, som under normale omstaendigheder ikke ville stå distancen. Som fremført af Philipp Schröder fra ekspertgruppen, vil hjaelpepakkerne, hvis de holdes i gang for laenge, kunne ende med at holde liv i ”Damernes Magasin” og dermed gøre det svaerere for Mads Andersen Skjern at etablere sig.
Ekspertgruppens anbefalinger er såre forstandige og bør følges; herunder ikke mindst, at nye hjaelpepakker skal kunne ivaerksaettes, hvis det konstateres, at »brancher som helhed oplever markant lavere afsaetningsmuligheder«.
Lige så vigtigt er det, at Folketinget forbereder tiltag, der kan stimulere til fornyet økonomisk vaekst. Ganske vist kan det ikke udelukkes, at danskerne har opsparet et så stort forbrugsbehov, at det i sig selv kan løbe økonomien i gang igen, men det er nødvendigt med et beredskab til at sikre, at momentum ikke går tabt.
Nogle har talt om at frigive de indefrosne feriepenge, der efter skat andrager ca. 55 mia. kr., men for at få størst effekt skal pengene bruges her i landet for at skabe beskaeftigelse og så vidt muligt ikke på importvarer såsom en ny mobiltelefon fremstillet i Kina. Det vil imidlertid kraeve en adfaerdsregulering, der vil vaere aldeles udansk.
Normaliseringen er begyndt, og vejen ud af nedlukningen kan vise sig langt mere kompleks end beslutningen om den hurtige nedlukning. Her er de tre aarhusianske økonomiprofessorers anbefalinger de ubetinget bedste bud.