Synlig ledelse og fokus på tal har mindsket problemet på Møllevangskolen

Med en systematisk og datainformeret indsats er skoleleder Thomas Christian Trønning gået til kamp imod et for højt fravaer blandt eleverne på Møllevangskolen.

For at kunne dykke ned i årsagerne til et problem er det nødvendigt at kende problemets omfang.

Ud fra den devise har skoleleder Thomas Christian Trønning indført, hvad han kalder en datainformeret indsats for at få bugt med fravaeret blandt Møllevangskolens elever.

»Hele pointen er, at vi stabilt registrerer, og at vi har valide data. Vi bliver nødt til at vaere os bevidst, at et negativt fravaersmønster kan bero på ting, vi har indflydelse på. Vi skal gå i dialog om, hvad årsagerne kan vaere, og her er det vaesentligt at få bragt foraeldrene i spil,« siger Thomas Christian Trønning, der ivaerksatte tiltaget, umiddelbart efter at han i januar 2019 tiltrådte som skoleleder på Møllevangskolen.

Dengang kunne han konstatere, at eleverne på Møllevangskolen har et for højt fravaer.

Går en morgenrunde

Med det nye fokus har Thomas Christian Trønning bestraebt sig på at skabe en faelles fravaerssystematik hos medarbejderstaben. Fravaerstallene er nu også et fast element i skole-hjem-samtalerne, hvor foraeldrene bliver orienteret om elevernes fravaer – også selv om de har vaeret med i alle timerne.

»Så får foraeldrene et indblik i, hvordan fravaeret ser ud. På den måde forebygger vi forekomsten af fravaer,« siger skolelederen, der tilføjer, at der også bliver taget saerlige samtaler med foraeldre, hvis deres børn har et for højt fravaer.

Desuden går Thomas Christian Trønning rundt på skolens område og siger godmorgen til eleverne og deres foraeldre, når de tropper op på skolen om morgenen. Med sin morgenrunde vil skolelederen saette fokus på, at det er vigtigt at komme til tiden.

»Flere og flere møder rettidigt og er stabilt i skole,« fortaeller han.

Vil fjerne gabet

Indsatserne har også vist sig i tallene. I august til oktober 2019 havde hver elev på Møllevangskolen 3,25 fravaersdage, hvilket er 20 pct. mere end den gennemsnitlige folkeskoleelev i Aarhus.

I de efterfølgende måneder har skolens elever halveret fravaersgabet til byens øvrige elever. Således havde en elev på Møllevangskolen 6,38 fravaersdage i august 2019 til februar 2020, hvilket er 11 pct. højere end den gennemsnitlige aarhusianske folkeskoleelev.

»Vi har halveret fravaeret.

Ud fra vores data kan man se, at kurven begynder at vende, da vi når november. Jeg taenker, at det giver meget god mening, i forhold til at man saetter sådanne indsatser i gang, for det er ikke bare en speedbåd, der vender med det samme,« siger Thomas Christian Trønning.

Han er aergerlig over, at coronakrisen har forstyrret fravaersarbejdet, som han er overbevist om ville vaere kommet endnu mere positivt til udtryk i tallene.

»Jeg havde forestillet mig, at når vi nåede sommerferien, så havde vi fjernet gabet mellem os og gennemsnittet i kommunen,« konstaterer han.

Traegt ulovligt fravaer

Fravaer er inddelt i flere kategorier: Lovligt fravaer, f.eks. aftalt ferie, sygdom og ulovligt fravaer som pjaek.

Møllevangskolens statistikker viser, at det isaer er inden for sygdom og lovligt fravaer, at skolen naermer sig byens øvrige folkeskoler. Lidt traegere går det med ulovligt fravaer, hvor eleverne i august 2019 til februar 2020 i snit havde 0,66 fravaersdag og dermed lå 36 pct. højere end de gennemsnitlige aarhusianske folkeskoleelever. I månederne forinden var forskellen 38 pct.

Thomas Christian Trønning betoner vigtigheden af at få gjort op med, at det er i orden at pjaekke.

»Der kan vaere alle mulige gode årsager til fravaer. Sygdom osv. Der er selvfølgelig også en social smitteeffekt – hvis man er i en klasse, hvor man kan se, at ens klassekammerater er meget vaek, mindsker man ikke fravaeret. Det er med til at skabe en kultur på stedet,« siger han og tilføjer:

»I sin grundsubstans handler det om, at vi har fokus rettet på, at ungerne kommer på matriklen – det er hovedforudsaetningen for, at de laerer noget. Vi har alle sammen et ansvar for, at vi leverer valide data, så vi kan gå i dialog med foraeldre og elever.«