Renter: Øger uligheden og skaber ikke mere vaekst
blemer, hvis den ene bliver arbejdsløs. Så jo mere gaeld der bygges op, jo mere påholdende bliver forbrugerne trods den lave rente. For vi bliver bekymret for gaeldsaetningen, og så virker pengepolitikken ikke. Den effekt tror jeg på, og den er vokset betydeligt de senere år,« argumenterer Frank Hvid Petersen.
Cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea kalder det »et supergodt spørgsmål«, om den mangeårige politik med negative renter virker eller er kontraproduktiv. For vi ved af gode grunde ikke, hvordan verden havde set ud, hvis centralbankerne ikke var slået ind på den vej.
»Men som udgangspunkt er jeg kritisk over for de negative renter. Blandt andet fordi der isaer i et aldrende samfund som det danske er risiko for, at forbrugsadfaerden aendres, når renten bliver så lav.
Fordi man sparer mere op til pensionen,« siger Helge Pedersen.
Mere opsparing giver mindre forbrug og påvirker dermed den økonomiske vaekst negativt.
»Et aldrende samfund har nok mere brug for højere renter. Så i forhold til privatforbruget tror jeg, at negative renter ikke virker,« argumenterer Helge Pedersen.
Modsatrettede effekter
Han er til gengaeld ikke i tvivl om, at de negative renter har en positiv effekt på boligmarkedet, og et boligmarked i medvind skaber mere privatforbrug.
»Så der er to modsatrettede effekter, og samlet set er det meget svaert at se, at de negative renter har haft en positiv effekt på økonomien. Også fordi der oven på finanskrisen har vaeret masser af ledig kapacitet i erhvervslivet.
Derfor har de negative renter ikke ført til investeringer i virksomhederne i det omfang, som man havde forventet,« siger Helge Pedersen.
Den Europaeiske Centralbank (ECB) indførte negative renter i sommeren 2014.
Men allerede to år tidligere indførte Nationalbanken i Danmark negative renter for at opretholde fastkurspolitikken.
På det tidspunkt havde Helge Pedersen flere samtaler med Peter Praet, der var ECB’s cheføkonom, og som ønskede indsigt i de danske erfaringer med negative renter.
»Jeg ser indførslen af negative renter som et instrument i et større valutakursspil. Negative renter kan svaekke ens valuta og dermed forbedre konkurrenceevnen. Man ønskede at svaekke euroen over for de øvrige hovedvalutaer,« siger Helge Pedersen.
Han mener, at prisen har vaeret høj.
»Det store problem er, hvordan man skal komme ud af denne situation. Hvornår kan man saette renten op, uden at det giver et tilbageslag på aktiemarkedet og boligmarkedet og en større økonomisk nedtur? Det ligner et catch-22 (et paradoks, hvor man vaelger forkert, uanset hvilken løsning man i en given situation vaelger, red.) for centralbankerne, som står i en meget svaer situation,« siger Helge Pedersen.
Større ulighed
Mens man ifølge ham kan diskutere, om de negative renter har haft en positiv effekt på realøkonomien, er det til gengaeld tydeligt, at de har øget uligheden.
»Det er en kaempe ulempe ved de negative renter, at de er ulighedsskabende. Det er der ingen tvivl om. Dem med vaerdipapirer og fast ejendom er blevet mere velstående. Dem uden er blevet ladt tilbage,« siger Helge Pedersen.
Ifølge Frank Hvid Petersen er uligheden det største kritikpunkt i forhold til politikken med negative renter, som centralbankerne har kombineret med opkøb af vaerdipapirer i stor stil.
»I begyndelsen købte centralbankerne obligationer, og det smittede af på andre vaerdipapirer, som blev dyrere og dyrere. Nu køber de også direkte virksomhedsobligationer og aktier, som banker kurserne op på et højt niveau. Og de rigeste ejer flest vaerdipapirer,« siger Frank Hvid Petersen og peger på, at borgere i Ishøj Kommune i gennemsnit har vaerdipapirer for knap 75.000 kr., mens beløbet udgør 1,8 mio kr. i Rudersdal Kommune.
Der er også enorme forskelle på danskernes pensionsopsparinger, hvor de 10 pct. mest velstillede har opsparinger på mere end 2 mio. kr., mens de 10 pct. mindst velstilledes pensionsopsparing er taet på 0 kr.
»Så disse opkøb flytter i titusindvis af kroner i favnen på de allerrigeste,« påpeger Frank Hvid Petersen.
Samtidig har de rigeste også mest gaeld og får derfor størst fordel af de negative renter. Endelig ejer de mest velbeslåede de dyreste boliger.
»Pengepolitikken får ejendomspriserne til at stige og omfordeler fra lejere til ejere. Det går ud over de lejere, som gerne vil ind på boligmarkedet, og det omfordeler fra unge til aeldre. Så pengepolitikken omfordeler både mellem kommuner og generationer,« siger Frank Hvid Petersen.
en dialog. Samtidig kommer Lego og Ørsted fra et oplyst demokrati, hvor man er relativt midtsøgende, så de ønsker ikke at bevaege sig for langt over til den ene side, selv om de ikke har sympati for den anden side.«
Du siger, at vi lever i en støjfyldt og konfrontatorisk tid. Er det et skisma rent brandingmaessigt for internationale selskaber?
»Ja, for som sagt befinder vi os jo i en tid med identitetsmarkører på alle hylder. Klima, køn, sundhed, fordeling – der er en masse ting på spil. Men som globale forretninger er der også en masse segmenter at tage højde for. Derfor er de forsigtige med at gå ind i det, for de – og vi – skal jo passe på med, at det ikke bliver for ensidigt. Selskaberne har nemlig laert på den hårde måde, at de hurtigt kan blive fanget i en debat og nyhedsstrøm. De kan blive taget på et forkert verbum. Så de er påpasselige. De skal ikke traede meget ved siden af, før de bliver ramt.«