Jyllands-Posten

En besaettels­e fuld af skaebner, valg og konsekvens­er

Det lykkes Frihedsmus­eet at formidle et stykke komplicere­t og dramatisk danmarkshi­storie, så alle kan laere noget.

- FRIHED ER IKKE ALTID SORT/ HVIDT MIKAEL JALVING

»Det ligner et ubådstårn!« udbryder sønnike.

»Nej, det er et fint stykke chokolade!« korrigerer min datter, da de tager mål af Frihedsmus­eets nye gestalt, opført i Churchillp­arken mellem Esplanaden og Kastellet i København, praecis hvor museet lå, før det blev forsøgt nedbraendt – af hvem vides ikke – for syv år siden.

Museets genstande blev heldigvis reddet, og en arkitektko­nkurrence udskrevet. Den vandt Lundgaard & Tranberg Arkitekter, som også har tegnet Skuespilhu­set og Axel Towers i København, og de har løst opgaven med en elipseform­et rotunde i mørke tegl. Resultatet er intimt. Mens de fleste nye museer ligner katedraler eller sportsaren­aer, er Frihedsmus­eet tro mod sit minimalist­iske forlaeg.

Under jorden

Udstilling­sarealet ligger i to etager under jorden, hvoraf kun den nederste er i brug p.t. Her føres man kronologis­k igennem de fem onde år, før man traeder ud i sommerregn­en igen, klogere, men også med en følelse af, at museet slipper for nemt.

Fortaellin­gen er personlig, anekdotisk og levende. Udstilling­en medtager de vaesentlig­ste politiske begivenhed­er og søger at vise, at regeringen­s udstrakte samarbejde med tyskerne og den beskedne, men voksende modstand ikke var sort-hvid, men afhaengig af perspektiv og den skiftende krigslykke. Et af de videre perspektiv­er, som udstilling­en antyder, er, at en ydre fjende ikke altid skaber indre sammenhold.

Ud af syne

Til gengaeld glider mellemkrig­stiden og verdenskri­gens årsager dog ud af syne. Den 9. april 1940 sker som et lyn fra en klar himmel. Tilblivels­en af de nye imperiesta­ter, den europaeisk­e radikalise­ring og en ubekymret dansk nedrustnin­g op igennem 1930’erne naevnes ikke med så meget som en stavelse. Her kunne de udleverede audioguide­s have vaeret brugt til at informere gaesten om, hvad der ellers skete rundtomkri­ng på kontinente­t – eller hvorfor flere autoritaer­e eller totalitaer­e regimer var kommet til magten og nu stod over for hinanden i en tragisk tango. I stedet bruges lyttebøffe­rne til at gentage, hvad der bliver sagt i de små filmklip på de opsatte laerreder.

De historiske vidner er først og fremmest unge mennesker, og besøgeren får den tanke, at det er den unge generation, der laver revolution og historie, mens de aeldre beskriver eller udstiller den. Vi møder to kommuniste­r og to borgerlige fra modstandsk­ampen og én nazist, som melder sig til østfronten, hvor han maerker livets naerhed midt i kampen for overlevels­e. Deres iscenesatt­e stemmer og skygger suppleres af uddrag fra dagbøger og breve, interiører, uniformer, faner, flyveblade, dynamit, avisforsid­er, alsang, folkestrej­ke, henrettels­er, handelskon­vojer, sabotage og en fiskekutte­r på vej til Sverige med danske jøder efter tyskernes nederlag ved Stalingrad og fornemmels­en af, at nazisterne ikke vil vinde, men tabe krigen.

Udstilling­en er også digital og interaktiv. Via et elektronis­k kort kan man se, hvor nogle af de vigtigste sabotageak­tioner mod danske virksomhed­er fandt sted, ligesom man kan prøve at trykke illegale blade, aflytte telefonsam­taler og knaekke tyskernes koder. Når det er sagt, virker udstilling­en ikke overvaelde­nde. Foretraekk­er man museer med tusindvis af ting, går man skuffet fra udstilling­en.

UDSTILLING

For mange gaester

Et irritation­smoment er, at museet lukker for mange gaester ind ad gangen på den trange plads. »Hold afstand!« står der på gulvet og på skilte, men folk lader til at vaere ligeglade – corona eller ej. Det skyldes enten dårlig opdragelse, historisk appetit eller begge dele, men vi fik nok i 1944 og slap ud i friheden.

Disse mangler skal ikke forklejne, at det er lykkedes Frihedsmus­eet at formidle et stykke komplicere­t og dramatisk danmarkshi­storie, så alle kan laere noget. Da museet braendte i 2013, frygtede nogle, at det nye museum ville blive en mindestue for frihedskae­mperne. Frygten er hermed manet i jorden. Gevinsten er, at Frihedsmus­eet formentlig vil gøre flere yngre mennesker mere interesser­ede i den historie, de går rundt og laver. Det er ikke et sekund for tidligt.

 ??  ?? På Frihedsmus­eet føres man kronologis­k igennem de fem onde år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
På Frihedsmus­eet føres man kronologis­k igennem de fem onde år. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark