Spirer kan ikke lide at blive trampet på

Som gammel sønderjyde, født og opvokset i Haderslev, vil jeg gerne give udtryk for min glaede over den enighed, som de sønderjyske borgmestre giver udtryk for i en artikel i JP 26/6 om forslag til dansk/tysk navneskiltning i Sønderjylland. Forslaget blev nedstemt alle steder – og sidst har også borgmester Geil i Haderslev taget forslaget af dagsordenen, i erkendelse af at det ikke vil gøre noget godt i landsdelen.

De spaendinger, som har ligget i det gamle graenseland, og som i høj grad har praeget livet dernede siden Anden Verdenskrig, maerker jeg på mange måder er ved at blive udfaset under mine mange og hyppige besøg i vores sommerhus dernede. Og jeg vil vaere alvorligt bange for, at hvis man giver efter for den trang, nogle mennesker bl.a. i det tyske mindretal har, til at presse forslaget igennem, kan det nemt komme til at gå ud over den nye, kniplingsfine forståelse og imødekommenhed, som er ved at spire frem mellem befolkningen og det tyske mindretal. Spirer kan ikke lide at blive trampet på.

Vi sønderjyder skal ikke mødes af tyske navne på danske vejskilte. Haderslev hedder fra gammel tid Haderslev og ikke Hadersleben. Til dem, som gerne ser de tyske bynavne på danske skilte for i højere grad at blive set og lyttet til, vil jeg sige: Pak de ømme ligtorne vaek, og glaed jer over alt det, der allerede er sket – og lad den udvikling, der allerede forsigtigt er i gang, udvikle sig på sine egne praemisser og uden utidigt navlepilleri udefra. Så vil den voksende forståelse for en god og fredelig sameksistens få langt bedre vilkår.

Sønderjyderne er ikke klar. Spørgsmålet er, om vi nogensinde bliver det.