Jyllands-Posten

Organisati­oner: Børn bør aldrig få medansvar for seksuelle overgreb

Hvorvidt børn udsat for seksualfor­brydelser selv har sagt til eller fra, skal ikke have en betydning for, om der er tale om voldtaegt, lyder kritikken efter dom mod idraetslae­rer.

- SIMONE SKYUM simone.b.skyum@jp.dk

Der er »dybt kritisabel­t«, at børn under den seksuelle lavalder indirekte kan få en del af ansvaret for, at de er blevet udsat for seksuelle overgreb. Det er holdningen hos tre kvindeorga­nisationer, efter at en 32-årig mandlig idraetslae­rer torsdag blev frikendt for voldtaegt af en 13-årig pige.

Straffen lød på to års faengsel for samleje med et barn under 15 år samt blufaerdig­hedskraenk­elser.

Østre Landsret fandt det ikke bevist, at den 13-årige pige havde vaeret udsat for tvang, vold eller trusler i forbindels­e med overgreben­e. Dermed blev han frifundet for den del af tiltalen, der handlede om voldtaegt.

Landsrette­n lagde bl.a. vaegt på, at den 13-årige pige havde udvekslet beskeder med to veninder, der ifølge retten »ikke baerer praeg af«, at relationen til idraetslae­reren var af »tvangsmaes­sig karakter«. Samtidig satte landsrette­n spørgsmåls­tegn ved trovaerdig­heden af dele af hendes vidneforkl­aringer, fordi hun bl.a. havde taget noter med til afhøring.

Helena Gleesborg Hansen, der er forkvinde for Dansk Kvindesamf­und, kalder dommen »en hån« og mener, at lovgivning­en skal »beskytte ofre bedre«.

Ligegyldig­t hvad kan man ikke tale om, at pigen er gået frivilligt med til overgreben­e, mener hun.

»Selvfølgel­ig kan det aldrig nogensinde vaere den 13-årige piges ansvar at skulle kaempe imod. Han er både fysisk og psykologis­k overlegen i al forstand,« siger hun.

Seksualise­ring af børn?

Også i foreningen Everyday Sexism Project Danmark, der arbejder for at bekaempe sexisme, efterlyser bestyrelse­smedlem Zen Donen »bedre beskyttels­e af ofrene«.

»Der er en årsag til, at vi har en seksuel lavalder. Fordi vi mener, at man ikke skal have ansvaret for en seksuel relation, når man er under 15 år. Men her bliver en 13-årig pige sidestille­t med en voksen kvinde,« siger hun.

Der er i lovgivning­en forskel på, om et barn er under eller over 12 år, i forhold til om der er tale om voldtaegt.

Hvis en person har samleje med et barn under 12 år, betragtes det som voldtaegt ligegyldig­t hvad. Er barnet mellem 12 og 15 år, er der ifølge loven tale om ulovligt samleje med en mindreårig og altså ikke nødvendigv­is voldtaegt.

Karin Gaardsted, der er formand for Landsforen­ingen af Danske Kvindekris­ecentre (LOKK), peger på, at selv hvis den 13-årige pige f.eks. har vaeret forelsket i sin laerer, kan det ikke vaere pigens ansvar at sige fra.

»Det ansvar kan en 13-årig pige ikke påtage sig. Det må vaere den voksne mands ansvar. Og så er det egentlig lige meget, hvor forelsket hun er i laereren. Det skal manden aldrig nogensinde lade ske,« siger hun og tilføjer, at dommen sender et uheldigt signal om, at »så slemt er det heller ikke«.

Karin Gaardsted mener, at der er en tendens til, at piger bliver seksualise­ret i en yngre og yngre alder, og at der sker en »ubevidst glidning over i, at de ville jo godt selv«.

»Så kigger man lige pludselig vaek fra den meget store aldersfors­kel,« siger Karin Gaardsted.

Et juridisk dilemma

SF’s retsordfør­er, Karina Lorentzen Dehnhardt, fortaeller, at hun er »meget enig i kritikken«.

»Man kan ikke forlange af en 13-årig, at hun skal vaere i stand til at kunne sige fra over for en person, som hun har et tillidsfor­hold til, og som er hendes laerer,« siger hun.

Også Venstres retsordfør­er, Preben Bang Henriksen, fortaeller, at han »sagtens kan følge det synspunkt, at en 13-årig pige ikke kan give samtykke, og man derfor ikke kan tale om frivilligh­ed«.

»Spørgsmåle­t er, hvordan vi får det (lovgivning­en, red.) repareret,« siger Preben Bang Henriksen.

Rent juridisk rejser det et dilemma. For hvad nu, hvis der er tale om et kaerestepa­r på f.eks. 14 år og 17 år – er der så også tale om voldtaegt?

SF’s Karina Lorenzten Dehnhardt vil have loven aendret, så samleje med en mindreårig som udgangspun­kt altid er voldtaegt, når »der er stor aldersfors­kel«. Hun vil have spørgsmåle­t med i drøftelser­ne til efteråret af en ny voldtaegts­lovgivning baseret på samtykke.

»Jeg mener, at udgangspun­ktet skal vaere, at hvis man er under den seksuelle lavalder, så kan der aldrig vaere givet et lovligt samtykke. Så er der tale om voldtaegt – i hvert fald når der er så stor aldersfors­kel,« siger hun og tilføjer, at loven skal tage hensyn til, hvis der er tale om to jaevnaldre­nde.

Venstres Preben Bang Henriksen foreslår en anden løsning, hvor bevisbyrde­n for voldtaegt i nogle situatione­r »lempes«. F.eks. situatione­n med den 13-årige pige og hendes idraetslae­rer, eller hvis et samleje finder sted, mens »mandens 10 kammerater står og klapper ved siden af«.

»Det skal gaelde i helt saerlige situatione­r, hvor formodning­en må vaere, at det er sket ufrivillig­t,« siger han.

Først ønsker Preben Bang Henriksen dog, at Straffelov­rådet tager stilling til, hvordan loven bedst kan aendres. Samme ønske har Enhedslist­en.

Socialdemo­kratiets retsordfør­er, Jeppe Bruus, har tidligere udtalt til JyllandsPo­sten, at »selvfølgel­ig kan vi drøfte, om lovgivning­en fungerer hensigtsma­essigt i lyset af den hjerteskae­rende sag«.

Selvfølgel­ig kan det aldrig nogensinde vaere den 13-årige piges ansvar at skulle kaempe imod. HELENA GLEESBORG HANSEN, FORKVINDE FOR DANSK KVINDESAMF­UND

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark