Tre års kontrol og indsatser på plejehjem løste ikke problemer med svigt
Er det mangel på ressourcer eller empati, der ligger til grund, når personalet på et plejehjem udsaetter en 90-årig dement borger for svigt? Tidl. socialdirektør og fagforbundet FOA er langt fra enige.
Otte tilsynsbesøg på tre år. En strøm af klager fra beboere og pårørende. Et skaerpet ledelsesfokus på takt og tone.
Siden midten af 2016 har plejehjemmet Kongsgården i Aarhus vaeret genstand for talrige opråb og målrettede tiltag for at højne kvaliteten og sikre beboerne en fagligt tilstraekkelig behandling. Men effekten udeblev øjensynligt.
Det dokumenterede TV 2 i efteråret 2019 med de skjulte optagelser fra en 90-årig dement kvindes hjem, som Ekstra Bladet i denne uge offentliggjorde med stor debat til følge. Sundhedsminister Magnus Heunicke konstaterede, at »svigt og forsømmelser i så voldsom grad hverken kan eller skal vi acceptere«, og indkaldte til topmøde i bestraebelserne på at rydde op.
Tilbage står spørgsmålet: Hvor gik det galt?
Knud Aarup, social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune i 2006-12 og direktør i Socialstyrelsen i 2012-15, ser sagen som udtryk for en helt generel og nødvendig vaerdikamp, der skal tages på bl.a. aeldreområdet landet over.
»Vi kan ikke løse det her ved tilsyn. Der er i stedet brug for en vaerdidiskussion, i forhold til hvad det vil sige at arbejde med mennesker på velfaerdsområdet i den offentlige sektor,« siger Knud Aarup.
Et kald eller et job?
Ifølge Knud Aarup er mange velfaerdsinstitutioner blevet økonomisk presset over tid, men den aktuelle sag skyldes nok så meget et skred i vaerdierne hos de ansatte, mener han.
»Der var engang, hvor man betragtede det at arbejde på velfaerdsområdet som et kald og havde en meget høj grad af ansvarlighed omkring måden at bestride jobbet på. Det er vi meget langt fra i dag. Jeg siger ikke, at det generelt er sådan, men der er for mange ansatte på det offentlige velfaerdsområde, som blot går på arbejde og glemmer, hvorfor man har det job. Vi kan ikke have en offentlig sektor, hvor enkelte medarbejdere udviser en ligegyldighed i forhold til deres arbejde,« siger Knud Aarup.
Tine Rostgaard, professor ved Syddansk Universitet, forsker i aeldrepleje og siger, at Aarup kan have »ret i, at der er sket et generationsskifte, hvor de gamle hjemmehjaelpere så det mere som et kald«.
»Men man skal ikke tage fejl af, at de nye, som er kommet til, har en bedre uddannelse og en langt større forståelse rent paedagogisk og indsigt i sygdomshistorik på en anden måde,« siger hun.
Mange plejehjemsansatte er organiseret i FOA, hvor forbundsformand Mona Striib afviser kritikken fra Aarup.
»Generelt er der ikke nogen af vores medlemmer, som bare går på arbejde og udviser ligegyldighed. Men det er rigtigt, at hvis rammerne på grund af besparelser bliver for pressede til, at man kan nå sine opgaver, så rykker tolerancetaersklen sig, og så risikerer man, at der kommer en forråelse – at man bliver lidt mere hård i filten. Men det er ikke en ligegyldighed,« siger Mona Striib.
Ligegyldighed eller ej så viser materialet i sagen, at også Aarhus Kommune flere gange adresserer kulturen på plejehjemmet. I en redegørelse fra maj om Kongsgården omtaler kommunen bl.a. »det lange seje traek, der skal til på dette plejehjem, som har ”lidt” i relativt mange år«.
Det bliver bl.a. beskrevet, hvordan Kongsgården i 2016 var »et hus i stor økonomisk ubalance, ramt af alvorlige kvalitetsproblemer omkring pleje, samt manglende deltagelse i obligatorisk kompetenceudvikling for personalet, dertil en kultur der ikke satte beboernes behov først«.
Man modtog dengang flere alvorlige klager fra beboere og pårørende og satte skaerpet ledelsesmaessigt fokus på takt, tone, adfaerd og opkvalificering af personalet. Man søgte at gøre op med en »kultur, hvor man ikke rapporterede utilsigtede haendelser«, og i årene 2017-2019 gennemførtes otte tilsynsbesøg på Kongsgården. Tilsynsrapporterne viser anmaerkninger, men bedring at spore.
Men i klager, som kommunen har modtaget dette forår, efter at forholdene på Kongsgården atter har skabt offentlig debat, beskrives mange af de samme problemer. Der er en datter, som beskriver, hvordan hun i 2015 klagede over, at hendes nu afdøde mor på Kongsgården oplevede »dårlig behandling« og »manglende forståelse«. I en anden klage beskriver en datter og en svigersøn, hvordan en mand på Kongsgården frem til 2018 oplevede »omsorgssvigt« og »uhensigtsmaessig behandling«.
Udskiftningen blandt både medarbejdere og ledelse på Kongsgården har vaeret stor siden 2016 – og er i år blevet forstaerket af TV 2’s skjulte optagelser.
Forbedret normering
Tine Rostgaard peger som Knud Aarup på ledelse, kultur ogressourcer som afgørende faktorer i aeldresektoren. Hun udtaler sig ikke om den konkrete sag, men konstaterer, at »sager, som bliver afdaekket i medierne, har vi også set tidligere«.
»Det er uheldigt, at det skal ske med skjult kamera, at der ikke er en kultur i organisationen, hvor kollegaer siger fra, når de kan se, at det er helt grelt. At lederen ikke har styr på, hvad der foregår,« siger hun.
Tine Rostgaard har selv undersøgt ressourceforbruget i den danske aeldresektor og vurderet, at udgifterne pr. borger er faldet frem til 2017. En rapport, som analysecenteret Vive udgav tidligere i år, viste imidlertid, at den gennemsnitlige normering i dagtimerne på danske plejehjem er steget. I 2017 var der i gennemsnit 2,9 aeldre pr. medarbejder på en dagvagt, i 2019 var tallet 2,6. Til gengaeld er andelen af ufaglaerte medarbejdere også steget i perioden.
I sagen om Kongsgården har Aarhus Kommune undskyldt over for borgere og pårørende og bl.a. udskiftet forstanderen.
Der var engang, hvor man betragtede det at arbejde på velfaerdsområdet som et kald. KNUD AARUP, TIDL. SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSDIREKTØR I RANDERS KOMMUNE, TIDL. DIRIKTØR I SOCIALSTYRELSEN