Økonomer vil traekke støtten til 200.000 ansatte

Regeringens økonomiske ekspertgruppe foreslår, at lønkompensationsordningen stopper, og at suspenderingen af dagpengeperioden og beskaeftigelsesindsatsen også bortfalder.

Panelet af tre topøkonomer, som regeringen for 15 dage siden nedsatte til at se på, hvad der skal ske med de milliardstore hjaelpepakker, når Danmark skal genåbne, praesenterede onsdag sine anbefalinger.

Generelt opfordrer de til, at hjaelpepakkerne stopper, men der er visse undtagelser.

I takt med at hjaelpepakkerne skal stoppe, lyder eksperternes vurdering:

»Ledigheden ventes at stige markant, men de fleste ledige vil formentlig relativt hurtigt finde ny beskaeftigelse.«

Få her overblikket over de mest markante anbefalinger i rapporten, der påvirker hundredtusindvis af lønmodtagere.

Lønkompensation. Ordningen gav virksomheder, som stod over for at skulle fyre mindst 30 pct. af de ansatte eller mindst 50 ansatte mulighed for at få op mod 30.000 kr. om måneden i tilskud, hvis de i stedet sendte de ansatte hjem med fuld løn.

Ordningen gjaldt frem til den 8. juni, men blev senere forlaenget en måned. Flere fagforeninger har opfordret til, at den skal forlaenges yderligere.

Ifølge de seneste tal var over 200.000 ansatte i sidste uge hjemsendt på den ordning.

Ekspertgruppen foreslår:

At ordningen stopper, når N den udløber den 8. juli.

At virksomheder, der stadig N er lukkede pga. forbud, »bør kunne få adgang til lønkompensation (til medarbejderne) og kompensation for faste omkostninger«.

At virksomheder, der har N haft mindre end en måned til at åbne – fra den 8. juni og frem – kan få kompensation for faste omkostninger i yderligere én måned.

At selvstaendige erhvervsdrivende N ikke skal undtages, men de kan få midlertidig adgang til at melde sig ind i en A-kasse med tilbagevirkende kraft.

At virksomheder i stedet N bruger arbejdsfordelingsordningen, som findes i mange overenskomster, hvor man kan saette ansatte ned i tid og tilsvarende ned i løn, og der er mulighed for supplerende dagpenge for resten.

Dagpenge. Over 100.000 danskere har mistet jobbet, siden statsministeren den 11. marts lukkede landet. Heldigvis har mange også fået et arbejde, og ledigheden er derfor ”kun” steget med ca. 50.000, således at der nu er omkring 180.000 ledige danskere.

Mange forventer dog, at det tal vil stige markant, når hjaelpepakkerne, isaer lønkompensationen, stopper.

I Danmark har man ret til dagpenge i to år, hvis man har et års anciennitet i en Akasse. Det har ca. 2,1 mio. danskere. For at få ret til dagpenge følger der under normale omstaendigheder en raekke krav med om, at man skal stå til rådighed og søge job.

Disse krav har vaeret suspenderet siden nedlukningen, ligesom dagpengeperioden har vaeret sat på pause: De fire måneder taeller ganske enkelt ikke med i de to år, man har ret til dagpenge.

Ekspertgruppen foreslår:

At suspenderingen af N dagpengeperioden stopper, når den udløber den 30. juni.

At de andre midlertidige N lempelser i ydelsessystemet – suspendering af 225timers-reglen og laengere sygedagpengeperiode – ligeledes stopper, når de udløber den 30. juni.

Suspensionen af den aktive N beskaeftigelsesindsats, hvor ledige ikke har vaeret forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ligesom krav i den aktive indsats (f.eks. kravet om jobsøgning og deltagelse i samtaler) bortfalder.

At dagpengemodtagere, N der aktuelt er taet på at have opbrugt dagpengeretten, gives en kortere forlaengelse af dagpengeperioden.

Det foreslås, at den midlertidige lempelse på kontanthjaelpsområdet videreføres parallelt, mens de midlertidige lempelser på sygedagpengeområdet ophører som planlagt.