Angela Merkel har givet Europa det, som der var desperat behov for

Det betyder ikke, at Europas pandemikrise er slut. Langtfra. Som USA for nylig har vist, kan antallet af smittede stige voldsomt på få uger.

Staerke ledere styrkes i krisetider. I verdens diktatoriske stater har det betydet flere ekstraordinaere beføjelser til diktatoriske magthavere. I Europa har det betydet en politisk genopstandelse til Angela Merkel.

Angela Merkels beslutning i 2015 om at åbne Tysklands graenser for én million syriske flygtninge under kontinentets flygtningekrise var lige så politisk modig (og for hendes politiske liv også uklog), som den var upopulaer.

Beslutningen påvirkede Angela Merkels popularitet i både Europa og Tyskland negativt, og hendes politiske parti, CDU, betalte prisen ved stemmeurnerne.

Ved valget i 2017 lykkedes det med nød og naeppe for CDU og søsterpartiet at skrabe flest stemmer sammen på landsplan i det, der var deres dårligste resultat siden Anden Verdenskrig. Dermed fik Angela Merkel sin fjerde periode som forbundskansler. CDU klarede sig fortsat dårligt i de lokale valg, hvilket fik Angela Merkel til at meddele, at hun ikke ville gå efter en femte periode.

Angela Merkel gik ind i pandemien i den dårligste form i hele sin politiske karriere. I februar blev hendes foretrukne efterfølger og protegé, den tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, tvunget til at traekke sig fra CDU’s partiledelse, efter at det ikke lykkedes for hende at få partimedlemmernes opbakning. Angela Merkel kunne se sit politiske eftermaele haenge i en tynd tråd.

Sikke en forskel nogle få måneder – og en global pandemi – kan gøre. Da Angela Merkel stod over for den største krise i et årti fuld af kriser, gjorde hun det, hun er bedst til. Hun lagde de politiske overvejelser til side og traf de svaere, men nødvendige beslutninger.

Frem for at bruge pandemien i et politisk spil, som mange andre ledere i verden har gjort, valgte Angela Merkel en videnskabeligt baseret tilgang til landets håndtering af covid-19 – en beslutning, der blev gjort lettere af hendes egen naturvidenskabelige uddannelse og baggrund.

I april bakkede 72 pct. af den tyske befolkning op om hendes regerings håndtering af krisen. Det var en massiv stigning sammenlignet med måneden før, hvor ca. 60 pct. mente, at regeringen klarede sig dårligt.

Det ville have vaeret let for Angela Merkel kun at taenke på Tyskland

og bare tage aeren for landets beundringsvaerdige håndtering og stoppe, mens legen var god. I stedet brugte hun sin fremgang i vaelgermålingerne til at gå sammen med Frankrigs Emmanuel Macron (som er en engageret EU-tilhaenger, men hvis egen håndtering af pandemien i Frankrig har ladet meget tilbage at ønske) og EuropaKommissionens formand, Ursula von der Leyen, om at foreslå og arbejde for en faelles genopretningsfond, som hovedsageligt skulle betales af de mest velhavende EU-medlemslande for at hjaelpe de mindre velstående.

Det er en markant aendring i europaeisk politik. Mange af de nordeuropaeiske medlemslande – også Tyskland – er fortsat tøvende over for at binde deres finansielle skaebner til de svage EU-medlemslande.

I stedet vil Europas håndtering på både det sundhedsmaessige og det finansielle område overgå USA’s, inden året er omme (det er isaer overraskende på det finansielle område i lyset af de staerke økonomiske tiltag, der tidligt blev vedtaget i Washington).

Lige så vigtigt for Europa er det, at denne nye genopretningsfond er en potentiel rettesnor for, hvordan EU kan håndtere de andre kriser, der uundgåeligt vil opstå i de kommende år og årtier.

Det betyder ikke, at Europas pandemikrise er slut. Langtfra. Som USA for nylig har vist, kan antallet af smittede stige voldsomt på få uger. Men det aendrer ikke på det faktum, at da Angela Merkel kunne have valgt den letteste udvej – at lade sig bedømme udelukkende på baggrund af Tysklands fremragende håndtering af covid-19 – valgte hun nok en gang at bruge sin politiske styrke i Tyskland til at gå ind i kampen på europaeisk plan og guide kontinentet fremad.

Det er naturligvis for tidligt at sige noget om, hvor stor en succes Europas bekaempelse af pandemien bliver, eller om de skridt, som Angela Merkel har kaempet for, vil vare laengere end hendes periode som Tysklands forbundskansler.

Men der er ingen tvivl om, at Angela Merkel har givet Europa det, som der var desperat behov for netop nu: stabilt lederskab og en vilje til at gøre, hvad der skal til – til gavn for hele kontinentet.

Det siges, at man aldrig skal blive haengende laenge nok til at ende som skurken. Angela Merkel har bevist, at man nogle gange ved at blive haengende laenge nok og forblive tro mod sig selv kan blive til helten igen.