Kinesisk investor har tabt over 100 mio. på mink i Danmark
En kinesisk erhvervsmand har tabt stort beløb på at etablere minkproduktion i Danmark. Trods det vil selskabet udvide.
Det har kostet den kinesiske erhvervsmand Pat Wong dyrt at gå ind i minkproduktion i Danmark gennem selskabet UKF Denmark.
Det viser et nyt årsregnskab for 2019/20, der blev afsluttet med udgangen af marts.
Her kom selskabet ud med et underskud på 23 mio. kr., hvilket dog var en forbedring fra året forinden, hvor bundlinjen udviste et minus på 31,3 mio. kr.
UKF Denmark har dermed tabt omkring 108 mio. kr. efter skat de seneste fem år, og egenkapitalen er nu negativ med 115 mio. kr.
Af ledelsesberetningen fremgår det, at resultatet anses som meget utilfredsstillende.
UKF Denmark er ejet af Kingkey Financial International, der har hjemme på Caymen Islands. Af regnskabet fremgår det, at moderselskabet vil yde finansiering, så selskabet kan fortsaette driften i minimum et år.
I oktober 2019 skrev Landbrugsavisen, at Pat Wong trods de store tab ville udvide sine besaetninger i løbet af 2020, så selskabet vil vaere oppe på at have godt 20.000 taever. Der fortalte driftsleder hos UKF, Flemming Larsen.
Hvorvidt det stadig er aktuelt, er svaert at spore af regnskabet.
I en note skriver selskabet, at ledelsen på baggrund af markedssituationen for minkskindsbranchen har reduceret stambesaetningen af mink, hvilket har resulteret i, at hovedparten af selskabets minkfarme ikke vil blive anvendt i de kommende år.
Nedskrivninger
»Der er derfor indikationer på vaerdiforringelse af materielle anlaegsaktiver. Ledelsen har derfor vurderet behovet for nedskrivning. Selskabet forventer i de kommende år at genåbne de aktuelt nedlukkede minkfarme, således at der i løbet af to-tre år igen vil vaere drift på alle minkfarme. Som følge heraf er der udover de årlige ordinaere afskrivninger i henhold til anvendt regnskabspraksis ikke foretaget nedskrivning på materielle anlaegsaktiver, idet det er ledelsens vurdering, at de materielle anlaegsaktiver repraesenterer den bogførte vaerdi,« skriver selskabet.
I forlaengelse af det skriver selskabet, at der er en »vaesentlig usikkerhed« ved vaerdiansaettelse af farmene.
Selskabet forventer i de kommende år at genåbne de aktuelt nedlukkede minkfarme, således at der i løbet af to-tre år igen vil vaere drift på alle minkfarme.