Dna blev indsamlet i Kina – men godkendelsen sagde Østerbro

Det har hidtil lydt, at dansk forskning i dna fra et undertrykt folkeslag i Kina var »godkendt« af de videnskabsetiske komitéer. Men det er der nu så meget tvivl om, at det skal undersøges naermere.

Der er omkring 5.300 km fra Retsgenetisk Afdelings lokaler på Frederik V’s Vej 11 på Østerbro i København til storbyen Urumqi i Xinjiang-provinsen i Kina.

Nu viser det sig, at en godkendelse til at udtage prøver på almindelig dansk vis af fremmødte testpersoner på adressen på Østerbro også er blevet brugt af københavnske forskere til at udtage dna-prøver fra to undertrykte folkeslag, uighurerne og kazakherne, i Urumqi og omegn ude i Kina. Og her blev prøverne taget i samarbejde med Xinjiang Police College, som siden er blevet sortlistet af USA pga. involvering i undertrykkelse af blandt andet uighurerne.

Det kan rokke ved en af de centrale forklaringer i sagen om uighurforskning, som Jyllands-Posten har beskrevet i de seneste par uger. Professor og retsgenetiker Niels Morling har nemlig lagt vaegt på, at forskningen var »godkendt af De Videnskabsetiske Komitéer i Region Hovedstaden«.

Men ifølge Københavns Universitet er der så stor tvivl om godkendelsen, at de videnskabsetiske komitéer som noget højst usaedvanligt nu skal undersøge, om godkendelsen egentlig daekker den forskning, som den er blevet brugt til at blåstemple.

»Det er af afgørende vigtighed, at de videnskabsetiske godkendelser til gennemførelsen af de specifikke forskningsprojekter på fakultetet skal foreligge og vaere daekkende for projektet,« lyder det i et skriftligt svar fra prodekan Mogens Holst Nissen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, som er overordnet for Niels Morling.

Forskning i dna-materiale fra uighurer er omdiskuteret pga. tvivl om deres samtykke til prøverne – som er et af de vigtigste videnskabsetiske principper. Der er desuden mistanke om, at forskning i uighur-dna kan bistå Kinas højteknologiske overvågning af den etniske minoritet.

Morling og hans forskningskollegaer anvendte prøver fra 324 uighurer og 124 kazakher fra Xinjiang-provinsen i et projekt i 2017, mens de i en mere uddybende videnskabelig artikel fra 2019 anvendte data fra hhv. 105 uighurer og 95 kazakher. Formålet var at teste, hvor gode produkter fra selskabet Thermo Fisher var til bl.a. dna-analyser af uighurerne. Netop Thermo Fisher afsluttede i

2019 sit samarbejde med de kinesiske myndigheder efter kritik af at medvirke til potentiel undertrykkelse og overvågning af uighurerne.

Mød op i stueplan på Østerbro

Jyllands-Posten har spurgt komitéerne og universitetet til detaljer om den etiske godkendelse af uighur-forskningen. De to instanser har begge vaeret i kontakt med Morling,

og der er fundet én godkendelse. Det er Østerbro-godkendelsen, som formelt hedder H-3-2012-023 og er fra 2012.

Den omtaler i en beskrivelse, som JP har fået aktindsigt i, hverken uighurer eller kazakher. Den omtaler heller ikke produkter fra Thermo Fisher, men handler om at »identificere nye markører« til retsmedicinsk arbejde. Ud over denne forskel er der den geografiske afstand på 5.300 km.

»Forsøgspersonen og evt. bisidder møder op til det aftalte tidspunkt i Retsgenetisk Afdelings prøvetagning (i stueplan på Frederik V’s Vej 11, DK-2100 København Ø),« står der i en beskrivelse, men prøverne fra uighurer samt kazakher blev udtaget i Kina.

Det har Morling fortalt til Jyllands-Posten. Og i den videnskabelige artikel fra 2019 i tidsskiftet FSI Genetics står også, at prøverne er fra uighurer og kazakher »bosiddende i Urumqi metropolområde«.

»Alle procedurer udført i studiet, som involverer menneskelige deltagere, var i overenstemmelse med de etiske standarder fra Dansk Etisk Komité (H-3-2012-023),« står der også med henvisning til nummeret for Østerbro-tilladelsen – selv om artiklen handler om Kina.

Der står også i artiklen, at deltagerne har givet informeret samtykke. Det punkt er et af de store spørgsmål, når det handler om forskning i uighurers dna. Blandt andet mener menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch, at regimet bruger et tilbud om gratis laegeundersøgelser i Xinjiang til at få fingrene i borgernes dna. Flere internationale videnskabelige artikler undersøges for tiden eller er trukket tilbage, fordi der er anvendt biologisk materiale fra Xinjiang, hvilket har skabt bekymring.

I sagen om de danske forskere kunne JP forrige fredag fortaelle, at en ph.d.-studerende, som stod for at indsamle prøverne i Kina, både tilhører Københavns Universitet og Xinjiang Police College – den institution, der er sortlistet af USA. Eksperter kaldte dette for »komplet uetisk« og »simpelthen under lavmålet«.

»Siden 2017 er uighurerne blevet tvunget til at afgive dna. Det er meget muligt, at de har givet samtykke, men vi ved fra beretninger i området, at det sjaeldent sker frivilligt. Og da slet ikke når det som i dette tilfaelde er folk med tilknytning til politiet, der står for indsamlingen,« sagde postdoc Rune Steenberg, som er ekspert i uighuriske forhold på Palacký-universitetet i Tjekkiet og tilknyttet Københavns Universitet.

Ingen kommentarer fra Morling

Københavns Universitet har nu bedt De Videnskabsetiske Komitéer i Region Hovedstaden om at dykke ned i tilladelsen og den måde, som den er brugt på.

»Det sker med henblik på en vurdering af, hvorvidt projekterne, herunder indsamling og analyse af biologiske prøver udtaget i Ki

Der kan rejses tvivl om grundlaget for den forskning, der er udført i den pågaeldende sag. MOGENS HOLST NISSEN, PRODEKAN, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

I et projekt fra 2017 undersøgte en gruppe forskere fra Københavns Universitet med professor Niels Morling i spidsen, hvor godt et produkt fra amerikanske Thermo Fisher var til at analysere blod fra uighurer og kazakher, og kom bl.a. frem til, at det var egnet til »komplekse slaegtskabsanalyser«.

I 2019 udgav man en mere udbygget videnskabelig artikel, som blev trykt i fagtidsskriftet FSI Genetics. Forskningen skete i samarbejde med Xinjiang Police College, som også har støttet økonomisk.

Niels Morling har siden 2012 vaeret ekspert i en videnskabelig rådgivningskomité for et retsgenetisk laboratorium under Kinas ministerium for offentlig sikkerhed. Han var i 2016 gaesteprofessor på Xi’an Jiattong-universitetet i Kina.