Samtykke – ellers er det voldtaegt
Forslag til en ny voldtaegtsbestemmelse rummer en betaenkelig nyskabelse i dansk strafferet. Der er andre veje.
I sin kronik i Jyllands-Posten forleden retter lektor Marianne Stidsen et ideologisk-filosofisk angreb på et forestående lovforslag om aendring af voldtaegtsbestemmelsen i straffeloven. Heri gøres samtykke til et nøglebegreb.
Hvis der ikke foreligger samtykke, er samlejet et voldtaegtsforhold. Det er et stort spring fra gaeldende ret, hvor vold og tvang er strafbarhedsbetingelser. Kronikken belyser de politiske, ideologiske perspektiver i forslaget, som med stor energi er blevet markedsført, isaer af Enhedslisten. Som strafferetsjurist deler jeg hendes udtalte skepsis.
En offentlig debat om den bekymrende forskel på antallet af anmeldte og oplevede voldtaegter og de faktiske domfaeldelser sendte sagen i Straffelovsrådet, der i marts d.å. afgav en betaenkning (betaenkning 1574).
Et flertal vil straffe, hvis den ene part i en samlejesituation ikke har deltaget frivilligt. Et mindretal vil straffe, hvis – typisk – kvinden ikke har givet samtykke. Begge forslag forventes at forbedre de forurettede kvinders retsstilling.
Frivillighed som nøglebegreb i en ny bestemmelse, som Straffelovsrådets flertal anbefaler, er et godt forslag, allerede fordi frivillighed er et velkendt og letforståeligt ord og begreb. Det seksuelle samvaer skal selvfølgelig vaere frivilligt. Samtykke er derimod et uklart og diffust begreb med store fortolkningsproblemer og dermed uforudsigelighed i retsanvendelsen.
I laerebøger om strafferet findes normalt et afsnit eller kapitel om det disculperende samtykke. Det handler om, at handlinger, der normalt er strafbare, kan blive straffri, hvis parterne har meddelt samtykke.
Et samtykkekrav indebaerer, at en i sin kerne lovlig og hyppigt forekommende livsudfoldelse i privatsfaeren praesumtivt er ulovlig, medmindre der foreligger et dokumenteret eller overvejende sandsynligt samtykke.
Det er et stort spring fra nuvaerende lovgivning og retspraksis. Det bliver let til en praksis med omvendt bevisbyrde, hvor den tiltalte skal sandsynliggøre eller direkte bevise, at der forelå et tvangsfrit samtykke.
En samtykkebestemmelse giver også øgede muligheder for skandaliseringer, chikane og afpresning, også i sager om foraeldremyndighed og samkvem med børn.
Vittighedstegninger med samtykkeblanketter på natbordet er nok tant og fjas, men er ikke helt ved siden af.
Det skal understreges, at denne debat drejer sig om de såkaldte kontaktvoldtaegter, hyppigt blandt unge mennesker i spirituspåvirket tilstand. Dansk ungdoms internationale drukrekord bør inddrages i overvejelserne. Disse sager er meget forskellige i deres grovhed og utilbørlighed og omfatter hyppigt ustraffede personer. De forekommer i mange nuancer.
Der opleves et behov for flere domfaeldelser og dermed mere ret og rimelighed i voldtaegtssager. Mange kvinder føler sig svigtet i retssystemet. En hel del maend har brug for en markant adfaerdskorrektion. Der er flere og bedre veje end en samtykkebestemmelse mod dette mål.
Straffelovsrådets frivillighedsforslag bør vaere en hovedvej. Men også en langt mere differentieret strafudmålingspraksis og anvendelse af privatretlige erstatningssøgsmål som reaktion over for tillidsbrud og udnyttelse i seksuallivet vil kunne bidrage til en forbedret retstilstand.
Man må håbe, at Folketinget taenker sig godt om.