Slut med at vaere coronapassiv: Idraetten skal på skemaet igen

Mange har vaeret lukket ude fra idraetsaktiviteter i to måneder. Når Danmark nu lukker op igen, er det vigtigt, at coronakrisen ikke bliver til et benspaend for folkesundheden.

Det går godt med danskernes fysiske aktivitet. Også for vores børn, der er mere idraetsaktive i dag end for en generation siden. I dag vokser taet på 9 af 10 børn i Danmark op med foreningsidraet som en del af hverdagen. Og der er historiske 2,3 mio. medlemmer i landets idraetsforeninger under Danmarks Idraetsforbund (DIF) og DGI, hvoraf flere end 900.000 er børn.

Fysisk aktivitet og idraetsudøvelse har stor betydning for folkesundheden i Danmark. Det har Sundhedsstyrelsen sat en tyk streg under med 2018-udgivelsen ”Fysisk traening som behandling – 31 lidelser og risikotilstande”, hvor man på baggrund af omfattende dansk og international forskning anbefaler fysisk aktivitet og idraetsudøvelse som forebyggelse og en del af behandlingen af en lang raekke livsstilssygdomme.

Det er helt afgørende for vores børns fysiske og mentale sundhedstilstand, at den nuvaerende coronakrise ikke udvikler sig til et laengerevarende benspaend for vores børns aktivitetsniveau. Her spiller både landets idraetsforeninger og folkeskoler en afgørende rolle.

Effekterne af en aktiv børnegeneration er ikke til at tage fejl af. En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet af flere end 6.000 skolebørn i alderen 10-13 år fra 62 kommuner bekraefter, at deltagelse i foreningsidraet spiller en stor rolle for børns sundhed. Ikke kun på den fysiske sundhed, men også i forhold til trivslen og den mentale sundhed. De 81 pct. drenge og 80 pct. piger, som var aktive i idraetsforeninger, havde langt bedre fysisk form, lavere fedtprocent og bedre fysisk, social og mental trivsel end de ikkeforeningsaktive.

Årsagen til de store positive effekter er todelt. For det første har foreningsidraetten stor betydning for, at børn og unge opfylder sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet. For det andet har foreningsidraetten en enestående evne til at pakke den fysiske aktivitet ind på en social og udviklende måde.

Begge elementer skal spille aktivt med, for at coronakrisen ikke får en varig negativ betydning for den faelles målsaetning om at gøre danskerne til verdens mest idraetsaktive folk.

Når samfundet tvinges til nedlukning, så rammer det socialt skaevt. Det gaelder også for idraetsdeltagelsen og folkesundheden, hvor mange nu har undvaeret idraet i skoler og foreninger i to måneder. Det er ikke så bekymrende for de børn og unge, der er vokset op med idraet og foreningsliv. De vil stadig stå og trippe for at komme i gang igen på den anden side. Anderledes kritisk er det for de børn, hvis foraeldre ikke selv har levet et aktivt liv og har foreningsidraetten inde under huden. Her kan to måneder uden fast skemalagt bevaegelse og socialt samvaer vaere ødelaeggende for de gode vaner og den fysiske og mentale sundhed.

I folkeskolen har vi adgang til alle børn og dermed en oplagt mulighed for at sikre aktivitet for dem, der ikke af sig selv kommer tilbage i idraetten. Mere end 10 års dansk forskning om involverende og motiverende idraet i skolen er blevet omsat til konkrete koncepter for idraetsundervisningen. Og med kravet om både 45 minutters bevaegelse i skoledagen og et taet samarbejde med det lokale foreningsliv i ”Den Åbne Skole” har vi de strukturelle rammer, der skal til.

Et bredt udvalg af idraetsgrene i folkeskolen og en generelt aktiv skoledag er en afgørende løftestang for både sundheden og den sociale sammenhaengskraft på skolerne. Det er en win-win for begge parter. Skolerne får, som forskningsstudierne viser, elever, der både er sundere, mere laeringsparate og trives bedre socialt. Og for idraetsforeningerne er det en oplagt kanal til at rekruttere nye medlemmer. Hvis vi sikrer, at vi praesenterer vores børn for et udvalg af idraetsmuligheder, så giver vi de bedste forudsaetninger for også at samle de børn op, der ikke er opfostret med de aktive vaner.

Derfor er det ekstra vigtigt, at skolerne prioriterer samarbejdet med det lokale forenings- og idraetsliv i takt med åbningen af skoler og foreninger. Det kraever en holdindsats, hvis der skal vaere fuldt udbytte. For det første skal skoleledelsen prioritere at gøre plads til at hive undervisere ind fra de frivillige foreninger. Og kommunerne skal tage opgaven på sig, både med at agere ”matchmaker” mellem skoler og de rette foreninger, men også ved at sørge for den økonomi, der trods alt skal til for at frigøre frivillige kraefter fra driften i foreningerne. Og sidst, men ikke mindst skal de lokale foreninger vaere klar til at løfte opgaven med kompetent idraetsundervisning, når muligheden opstår.

Der er mange gode grunde til at genstarte idraetten i skole og klub. Allerede nu er der udendørs fysisk aktivitet for de mindre i skoleregi, og udendørs idraet i forskellige former er også i gang. Kreativiteten er stor. På Nørholm Skole i Nibe har man opfundet coronafodbold, hvor eleverne bliver bundet i snore som et menneskeligt bordfodboldbord, så der ikke opstår kontakt. I de naeste faser af åbningen kommer også den indendørs idraet med. Selvfølgelig på forsvarlig vis og med retningslinjer godkendt af sundhedsmyndighederne. Det skal selvfølgelig gøres forsvarligt, så vi både styrker folkesundheden ved at vaere aktive sammen og ved at kontrollere smitten.

Det handler i høj grad om at kontrollere smitten rundt om selve idraetsudøvelsen. Vi kan således komme langt ved at beskrive, hvordan idraetsudøvere kan begraense smitten ved at holde hygiejneregler, ved at undlade fremmøde ved symptomer og ved at undgå faelles transport, omklaedning og møder.

De seneste måneders fravaer af idraet i foreninger og skoler er en reel sundhedsudfordring, som vi sammen arbejder på at løse.

Samtidig kan vi samle vigtig information om selve idraetsaktiviteten. Nye studier på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet viser, at kontakten under udøvelsen af ”kontaktidraetter” er relativt lav, hvis man holder sig til selve aktiviteten og undgår møder, omklaedning og faelles transport. Og når vi samtidig har fundet nye måder at coronatilpasse idraetten på, bliver smittefaren yderligere mindsket. På den måde kan en genåbning af idraetten understøtte vores fysiske og mentale sundhed både på kort og lang sigt, uden at vi udsaetter os selv for en unødig smitterisiko.

Idraet og fysisk aktivitet er en hjørnesten i folkesundheden. De seneste måneders fravaer af idraet i foreninger og skoler er en reel sundhedsudfordring, som vi sammen arbejder på at løse. Idraetten er et vigtigt element i danske børns trivsel og sundhed, og det er et vigtigt vaerktøj til at komme den sociale ulighed i sundheden til livs. Nu gaelder det om få børnene i gang med idraetten igen, i skolerne og i foreningerne. Så vi om nogle år kan se tilbage på coronakrisen som et midlertidigt aktivitetsdyk og ikke en regulaer inaktivitetskrise med varig negativ betydning for folkesundheden i Danmark.