I industrien frygter man den naeste fase af viruskrisen

Naeste fase af coronakrisen kan meget vel blive en hård omgang for landets eksporttunge industrivirksomheder, advarer flere økonomer og DI’s topchef.

Mens landets storcentre, butikker og restauranter har slået dørene op igen, har ledelserne i en lang raekke af industriens erhverv fået sved på panden.

Meget tyder på, at mange industrivirksomheder i de kommende måneder vil blive ramt i alvorlig grad, fordi ordrebøgerne allerede nu er ved at vaere tømte, og eksportmarkederne står stille.

Sker det, er der risiko for, at nedturen rammer geografisk skaevt, da en stor andel af danske industrivirksomheder er placerede i bestemte kommuner.

Eksempelvis rummer blot syv kommuner en tredjedel af alle industriarbejdspladser i landet, og arbejdspladserne er tilmed ofte koblet op på et mindre antal store globale virksomheder.

Det viser en analyse, som taenketanken Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd, AE, har lavet for Jyllands-Posten.

»Industrien er forsinket i forhold til krisens anden fase, fordi den ikke lukkede ned som de andre. Men industrien er meget afhaengig af eksportmarkederne, hvor vi nu ser samme tendenser som i Danmark. Derfor er det farligt at tro, at krisen er overstået. Vi vil formentlig se flere ledige fra industriarbejdspladser,« vurderer senioranalytiker i AE Emilie Agner Damm.

Hendes bekymring deles af cheføkonom i Fagbevaegelsens Hovedorganisation Allan Lyngsø Madsen.

»Vi kommer til at se en bølge, hvor effekterne fra udlandet vil ramme os. Der er noget i ordrebogen og ordreindgangen, som ikke er som forventet, og derfor skal man se på justeringer, så det er ikke overraskende, at industrien bliver udsat,« siger han.

Adm. direktør i industriens brancheorganisation, DI, Lars Sandahl Sørensen peger på, at virksomhederne allerede nu oplever problemer, og derfor er det afgørende, at der fortsat bliver holdt en hånd under industrien, hvis krisen for alvor rammer virksomhederne på eksporten.

»Vi har tabt cirka 20 pct. af eksporten lige nu, op mod en tredjedel af ordrebeholdningerne er forsvundet, og vi aner ikke, om bunden er nået. Vi er nervøse for, at krisebevidstheden forsvinder, i

takt med at frisører og restauranter åbner, og der kommer biler på vejene. Folk vil tro, at vi er i gang igen, men det er vi ikke i industrien,« siger DIchefen.

Beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard er også opmaerksom på, at der trods fremgang nogle steder er hårde tider i vente for industrien.

»Der er fortsat mørke skyer over en raekke brancher, blandt andet de eksporttunge brancher. Den vil vaere påvirket i lang tid, da store eksportmarkeder som f.eks. USA og Storbritannien lider. Mange tusinde danske job er dybt afhaengige af eksporten, og derfor følger vi udviklingen, og vi afviser ikke konkrete tiltag for at hjaelpe eksportvirksomhederne,« lyder det i en e-mail fra ministeren.

Tynde ordrebøger

Sønderborg er en af de førnaevnte syv kommuner, der huser mange arbejdspladser inden for industrien. Helt nøjagtigt udgør antallet 34 pct. i kommunen.

Hos en af kommunens store virksomheder, Linak, begynder man også at maerke coronakrisen kradse. Linak producerer elektriske motorer til bl.a. haeve-saenke-borde og hospitalssenge, og virksomhedens ejer og adm. direktør, Bent Jensen, kunne i begyndelsen af året glaede sig over en stigning på 30 pct. i antallet af ordrer på hospitalssenge. Nu begynder det at tynde ud i ordrebøgerne.

»Det er hårdt, men det vaerste er, at vi ikke ved, hvor det ender. Vores ordreindgang er virkelig skidt,« siger Bent Jensen.

Samlet ligger Linak kun lidt efter det oprindelige budget for indevaerende regnskabsår, som slutter i juli, og i maj lå omsaetningen ifølge Bent Jensen ca. 10 pct. lavere end sidste år. Men han ser til gengaeld ind i et nyt regnskabsår, der er dystert og tåget.

»Det nye år bliver virkelig en udfordring. Vi har ingen problemer med at taenke os ind i et scenarie, hvor vi går 25 pct. eller mere ned i august. Lige nu aner vi ikke, hvad vores budget skal vaere. Vi ved ikke, om vores markeder åbner op efter sommerferien, så vi ser meget kortsigtet på det hele,« siger Bent Jensen og tilføjer:

»Vi er heldige med, at vi kan stå imod meget her i Linak.«

Sidste regnskabsår omsatte Linak for over 4 mia. kr. og har over 2.300 ansatte i 35 lande.

En anden af kommunens store virksomheder, Danfoss, har sendt mere end 1.000 medarbejdere hjem med lønkompensation. Der er endnu ikke taget stilling til, hvornår de kommer tilbage.