En besaettelse fuld af skaebner, valg og konsekvenser
Det lykkes Frihedsmuseet at formidle et stykke kompliceret og dramatisk danmarkshistorie, så alle kan laere noget.
»Det ligner et ubådstårn!« udbryder sønnike.
»Nej, det er et fint stykke chokolade!« korrigerer min datter, da de tager mål af Frihedsmuseets nye gestalt, opført i Churchillparken mellem Esplanaden og Kastellet i København, praecis hvor museet lå, før det blev forsøgt nedbraendt – af hvem vides ikke – for syv år siden.
Museets genstande blev heldigvis reddet, og en arkitektkonkurrence udskrevet. Den vandt Lundgaard & Tranberg Arkitekter, som også har tegnet Skuespilhuset og Axel Towers i København, og de har løst opgaven med en elipseformet rotunde i mørke tegl. Resultatet er intimt. Mens de fleste nye museer ligner katedraler eller sportsarenaer, er Frihedsmuseet tro mod sit minimalistiske forlaeg.
Under jorden
Udstillingsarealet ligger i to etager under jorden, hvoraf kun den nederste er i brug p.t. Her føres man kronologisk igennem de fem onde år, før man traeder ud i sommerregnen igen, klogere, men også med en følelse af, at museet slipper for nemt.
Fortaellingen er personlig, anekdotisk og levende. Udstillingen medtager de vaesentligste politiske begivenheder og søger at vise, at regeringens udstrakte samarbejde med tyskerne og den beskedne, men voksende modstand ikke var sort-hvid, men afhaengig af perspektiv og den skiftende krigslykke. Et af de videre perspektiver, som udstillingen antyder, er, at en ydre fjende ikke altid skaber indre sammenhold.
Ud af syne
Til gengaeld glider mellemkrigstiden og verdenskrigens årsager dog ud af syne. Den 9. april 1940 sker som et lyn fra en klar himmel. Tilblivelsen af de nye imperiestater, den europaeiske radikalisering og en ubekymret dansk nedrustning op igennem 1930’erne naevnes ikke med så meget som en stavelse. Her kunne de udleverede audioguides have vaeret brugt til at informere gaesten om, hvad der ellers skete rundtomkring på kontinentet – eller hvorfor flere autoritaere eller totalitaere regimer var kommet til magten og nu stod over for hinanden i en tragisk tango. I stedet bruges lyttebøfferne til at gentage, hvad der bliver sagt i de små filmklip på de opsatte laerreder.
De historiske vidner er først og fremmest unge mennesker, og besøgeren får den tanke, at det er den unge generation, der laver revolution og historie, mens de aeldre beskriver eller udstiller den. Vi møder to kommunister og to borgerlige fra modstandskampen og én nazist, som melder sig til østfronten, hvor han maerker livets naerhed midt i kampen for overlevelse. Deres iscenesatte stemmer og skygger suppleres af uddrag fra dagbøger og breve, interiører, uniformer, faner, flyveblade, dynamit, avisforsider, alsang, folkestrejke, henrettelser, handelskonvojer, sabotage og en fiskekutter på vej til Sverige med danske jøder efter tyskernes nederlag ved Stalingrad og fornemmelsen af, at nazisterne ikke vil vinde, men tabe krigen.
Udstillingen er også digital og interaktiv. Via et elektronisk kort kan man se, hvor nogle af de vigtigste sabotageaktioner mod danske virksomheder fandt sted, ligesom man kan prøve at trykke illegale blade, aflytte telefonsamtaler og knaekke tyskernes koder. Når det er sagt, virker udstillingen ikke overvaeldende. Foretraekker man museer med tusindvis af ting, går man skuffet fra udstillingen.
UDSTILLING
For mange gaester
Et irritationsmoment er, at museet lukker for mange gaester ind ad gangen på den trange plads. »Hold afstand!« står der på gulvet og på skilte, men folk lader til at vaere ligeglade – corona eller ej. Det skyldes enten dårlig opdragelse, historisk appetit eller begge dele, men vi fik nok i 1944 og slap ud i friheden.
Disse mangler skal ikke forklejne, at det er lykkedes Frihedsmuseet at formidle et stykke kompliceret og dramatisk danmarkshistorie, så alle kan laere noget. Da museet braendte i 2013, frygtede nogle, at det nye museum ville blive en mindestue for frihedskaemperne. Frygten er hermed manet i jorden. Gevinsten er, at Frihedsmuseet formentlig vil gøre flere yngre mennesker mere interesserede i den historie, de går rundt og laver. Det er ikke et sekund for tidligt.