Rykker corona ved ”verdens mest forudsigelige valg”?
Oppositioner er sikret 12 mandater, når Singapore fredag afvikler Sydøstasiens første coronavalg.
Det eneste, der er helt sikkert, er, at oppositionen får mindst 12 mandater, men det er reelt lige så sikkert – og vil i hvert fald vaere århundredets politiske overraskelse, hvis ikke det sker – at regeringen vinder stort og fortsaetter.
Fredag afvikler Singapore Sydøstasiens første coronavalg, der kan betegnes som verdens mest forudsigelige demokratiske parlamentsvalg. People’s Action Party (PAP) har vaeret ved magten siden selvstaendigheden i 1965, og det er utaenkeligt, at det ikke sker igen. Ved seneste valg i 2015 fik partiet 70 pct. af stemmerne oven på ”skuffelsen” i 2011, da partiet kun samlede 60 pct.
Selv oppositionen har reelt opgivet. Der er flere partier end nogensinde, men selv det største parti, Arbejderpartiet, stiller ikke op i alle valgkredse og kan maksimalt få 21 af de 93 mandater, hvis alle mand blev valgt.
Forskellen til at overskue
Men forskellen er også til at overskue. Arbejderpartiet kaldes også ”PAP Light”, og selv om den udlaegning afvises af partiets ledelse, skal der bruges mikroskop for at finde de politiske forskelle. I den forstand vil valget ikke aendre meget ved den afstukne kurs frem mod 2025 for Singapore har udviklet sig fra at vaere en kriminel og myggebefaengt sump til et af verdens rigeste samfund.
Det er svaert at hamle op med. Oppositionen går da heller ikke til valg på at vaelte regeringen, men for at kunne udfordre den i parlamentet, som det hedder. Det er også regeringens holdning. PAP erkender, at i et demokrati er det nødvendigt med en parlamentarisk opposition. Med udsigt til at gøre rent bord i 2015 introducerede man et system, der garanterede oppositionen ni mandater uanset hvad.
Det er det system, man nu har udvidet til 12. Sidste gang vandt oppositionen rent faktisk seks mandater – og der blev så uddelt tre mandater til oppositionens bedste tabere. Denne gang er der stor usikkerhed om oppositionens muligheder. Både fordi der er mange partier, og fordi det er uklart, hvordan befolkningen vurderer regeringens indsats mod coronaen.
I begyndelsen af pandemien var Singapore duksedrengen, der blev hyldet globalt for en konsekvent og effektiv indsats. Men siden viste det sig, at virussen florerede i de sovesale og barakker, hvor titusinder af nationens udenlandske arbejdere bor. Derfor er Singapore stadig reelt hermetisk lukket, og selv om der er foretaget nogle åbninger, er der stadig stramme restriktioner på stort set alt.
Et generationsskifte
For PAP er dagsordenen at få gennemført et generationsskifte, kaldet 4G. De tre første var under Lee Kuan Yew, Goh Chuk Tong og nu Lee Hsien Loong, aeldste søn af Lee Kuan Yew. Nye ansigter er kørt i stilling, og Lee har gjort det klart, at han ikke sidder den kommende periode ud.
Andre veteraner fra de tidlige år siger også farvel. Mest markant den nu 79-årige Goh, der var premierminister fra 1990 til 2004 og har siddet 40 år i parlamentet.
Det gik en gysen gennem befolkningen, da premierministerens lillebror, Lee Hsien Yang, meldte sig ind i oppositionspartiet Progress Singapore Party efter valgets udskrivelse. Hans og søsterens personfejde med storebror har i årevis vaeret ført i det offentlige rum med udgangspunkt i arven efter landsfaderen Lee Kuan Yew, der døde i 2015.
Det ville have givet en ny dimension, hvis modsaetningerne var blevet bragt op i den politiske arena, men det endte med, at Lee ikke stillede op for sit nye parti med den sylespidse begrundelse, at »Singapore har ikke brug for endnu en Lee«.