Uffe Elbaek i frontalangreb på »graenseoverskridende« Fock
Uffe Elbaek skriver i en kronik om alt, der gik galt i Alternativet. Hans fortaelling rummer omfattende kritik af Josephine Fock.
Uffe Elbaek beskriver i en kronik i Point of View International bragt onsdag Alternativet anno 2017 som »ødelagt og smadret af kynisme, magtkampe, middelmådighed og ikke mindst tab af vaerdighed og selvrespekt«.
Han lister også adskillige anklagepunkter op mod sin afløser på lederposten, Josephine Fock, der bl.a. bliver beskrevet som intimiderende, og som han i øvrigt forklarer, at han var bange for.
I alt fortaeller Uffe Elbaek på over 16 sider, hvad der ifølge ham er gået galt i Alternativet, som i dag er nede på et enkelt folketingsmedlem – blandt andet fordi Elbaek selv har meldt sig ud og sidder som løsgaenger.
Jyllands-Posten har forsøgt at indhente en kommentar fra Josephine Fock, men hun er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse. Point of View International skriver, at Fock er blevet forelagt den omfattende kritik, men ikke ønskede at kommentere den.
Alternativets enlige folketingsmedlem, Torsten Gejl, fortaeller, at han har laest kronikken, men ikke ønsker at kommentere størstedelen af indholdet. Han fortaeller desuden, at han fortsat bakker op om Fock som formand.
Det begyndte i 2017
Ifølge Uffe Elbaeks kronik finder man begyndelsen til partiets deroute i 2017 – blot to år efter at partiet ved sit første folketingsvalg var blevet valgt ind med ni mandater.
Uffe Elbaek beskriver, at han oplevede, at Josephine Fock som gruppeformand gik bag om ryggen på ham i flere sager, men at han blev underkendt af et flertal i folketingsgruppen, da han ville have hende skiftet ud. De andre medlemmer havde diskuteret sagen forud uden Elbaeks vidende.
»Dolke i ryggen«
Han skriver, at han var taet på at forlade partiet på det tidspunkt, men valgte at blive for ikke at signalere, at Alternativet var blevet et eksempel på den politiske kultur med »bagvaskelser og dolke i ryggen«, som han forbandt med andre partier.
»Ironien i situationen kunne naesten ikke vaere større. Vi var endt med at blive det, vi ville gøre op med. Det var naesten ikke til at baere. Når jeg i dag laeser mine dagbogsnoter fra de uger, er det som at laese en rejseberetning fra en rejse gennem et goldt, ensomt følelseslandskab; ødelagt og smadret af kynisme, magtkampe, middelmådighed og ikke mindst tab af vaerdighed og selvrespekt,« skriver Elbaek om et forløb, han samlet set betegner som »et reelt politisk kup«.
Han beskriver i kronikken endnu flere nedture i partiet, som blev praeget af magtkampe både i folketingsgruppen og i andre grene af partiet samt en stor vaelgernedgang ved folketingsvalget i 2019.
Et af punkterne er også de historier, Jyllands-Posten i 2017 bragte om interne forhold i partiet. Historierne handlede blandt andet om intern kritik af kaotiske arbejdsforhold og en »festkultur«. Uffe Elbaek haefter sig først og fremmest ved, at historierne kom efter flere laek internt fra Alternativet til Jyllands-Posten og andre dele af pressen. Laek, som han blandt andet mener gik ud over Niko Grünfelds kommunalvalgkamp i København.
Et af Uffe Elbaeks kritikpunkter mod Josephine Fock er, at hun overhovedet gik efter at blive formand, efter at han selv trak sig fra posten.
I det splitsekund gik det op for mig, at jeg havde vaeret bange for Josephine Fock og den energi, hun repraesenterede. UFFE ELBAEK, STIFTER OG FHV. LEDER AF ALTERNATIVET, LØSGAENGER I FOLKETINGET
På tidspunktet for formandsvalget havde Josephine Fock i nogen tid stået uden for det politiske liv, og hun vidste ifølge Uffe Elbaek udmaerket, at hun ikke havde opbakning fra den folketingsgruppe, der lige var blevet valgt.
Elbaek: Undskyld
Uffe Elbaek vaelger også at skrive undskyld for ikke at gå imod begivenhederne i 2017, men anfører, at han blev klogere på sin beslutning, da der på et tidspunkt i forløbet var hidkaldt konsulenter for at udrede situationen i partiet.
»I det splitsekund gik det op for mig, at jeg havde vaeret bange for Josephine Fock og den energi, hun repraesenterede. Eller sagt mere praecist: Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere den graenseoverskridende adfaerd, som jeg havde oplevet. At jeg ikke havde sagt fra, er ene og alene mit ansvar. Det kan jeg ikke klandre nogen for, heller ikke Josephine. Og det gør jeg heller ikke.«