Det er helt uden empati at mene, at “medicinen er vaerre end virussen”

En Facebook-ven skrev kaekt i et opslag, at »medicinen var vaerre end virussen«. Jeg synes, det er utroligt provokerende. De, som tror, at corona blot var en banal virus, burde aerlig talt tage en snak med min kone, der har plejet disse meget alvorligt syge og bange patienter – at have en oplevelse af ikke at kunne få luft er noget af det mest skraemmende, man kan byde et menneske.

Måske burde samme personer opsøge min søsters spanske kollega, der kan berette om aeldre, der er døde ensomme og forladte, fordi ingen gav dem pleje for at undgå at risikere at baere smitten videre.

Da corona ramte Danmark, var der ikke testmuligheder nok, der var ikke vaernemidler nok, der var ikke sengepladser nok, der var ikke behandlingsmuligheder andet end en respirator for dem, der havde det vaerst. Ingen vidste reelt, hvad der ventede i naeste uge og ugen efter. Var det overhovedet muligt at fremskaffe test og vaernemidler nok?

Pga. af “medicinen” – den hårde opbremsning – kom vi igennem med relativt få indlaeggelser og relativt få døde. Hurra! Uden alle tiltagene havde tallene mindst vaeret 10-doblet. (Sverige, der bremsede moderat op, ender nok med ca. fem-seks gange så mange døde og indlaeggelser – hvis det kan gøre det).

Vi har ingen overdødelighed i modsaetning til andre lande, der kom sent i gang med nedlukningen. Dejligt.

At man ikke anerkender den smerte, angst og sorg, der ramte de syge og deres pårørende, synes jeg, er uempatisk.

At man ikke kan se, at vi pga. den “medicin”, vi i faellesskab har taget, har skånet rigtigt mange for alvorlig sygdom, undrer mig inderligt.

At man kan tro, at samfundet havde stået et bedre sted, hvis man havde ladet sygdommen haerge med en omfattende overdødelighed til følge, er for mig helt uforståeligt. Vi ved jo historisk, at epidemier, der ikke bliver inddaemmet, baerer kimen til at destruere samfund.

Selvfølgelig har nedlukningen haft økonomiske omkostninger. Men hvilke turister ville tage på besøg i Danmark, hvis vi ikke havde taget “medicinen”, men ladet epidemien rase?

De naeste måneder skal vi i faellesskab hjaelpe dem, hvis arbejdspladser forsvandt, dels ved at give den en ekstra tur med dankortet i butikken og caféen, dels fremskynde arbejdspladsskabende investeringer og dels ved tage noget produktion tilbage til Danmark/Europa, så vi ikke er så afhaengige af Kina.

I min optik skal man vaere temmelig kynisk for at glaedes ved de sparede pensioner og faerre udgifter til plejehjemsophold og behandling af kronisk syge. Men de, som stadig synes, at “medicinen var vaerre end sygdomme” kan jo tage en snak med deres åndsfaeller, USA’s praesident, Trump, og Brasiliens praesident, Bolsonaro.

Vi ved jo historisk, at epidemier, der ikke bliver inddaemmet, baerer kimen til at destruere samfund.