Kamp om Trumps skattepapirer afgøres først efter valget

USA’s højesteret afviser, at Trump har immunitet i sager om sine personlige finanser, men giver ham et vigtigt politisk pusterum.

Donald Trump har i årevis kaempet med naeb og kløer mod, at den amerikanske offentlighed, medierne og politiske modstandere får indsigt i hans personlige finanser, og trods to vigtige kendelser fra den amerikanske højesteret torsdag kan tovtraekkeriet fortsaette mange måneder endnu.

Med syv dommerstemmer mod to afviste retten Det Hvide Hus’ synspunkt, at praesidenten har udstrakt immunitet i denne slags sager og kan undlade at rette sig efter kendelser fra domstolene.

Det var et markant juridisk tilbageslag for Trump-administrationen, men politisk indeholdt afgørelsen mindst en halv gevinst for praesidenten.

Dommerne besluttede nemlig, at sagerne om adgang til Trumps papirer skal sendes tilbage til behandling ved lavere retsinstanser, og det traekker med sikkerhed forløbet ud til efter praesidentvalget den 3. november.

»Det er et juridisk nederlag, men kunne i praksis vaere en politisk sejr,« sagde Jeffrey Toobin, juridisk kommentator på tv-stationen CNN.

»Det forekommer meget usandsynligt, at de egentlige dokumenter vil blive udleveret før november,« konstaterede Toobin.

Praesidenten selv lød torsdag ikke voldsomt begejstret over sagens udfald.

»Dette er alt sammen politisk forfølgelse,« tweetede Trump.

»Jeg bliver nødt til at kaempe videre (i retten, red.) i det politisk korrupte New York. Det er ikke fair over for denne praesident eller administration,« skrev han.

Praesidenten er ikke immun

Højesteret tog stilling til to sager, der begge omhandlede adgang til information om praesidentens finanser.

Den ene af sagerne var anlagt af en statsadvokat i New York som en udløber af anklagerne om, at Trump under valgkampen i 2016 betalte penge under bordet til en stripper og en Playboy-model for at få dem til at tie stille om tidligere affaerer.

Det kan vaere en overtraedelse af amerikanske love om finansieringen af valgkampe.

Selv om statsadvokaten skulle få medhold i sin sag, betyder det ikke umiddelbart, at papirerne vil komme til offentlighedens kendskab, men kun, at de vil indgå i den videre undersøgelse.

I den anden, bredere sag kraevede flere udvalg i Kongressen omfattende indsigt i Trumps privatøkonomi som et led i kontrollen med den udøvende magt.

Her kan en sejr ved lavere retsinstanser nu bane vej for, at en stor maengde informationer om Trumps økonomi offentliggøres, men det kan tage mange måneder før domstolssystemet når frem til en endelig afgørelse.

Demokraternes leder i Repraesentanternes Hus udtrykte tilfredshed med kendelsen:

»Retten har bekraeftet Kongressens myndighed til at føre kontrol på det amerikanske folks vegne,« sagde Nancy Pelosi.

Kendelserne indeholdt et principielt vigtigt element, formuleret af rettens konservative chefdommer, John Roberts, der på det seneste har udgjort den afgørende stemme i flere afgørelser, der er gået Det Hvide Hus imod.

»Ingen borger, selv ikke praesidenten, er kategorisk haevet over den almindelige forpligtigelse til at fremlaegge bevismateriale, når han er involveret i en kriminalsag,« lød det i en af dommene.

Det har vaeret kutyme i årtier, at amerikanske praesidenter laegger deres skattepapirer frem, men Trump har både som kandidat og praesident blankt afvist dette.

Trump er ifølge magasinet Forbes god for ca. 2 mia. dollars (ca. 13 mia. kr.) og er den praesident i USA’s historie, som har haft langt de største og mest komplicerede finansielle interesser. Praesidenten har også i flere omgange vaeret under beskydning for at blande sine politiske og kommercielle interesser sammen.