Økonompanel: Eksportbrancher får brug for hjaelp

Corona-hjaelpepakkerne skal udfases, men tiden er kommet til at hjaelpe eksportvirksomheder og forberede økonomien på en ny smittebølge, anbefaler regeringens økonomiske eksperter.

»Ro på,« lyder opfordringen fra formanden for regeringens økonomiske ekspertgruppe, tidligere overvismand Torben M. Andersen.

Ekspertgruppens rapport om en exitstrategi for de milliardstore hjaelpepakker til virksomheder og lønmodtagere siden coronanedlukningen i marts blev hurtigt efter offentliggørelsen onsdag udlagt som en hård opbremsning og straksafvikling af hjaelpen.

Både erhvervsorganisationer og fagforeninger stod i kø for at advare om en brat afvikling af hjaelpepakkerne, hvoraf lønkompensation til mere end 200.000 hjemsendte medarbejdere og kompensation for faste udgifter i hårdt ramte virksomheder udløber den 8. juli.

Men helt så kategoriske er anbefalingerne ikke, understreger Torben M. Andersen.

»Det er nok blevet sat lidt hårdt op. Vi anbefaler, at lønkompensation bliver erstattet af en permanent og bedre ordning for at sende medarbejdere på arbejdsfordeling, og der er flere store ”men’er”, når det kommer til de faste udgifter,« siger han.

Anden bølge

Ekspertgruppen foreslår desuden en helt ny hjaelpepakke til efteråret til eksportvirksomheder, hvor krisen rammer med forsinket kraft, og som i andet halvår ser frem mod markant faldende ordremaengder. I sensommeren skal regeringen tage bestik af situationen og vurdere, om der er behov for en midlertidig og målrettet ny kompensationsordning for faste udgifter.

Også turisterhverv, der får en hård sommer, kan komme i betragtning.

De øvrige medlemmer af ekspertgruppen er tidligere overvismand Michael Svarer og professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet.

Så sent som tirsdag forudså Finansministeriet i sin nye økonomiske redegørelse, at 2020 bliver året for den største nedgang i den danske eksport »i nyere historie«.

»I første omgang foreslår vi, at en sådan kompensationsordning skal løbe i tre måneder frem til udgangen af oktober, men de tre måneder er ikke et magisk tal, hvis det skulle blive nødvendigt med en måned mere,« siger Torben M. Andersen.

Men er det ikke statsstøtte?

»Alle hjaelpepakker har et element af statsstøtte, så det er oplagt, at det også vil gøre sig gaeldende her, men det er vigtigt at understrege, at alle hjaelpepakkerne indtil nu har haft en meget nyttig funktion.«

Bliver det ikke rasende dyrt med en hjaelpepakke til store eksportvirksomheder?

»Nu er det jo ikke alle eksportvirksomheder, der er ramt af nedgang som følge af coronakrisen. Der er også virksomheder, som ikke er ramt eller måske ligefrem har fremgang, f.eks. inden for medicinalindustrien.«

Når det gaelder de andre ”men’er”, foreslår ekspertgruppen, at ordningen med lønkompensation bliver erstattet af en ny og forbedret ordning for såkaldt arbejdsfordeling. Arbejdsfordeling var bl.a. i brug under finanskrisen, men der er en raekke restriktioner, som gør, at arbejdsfordeling i ordningens nuvaerende form f.eks. ikke rakte, da coronakrisen ramte.

Andre lande har tilsvarende ordninger, og eksperterne foreslår, at regeringen indkalder arbejdsgiverne og fagbevaegelsen til trepartsforhandlinger om en ny og bedre aftale om arbejdsfordeling.

»Norge havde allerede en ordning, som landet kunne bruge, da coronakrisen ramte, og ingen ved, om vi får en anden smittebølge, så også derfor kan det vaere godt at have et beredskab parat,« siger Torben M. Andersen.

Hvad angår hjaelpepakken med kompensation for faste udgifter til virksomheder, der er ramt af voldsom nedgang i omsaetningen, f.eks. som følge af tvangslukning, foreslår ekspertgruppen, at hjaelpen bliver forlaenget med en måned frem til den 8. august, hvis virksomheden først sent i genåbningsfaserne har fået lov til at gå i gang igen.

Hvad kan vi laere af de nuvaerende hjaelpepakker?

»Det har vaeret vigtigt at lave hjaelpepakkerne, men vi har også laert, at det kan komme til at gå lidt staerkt, når man først bygger brandbilen, når der er ild. Derfor skal vi taenke i at have et beredskab, hvis der kommer en anden smittebølge.«

Helt overordnet er anbefalingen fra ekspertgruppen dog, at hjaelpepakkerne falder bort, og at virksomheder, lønmodtagere og forbrugere indretter sig på en ny tid.

Coronaepidemien og den efterfølgende økonomiske krise har aendret konkurrencevilkårene, og nu må konkurrencen vise, hvem der bedst forstår sig på de nye spilleregler. Nogle hjemsendte lønmodtagere skal have deres job tilbage, men andre skal søge nye jobåbninger, og forbrugerne må indstille sig på, at nogle varer bliver dyrere, men »nu med mindre smitterisiko«, hedder det i rapporten.

Faren ved at fortsaette hjaelpepakkerne, efter at samfundet åbner igen, er, at fortsat hjaelp kan vaere med til at forsinke omstillingen til en ny tid, og det kan blive dyrt for samfundet i det lange løb, lyder advarslen i rapporten.

Hvad kan betale sig?

Samtidig foreslår ekspertgruppen dog også, at de mange corona-restriktioner, som virksomhederne nu er underlagt, bliver set efter i sømmene for, om den økonomiske belastning står mål med gevinsten, når det kommer til at begraense risikoen for coronasmitte.

»Mange af de ting er blevet lavet i hast, og der er god grund til at få lavet en costbenefit-analyse af restriktionerne. På nogle områder vil der ske en markedstilpasning, men det kan ikke lade sig gøre på alle områder. Det kan f.eks. gaelde prisrestriktioner for nogle af de erhverv, der nu har fået lov at åbne igen,« siger Torben M. Andersen.

Han vil dog ikke give et bud på, hvor restriktionerne ikke økonomisk står mål med den sundhedsmaessige gevinst.

»Det er ikke typer som os, der skal lave sådan en costbenefit-analyse,« siger han.