Saerligt team og en faelles indsats skal få has på fravaeret hos skoleeleverne

Socialrådmand Kristian Würtz (S) og skolerådmand Thomas Medom (SF) vil forene kraefterne i kampen for at få nedbragt skoleelevers fravaer.

Når en skoleelev får et højt fravaer, kan det både skyldes problemer i skolen, familien eller hos eleven selv. Hjaelpen kan ligge i forskellige kommunale instanser, der hver isaer kan bidrage. For at gøre fravaersindsatsen mere effektiv skal Børn og Unge, som skolerne hører under, og Sociale Forhold og Beskaeftigelse, som socialforvaltningen ligger hos, nu arbejde taettere sammen med et faelles fravaersteam, der skal skraeddersy indsatsen ved at traekke på de rette kraefter.

Sådan lyder et nyt forslag fra socialrådmand Kristian Würtz (S) og skolerådmand Thomas Medom (SF).

»Der er en del, der løber spidsrod forvaltningerne imellem, og det er en del af årsagen til, at mange børn ikke får hurtig nok hjaelp. Vores helt klare opfattelse er, at der er behov for, at vi arbejder taettere sammen, for at vi kan hjaelpe de her børn hurtigere end i dag. Hastighed og samarbejde er helt afgørende for at hjaelpe børnene, inden det saetter sig. Vi har for mange børn, hvor det ender med at blive langvarig skolevaegring,« siger Thomas Medom, der tidligere har vaeret socialog beskaeftigelsesrådmand.

Kristian Würtz har også siddet i børne- og ungerådmandsstolen. Han stemmer i:

»Vi har oplevet for mange beskrivelser fra familier, der føler, at bolden bliver kastet rundt mellem de forskellige aktører. Det at sidde sammen, hvor handlemulighederne er til stede, burde vaere en fordel.«

Kristian Würtz fremhaever, at de to magistratsafdelinger med succes har samarbejdet om at bekaempe ungdomskriminalitet.

Ud over fravaersteamet skal systematikken i opfølgningen på fravaer øges, og der skal laves tydelige rammer for ledelsen i forhold til fravaersarbejdet, fremgår det af de to rådmaends forslag til byrådet, som skal behandle sagen i juni.

Ser på årsagen

Det nye tiltag skyldes, at kommunerne nu skal standse børneydelsen for familier, hvis børn har over 15 pct. ulovligt skolefravaer. I den forbindelse er der blevet trukket fravaerstal for de 9. klasseelever, som afsluttede folkeskolen i fjor. Kommunen har således analyseret 2.104 elever, som der var data for i alle deres 10 skoleår. Ifølge kommunens opgørelse havde 234 elever – svarende til 11 pct. – af disse mere end et skoleårs fravaer under deres skoleforløb. 27 elever havde to-tre skoleårs fravaer, mens seks havde over tre skoleårs fravaer.

»Det er nogle høje tal, og det er jo både udtryk for mistrivsel og på, at der er et eller andet galt. Der er noget, man ikke laerer, når man er vaek i så lang tid. Det er derfor, vi er bekymrede og synes, at der er brug for gøre mere end i dag,« siger Thomas Medom.

Ifølge Kristian Würtz er det i høj grad de ting i barnets liv, der ligger under fravaeret, som der skal gøre noget ved:

»Hvad er årsagen til den mistrivsel, der gør, at man ikke kommer i skole, og hvad kan vi gøre for det fra skolens, PPR’s (Paedagogisk Psykologisk Rådgivning, red.) og socialforvaltningens side for at hjaelpe barnet og familien til at komme på ret køl.«

Tallene daekker både over sygdom, ulovligt fravaer som pjaek samt aftalt fravaer, f.eks. i forbindelse med ferier. Selv om Thomas Medom ikke er bekymret for det fravaer, der skyldes dannelsesrejser med familien eller skiture uden om skolernes ferier, betoner han, at der er 200 skoledage på et år, og at de alle taeller.

»Det er klart, at rigtig mange skiferier sender et signal til klassefaellesskabet, så jeg synes altid, man skal taenke sig om, inden man beder om ferie uden for ferien.«

Nyt team fra august

I indstillingen til byrådet fremhaeves det, at unge med et opmaerksomhedskraevende fravaer i folkeskolen er mere tilbøjelige til at droppe ud af en ungdomsuddannelse. Desuden viser en rapport, at fravaeret kan føre til stress, konflikter i familien og dårligere skolepraestationer. Således fik de afgangselever med under et halvt skoleårs fravaer et karaktergennemsnit på 8,3, mens dem med et over et helt skoleårs fravaer i gennemsnit fik 5,7.

»En karakter siger ikke alt, men den er dog et tegn. Når man ser forskelle i afgangskarakterer på dem, der har meget fravaer, og dem, der har et normalt fravaersmønster, fortaeller det også en historie om, at det ikke er skituren alene, men at der ligger mere, vi skal have fat i,« siger Kristian Würtz.

Det nye tvaergående fravaersteam, som rådmaendene foreslår bliver etableret fra den 1. august, forventes at få et årsbudget på 5 mio. kr. Disse penge skal findes ved at lukke den såkaldte Familieskolen, der blev etableret i 2005. Denne skole, som har til huse på tre skoler, har hjulpet 0.-6.-klasseelever, der har udfordringer med at vaere i egen klasse.

Familieskolen underviser to dage om ugen disse elever og deres foraeldre. Men en evaluering viser bl.a., at der »hverken er en entydig fremgang i trivslen eller et fald i fravaeret hos eleverne«, fremgår det af indstillingen til byrådet. Derfor vil rådmaendene gentaenke tilbuddet.

Samarbejde er afgørende

I 2016 kunne JP Aarhus fortaelle, at mere end hver fjerde elev i folkeskolernes aeldste klasser havde et såkaldt opmaerksomhedskraevende fravaer – 10 pct. samlet fravaer eller 11 tilfaelde af fravaer i det seneste skoleår. Højt skolefravaer er således ikke nyt, og politikere har gennem årene varslet tiltag.

Hvad får jer til at tro, at det vil lykkes at få nedbragt fravaeret nu, når det ikke er lykkedes tidligere?

»Når vi går ud i faellesskab, laegger en retning og aendrer på, hvordan vi samarbejder afdelingerne imellem, tror jeg på, at vi kan komme til at saette tidligere ind i de sager, hvor der er brug for det, og kan traekke på både Børn og Unges og Sociale Forhold og Beskaeftigelses ressourcer. Det vil gøre en forskel,« siger Kristian Würtz.

Thomas Medom tilføjer: »Hastighed og bedre samarbejde mellem sektorerne ved vi bare er afgørende, når der er noget, der gør ondt. Det tror jeg på kan vaere med til at gøre, at flere børn trives i deres skole og familier.«

Det er nogle høje tal, og det er jo både udtryk for mistrivsel og på, at der er et eller andet galt. THOMAS MEDOM (SF), SKOLERÅDMAND I AARHUS