”Syge” atleter på medicin vinder ikke flere medaljer end raske
Ny rapport viser, at de omstridte medicinske dispensationer ikke resulterer i flere OLmedaljer
Har atleter med saertilladelse til at bruge eksempelvis astmamedicin eller adhdmedicin en fordel i kampen om medaljer?
Nej, lyder konklusionen i et stort studie, som det internationale antidopingagentur (Wada) har gennemført.
En raekke idraetsudøvere har fået en medicinsk dispensation, en såkaldt TUE (therapeutic use exemptions, red.). Sådan en kan man få fra en uvildig laege, hvis man har en sygdom eller en lidelse, som kraever medicinsk behandling med medikamenter, der befinder sig på listen over forbudte stoffer.
Der har laenge kørt en debat om, hvorvidt atleter med TUE har en uretmaessig fordel.
Men det har de ikke, viser studiet fra Wada.
21 medaljevindere med TUE
Her har man gennemgået samtlige medaljevindere ved OL, både sommer og vinter, i perioden fra 2010 til 2018.
»Data viser, at andelen af atleter ved de undersøgte olympiske lege, som havde en godkendt TUE, var under 1 pct. Ydermere viser analysen, at der ikke er nogen sammenhaeng mellem at konkurrere med en TUE og sandsynligheden for at vinde en medalje,« udtaler Wadas medicinske direktør, Alan Vernec.
21 af de 2.062 OL-medaljer fra 2010 til 2018 blev vundet af atleter med TUE. Det betyder, at der i praksis ikke er en større sandsynlighed for at vinde en medalje, hvis man har en TUE, end hvis man ikke har.
»I den brede offentlighed har der vaeret en opfattelse af, at atleter, der søger en laegelig dispensation, får en fordel af det. Men det er ikke tilfaeldet, hvilket denne undersøgelse også viser. Atleter ansøger om en TUE, hvis de har en svaekkelse eller en sygdom, som gør, at de ikke kan praestere på samme niveau, som hvis de ikke havde haft disse problemer,« siger Michael Ask, der er direktør i Anti Doping Danmark.
Vi skal hele tiden sørge for, at den medicin, som tillades igennem TUEsystemet, ikke giver uretmaessige fordele, så atleterne ender over niveau. MICHAEL ASK, DIREKTØR ANTI DOPING DANMARK
Russisk data-hack
Debatten om TUE rasede i stor stil i forlaengelse af OL i 2016, da en russisk hackergruppe brød ind i Wadas database og senere offentliggjorde en raekke TUE’er fra prominente atleter som eksempelvis tennisspilleren Serena Williams, gymnasten Simone Biles og svømmeren Pernille Blume. De havde alle TUE’er og dermed tilladelse til at tage medicin imod lidelser.
Pernille Blume eksempelvis astma.
»Det er forfaerdeligt at blive associeret med doping på den måde. Jeg er såret, for det har intet med mig at gøre, og jeg synes også, at det er synd for de andre havde atleter, der er i samme båd som mig,« sagde Pernille Blume ifølge DR i 2016.
Offentliggørelsen af atleternes TUE var med til at mistaenkeliggøre en raekke atleter.
»Det var et russisk propagandaforsøg på at fortaelle, at den vestlige verden brugte TUE til at snyde, og på den måde aflede opmaerksomheden på, at russerne selv manipulerede med dopingprøverne. Denne laek af personlige data var med til at mistaenkeliggøre disse atleter,« siger Michael Ask.
Atleter kan udvikle astma
Kritikere af TUE-systemet mener, at ingen atleter skal have disse medicinske saertilladelser. Alle bør kaempe med de vilkår, de nu engang har, også fysiske og psykiske lidelser.
Michael Ask har en anden holdning. Han mener, det er rimeligt, at atleter kan få disse TUE’er.
»Hvis man er født med en lidelse som eksempelvis adhd, kan man tage medicin, som hjaelper mod det, men det kraever en TUE. Der er også mange, isaer i udholdenhedsidraetten, som i løbet af årerne udvikler eksempelvis astma på grund af den ekstreme traeningsmaengde. Skulle man sige: Det er bare synd, så må de stoppe, eller skal de have lov til at tage medicinen? Jeg mener personligt, at det er rimeligt, at man giver tilladelse til eksempelvis den type medicin,« siger Michael Ask.
62 på listen i Danmark
I 2019 var der 62 danske atleter med TUE’er registreret hos Anti Doping Danmark. Dertil kommer en lang raekke atleter, som konkurrerer internationalt, og som derfor skal have deres TUE’er registreret ved de internationale forbund. Derfor findes der ikke en samlet liste over antallet af danske atleter med TUE’er.
Desuden er oplysningerne fortrolige, da der er tale om helbredsoplysninger, og derfor er det ikke muligt at få navn på, hvilke atleter der har TUE’er.
Han mener dog, at det er vigtigt, at TUE-systemet holdes i stram snor og hele tiden evalueres.
»Vi skal hele tiden sørge for, at den medicin, som tillades igennem TUE-systemet, ikke giver uretmaessige fordele, så atleterne ender over niveau. Det skal aldrig blive noget, som kan udnyttes,« siger Michael Ask.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra Pernille Blume til denne artikel.