Kina gør klar til at overtage USA’s plads i handelsforbund
Frihandelsaftalen TPP blev kaldt verdens største af sin slags med USA som omdrejningspunkt. Trump trak dog USA ud i 2017. Nu er Kina måske interesseret i at overtage medlemskabet.
Donald Trump har aldrig vaeret fan af den multinationale handelsaftale TPP eller Transpacific Partnership Agreement, som dens fulde navn lyder.
Det er endda lidt af en underdrivelse.
»Transpacific Partnershipaftalen er endnu en katastrofe udtaenkt og støttet af lobbygrupper, der vil voldtage vores land, simpelthen en kontinuerlig voldtaegt af vores land,« rasede Trump i juni 2016 under sin valgkamp – en af mange gange, aftalen fik ham til at se rødt.
Aftalen, der dengang daekkede 12 stillehavslande, blev til under Obama. Men den nåede aldrig at blive ratificeret. Det kommer den heller ikke til, for Trump trak USA ud af TPP som en af sine første officielle handlinger.
Nu gør Kina måske klar til at udfylde det efterladte magtvakuum.
I sidste måned udtalte landets premierminister, Li Keqiang, at Kina havde et »positivt og åbent syn« på at blive medlem af TPP. En repraesentant for handelsministeriet kom hurtigt med lignende udtalelser. Det gjorde en tidligere handelsminister også.
Skaebnen er dermed ikke uden ironi.
TPP blev kaldt verdens mest avancerede for sit fokus på strømligningen af importlove, sikkerhedsregulering, copyrightregler og meget andet. Men den blev også kaldt USA’s forsøg på at tvinge Kina til at følge det internationale samfunds regler og normer. For Beijing var aldrig inviteret med ved bordet.
Krav om opstramning
Ville Kina vaere en del af festen, lød kravet, måtte landet blandt andet løsne sine restriktioner på udenlandsk investering, stramme gevaldigt op for beskyttelsen af intellektuel ophavsret og standse sin konkurrenceforvridende støtte til statsejede virksomheder.
Guleroden for Kina ville vaere forøget adgang til et faelles marked svarende til omkring 40 pct. af verdensøkonomien. Men hvor TPP havde den enorme amerikanske økonomi som omdrejningspunkt, vil et kinesisk medlemskab saette Kinas i centrum.
Efter Trump trak USA ud, ratificerede de resterende 11 lande – med Japan i spidsen – aftalen, nu under navnet CPTPP. Dog uden en raekke af de saerlige konkurrenceklausuler, som Obama i sin tid havde insisteret på. Aftalen daekker nu 13 pct. af verdensøkonomien og 500 millioner mennesker.
Kommer Kina med, vil det gøre CPTPP nogenlunde lige så stor, som TPP havde vaeret med USA som anfører.
Det er dog langtfra sikkert, at Kina kan blive medlem. Selv under CPTPP’s regler skal Beijing stramme op for isaer støtten til statsejede virksomheder. Det ville vaere lidt af en kovending – den slags økonomiske reformer er ofte på tale, men har lige så ofte ladet vente på sig. Praesident Xi Jinping har i mange tilfaelde ligefrem styrket de statsejede virksomheders rolle i økonomien.
Samtidig har Beijing endnu ikke indsendt en officiel forespørgsel om potentielt medlemskab. Men blandt analytikerne er ironien stadig til at tage at føle på.
»Det er en måde at give USA en lang naese ved at gøre sig til fortaler for CPTPP,« siger en kilde, der var med til forhandlingerne om TPPaftalens nye format, efter Trump trak USA ud, til South China Morning Post.