Rådgiver kritiserer pensionsselskabers fokus på alternative investeringer

Alternative investeringer er dyre at købe og administrere for landets pensionskasser, påpeger en pensionsekspert. Pensionsselskaberne forsvarer strategien.

Pensionsselskaberne satser stadig mere på alternative investeringer, i takt med at de lave renter har presset afkastet på obligationer i bund og prisen på aktier højt op. Men i en ny opgørelse over afkast i 1. halvår af 2020 klarer selskaber med stort fokus på alternative investeringer sig ikke saerlig godt.

Spørgsmålet er, om de alternative investeringer i alt fra ejendomme over infrastruktur-projekter til virksomheder reelt fungerer som sikker havn i urolige krisetider, sådan som mange pensionsselskaber har argumenteret for?

Kritikeren

Store pensionsselskaber som PFA og Sampension bør gentaenke deres investeringsstrategi, mener pensionsrådgiver Jørgen Svendsen, der er partner i aktuar- og forsikringsmaeglerfirmaet AFPR.

Han kritiserer de store selskaber for at fokusere alt for meget på alternative investeringer. Det har ikke givet gevinst, når man ser på deres resultater og sammenligner dem med de konkurrenter, der ikke ofrer naer så mange ressourcer på den aktivklasse.

»Dette bør give stof til eftertanke, og man bør revurdere hele strategien. Det store fokus på at investere direkte i alternative investeringer har ikke givet pote. Den type investeringer er ekstremt dyre både at købe og administrere,« siger Jørgen Svendsen,

som samtidig understreger, at man skal kigge langt efter den ønskede effekt om at minimere risikoen, fordi Finanstilsynet har fastslået, at den type investeringer ved afnotering skal opgøres til markedsvaerdi.

Fokuseringen på og den store allokering af ressourcer til alternative investeringer går ifølge ham ud over de klassiske aktivklasser; aktier og obligationer.

»Mange har forherliget alternative investeringer, og de har spist enormt mange ressourcer i investeringsafdelingerne. Men det er de slet ikke vaerd. Det er min vurdering, at det har trukket energi og fokus fra aktier og obligationer, som det er klart vigtigst at fokusere på for at sikre pensionskunderne de bedste afkast,« siger Jørgen Svendsen.

I stedet for at opbygge store enheder, der analyserer og finder alternative investeringer, peger han på, at pensionsselskaber kan tilkøbe den slags investeringer via fonde fra eksterne partnere, der er eksperter på området.

»Man kan investere i ejendomsfonde, som man hurtigt kan komme af med igen, i stedet for at købe ejendomme fysisk. Tilsvarende kan man købe alle andre sektorer og aktivklasser på det noterede marked. Så man kan sagtens få risikospredningen fra alternative investeringer på en likvid måde i dag uden selv at skulle stå for den tunge opgave med at administrere det,« siger Jørgen Svendsen.

Performeren

Paedagogernes Pension er en af dem, der ikke har brugt enorme ressourcer på at opbygge en stor organisation til at lede efter og investere direkte i alternative emner.

Alligevel har pensionskassen givet konkurrenterne baghjul, når det gaelder afkast til medlemmerne de seneste fire et halvt år. Helt konkret er 1 mio. kr. blevet til 1.310.000 kr. hos Paedagogernes

Pension i perioden mod eksempelvis 1.240.000 kr. i PFA Pension og 1.200.000 kr. i Topdanmark Liv.

»Vi investerer udelukkende i alternative investeringer via store investeringsfonde. Det gør vi for ikke at traekke for mange ressourcer ud af organisationen,« siger Sune Schackenfeldt, adm. direktør i Paedagogernes Pension.

Pensionskassen har i dag 16 pct. af paedagogernes pensionsopsparing placeret i alternative investeringer, hvilket ifølge direktøren er markedskonformt. Men selskabet bruger altså modsat konkurrenter meget få ressourcer på området.

»Vi er en lille organisation, og det gør, at vi kan traeffe beslutninger og handle hurtigt derefter. Vi bruger derfor tiden på analyser, strategier og eksekvering af disse i stedet for at lede efter alternative investeringer. Vi kan godt lide de alternative investeringer, fordi det er vigtigt at balancere den samlede portefølje, men vi gør det som sagt via fonde,« siger Sune Schackenfeldt.

Han peger på, at det under coronakrisen har vaeret en fordel at vaere lille og vågen.

»Vi bilder os ikke ind, at vi er de bedste til at investere. Vi lukrerer derfor gerne på dem, som er dygtigst rundtom i verden – eksempelvis Fidelity i Asien samt Blackrock og JP Morgan i USA. Vi foretager den taktiske allokering – altså, hvor mange aktier skal vi have i eksempelvis mindre amerikanske virksomheder, men vi lader eksperterne om at udvaelge dem. Strategien gør, at vi hurtigere kan time investeringer til gavn for vores medlemmer,« siger Sune Schackenfeldt.

Non-performeren

Sampension er det selskab, der ifølge AFPR’s opgørelse har klaret sig dårligst i årets 1. halvår, hvor coronakrisen har haerget.

Samtidig er selskabet naestdårligst siden 2016.

Men den dårlige performance får ikke investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen til at ryste på hånden. Der er ikke planer om at aendre på investeringsstrategien. Heller ikke i forhold til alternative investeringer, som Sampension satser meget på.

»Det er ved at kaste ekstra ressourcer ind i alternative investeringer, at man kan gøre en forskel. Aktiemarkedet er i forvejen efficient, så det er svaert at opnå et ekstra afkast ved at bruge flere ressourcer på at analysere aktier,« siger han.

Ifølge ham er der ingen tvivl om, at fokus på alternative investeringer skal opretholdes.

»Stater og centralbanker holder renterne i et stramt greb og på et lavt niveau. Derfor kommer alternative investeringer til at fylde mere. For vi kan ikke fylde kundernes pensionsopsparinger helt op med børsnoterede aktier. Det giver alt for meget risiko. Derfor er vi nødt til at finde andre investeringstyper med en mere jaevn vaerdiudvikling, som ikke direkte holdes kunstigt dyre af centralbankerne,« siger Henrik Olejasz Larsen.

Man kan sagtens få risikospredningen fra alternative investeringer på en likvid måde i dag.