Carlsberg hårdt ramt af coronakrisen
Omsaetningen i 2. kvartal faldt med 14,6 pct. og driftsoverskuddet med 8,9 pct. i 1. halvår.
Coronakrisen kradser alvorligt hos Carlsberg. Bryggeriet rammes i alle sine tre regioner, og det giver faldende salg og dermed faldende indtjening.
I 1. halvår faldt salget målt i volumen med 7,7 pct., og omsaetningen gik tilbage med 11,6 pct. I 2. kvartal – hvor man blev ramt fuldt ud af coronakrisen – var faldet på 14,6 pct.
Selv om det er dystre tal, er det åbenbart bedre, end markedet ventede. Carlsberg-aktien åbnede fredag med en stigning på over 4 pct. Formentlig fordi investorerne havde frygtet noget endnu vaerre.
Et fald i det organiske driftsoverskud – dvs. uden at indregne opkøb/frasalg – på 8,9 pct. i 1. halvår er ifølge Credit Suisse langt bedre end frygtet. Ifølge bankens analytikere var konsensusforventningerne et fald på 25 pct. i ”organisk ebit”. Banken skriver videre i en note til opdateringen, at det er lykkedes Carlsberg at få indtjeningsmarginalen til at vokse med 50 basispoint, og at det endnu en gang viser, hvor god Carlsberg Gruppen er til at holde en stram omkostningsstyring.
Carlsberg har ikke udsendt en decideret halvårsrapport, men fordi man har suspenderet at komme med forventninger for hele året, er der udsendt en fondsbørsmeddelelse med de foreløbige tal.
Bryggeriet fastholder dog, at man stadig ikke har så meget fast grund under fødderne, at man tør offentliggøre forventninger til indtjeningen for hele året, der dermed fortsat er suspenderet. Den egentlige halvårsmeddelelse kommer først den 13. august som tidligere meddelt.
»Et staerkt rebound«
På Carlsbergs største marked, som er Vesteuropa, har der vaeret en bedring i forretningen mod slutningen af 2. kvartal. Det skyldes, at flere lande gradvist har genåbnet for normal forretning og dermed også barer og restauranter i et vist omfang.
I Asien og Kina, som var først med genåbningen, har der vaeret »et staerkt rebound«, og indtjeningen er blevet forbedret vaesentligt, skriver Carlsberg i meddelelsen.
I Østeuropa, som ikke har vaeret lukket ned helt så drastisk som de to andre regioner, er det gået bedre. Bl.a. fordi man i overvejende grad saelger til detailhandlen og ikke er så staerkt eksponeret inden for barer og restauranter.
Carlsberg har vundet markedsandele i Rusland i kvartalet, men det er sket på bekostning af profitabiliteten – det såkaldte price/ mix. Altså at man har vaeret nødt til enten at saenke priserne eller har solgt billigere varianter frem for de dyrere.