Gør coronagenerationen til en grøn og digital dynamo

Coronakrisen har sendt ledigheden i galop. 50.000 har mistet jobbet siden marts. Dertil kommer, at ca. 250.000 medarbejdere har vaeret sendt hjem med lønkompensation.

Men støtten har en udløbsdato, og ifølge Dansk Erhverv frygter halvdelen af de virksomheder, som modtager lønkompensation, at de må afskedige medarbejdere, når der ikke er flere hjaelpepakker at åbne.

Den stigende ledighed har fået regeringen og en raekke af Folketingets partier til at indgå en aftale om en opkvalificeringsreform. Kongstanken er at omskole ledige til nye typer af job, f.eks. såkaldte coronajob og grønne job. Det ligger ligefor at sikre flere haender til »ekstra rengøring og opsaetning af håndfri løsninger til vandhaner«, som det hedder i aftalen.

Men problemet er, at regeringens forslagskatalog først og fremmest retter sig mod ufaglaerte og faglaerte.

Vi mener, at hele arbejdsstyrken skal med, også de højtuddannede, som kan opgradere deres kompetencer og udvide deres jobsøgningsradius med forskningsbaseret viden, der har lang holdbarhed og stor innovationskraft.

Vi har nemlig desvaerre også en forventning om, at ledigheden for de højtuddannede vil foretage et gevaldigt ryk opad i en anden eller tredje krisebølge i efteråret.

Det skyldes dels, at højtuddannede ofte har laengere opsigelsesperioder. Og dels at der her til sommer vil strømme 30.000 nyuddannede ud på et iskoldt arbejdsmarked.

Hver gang der har vaeret en økonomisk krise og en hård opbremsning i virksomhederne, er de unge i den yderste farezone.

Vi synes, det er fornuftigt at vaere på forkant og undgå, at en hel coronageneration kommer til at bokse med kronisk ledighed efter en koldstart på arbejdsmarkedet.

Desvaerre er alle universitetsbyerne allerede hårdt ramt. Det gaelder ikke kun København og Aarhus. En by som Aalborg havde sidste år på dette tidspunkt 1.100 ledige dimittender fra universitetet, mens tallet nu er 1.600 – eller hver fjerde ledige i byen. Vel at maerke inden mange unge har vaeret til sidste eksamen i juni og skrevet kandidatgraden på Linkedin-profilen.

Vores bekymringsbarometer slår ud – saerligt for en generation, der i forvejen har ondt i trivslen, hvilket uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen med rette har gjort til sin hjertesag.

Derfor er vi glade for, at opkvalificeringsreformen også indeholder tiltag for nye dimittender, der springer ud – i form af penge til trainee- og graduate-ordninger, der har fokus på jobskabelse i små og mellemstore virksomheder.

Vi har en enestående mulighed for ”dobbelt gevinst” på to af regeringens venligtsindede mål. Nemlig at foretage en blød kriselanding for de hårdtprøvede ledige og unge dimittender – og samtidig omdirigere kloge hoveder til at mestre vaesentlige samfundsudfordringer som grøn omstilling, baeredygtighed og digitalisering.

Akademikerne og Københavns Universitetet er enige om, at der er brug for flere specialiserede og virksomhedsrettede efter- og videreuddannelsestilbud til højtuddannede – både ledige og beskaeftigede.

Københavns Universitet vil gerne udvikle flere kortere kurser til ledige og nyuddannede i samarbejde med virksomheder og erhverv, hvis vi finder en model, som både er økonomisk holdbar og ubureaukratisk. Universitetet udbyder allerede kortere kurser om alt fra machine learning i forsikringsbranchen til FN’s verdensmål, hvor deltagerne bliver undervist af forskere fra øverste akademiske skuffe. De højtuddannede har brug for gode efter- og videreuddannelsestilbud for at kunne matche fremtidens kompetencekrav, og universitetet har kapaciteten inden for en lang raekke forskningsområder, som både kan hjaelpe kandidater til karriereskift og virksomhederne til gearskift i den grønne og digitale omstilling.

Det er fornuftigt at vaere på forkant og undgå, at en hel coronageneration kommer til at bokse med kronisk ledighed efter en koldstart på arbejdsmarkedet.