Jyllands-Posten

Bliver ny chef en megafon for frihed eller for Donald Trump?

USA’s Agentur for Globale Medier har i årtier vaeret en torn i øjet på diktaturer og autoritaer­e regimer. Nu har Trumps håndplukke­de mand fyret alle chefer og skabt frygt for, at praesident­en vil bruge agenturet som sin personlige megafon.

- HEIDI PLOUGSGAAR­D Jyllands-Postens korrespond­ent heidi.plougsgaar­d@jp.dk

USA’s Agentur for Globale Medier (USAGM) er lige så ukendt, som dets indflydels­e er stor.

Det offentlige public service-organ råder over 4,5 mia. kr. og kontroller­er både Radio Free Europa, Radio Liberty og Voice of America.

Under Den Kolde Krig var de vestlige frihedssym­boler og en livline til virkelighe­den for millioner af mennesker i Østblokken, som lyttede med i smug for at høre reelle nyheder i stedet for den kommunisti­ske, statsautor­iserede propaganda.

Gruppen har siden haft voksevaerk med bl.a. Radio Free Asia, der har skudt huller i det kinesiske statsmonop­ol og generet Beijing så meget, at styret har forsøgt at blokere den. Det var f.eks. RFA, der afslørede Kinas hemmelige koncentrat­ionslejren­e med millioner af muslimske uighurer.

Sammenlagt når kanalerne ud til 350 mio. mennesker om ugen i mere end 100 lande, fremgår det af USAGM’s 2019årsrap­port.

Men nu får stemmen, der i årtier har promoveret frihed og demokrati i hele verden, måske snart en anden lyd.

Det republikan­ske flertal i Senatet godkendte i sidste måned praesident Donald Trumps håndplukke­de mand som ny leder for USAGM. Og det første, Michael Pack gjorde, da han trådte ind ad døren til sin nye arbejdspla­ds, var at fyre samtlige chefredakt­ører og bestyrelse­smedlemmer og saette Trumployal­ister ind i stedet.

Slog muren ind

Det har fået mange i Washington op af stolene. Også nogle af de republikan­ere, som var med til at blåstemple Pack.

I et tvaerpolit­isk brev udtrykker syv senatorer, herunder Marco Rubio, den republikan­ske formand for Senatets udenrigsud­valg, og

Lindsey Graham, en naer Trump-allieret og formand for Senatets retsudvalg, »dyb bekymring« og advarer om, at de vil holde et vågent øje med, at stationern­e ikke bliver politisere­t.

»Kongressen har etableret disse netvaerk og dets ledelsesst­ruktur for at garantere deres uafhaengig­hed, så de igennem trovaerdig journalist­ik kan agere som et bolvaerk mod misinforma­tion,« skriver senatorern­e i brevet.

Agenturet sagsøgt

Fire tidligere bestyrelse­smedlemmer, herunder to ambassadør­er under henholdsvi­s George W. Bush- og Barack Obama-regeringer­ne, har også sagsøgt den nye USAGM-leder for at overskride sin kompetence ved at slå den brandmur ind, som ifølge loven skal garantere, at kanalerne kan agere uafhaengig­t uden politisk indblandin­g.

Pack har ikke forklaret sine bevaeggrun­de bortset fra generelle vendinger om, at han vil genopbygge kanalernes »trovaerdig­hed«, og at det burde »vaere sket for laenge siden«.

Men det er en kendt sag, at Steve Bannon, Trumps forhenvaer­ende chefstrate­g og tidligere redaktør for nyhedssite­t Breitbart på USA’s yderste højrefløj, pressede på for at få den konservati­ve dokumentar­ist godkendt til jobbet.

Bannon har til avisen LA Times fortalt, at han forsøgte at tale Trump fra en idé om at etablere sin egen tv-kanal:

»Du har én. Den hedder Voice of America,« forklarede han ifølge artiklen til praesident­en.

Senatet smed indstillin­gen i sin syltekrukk­e, men i foråret så Trumps sig sur på Voice of America – tilsynelad­ende pga. et tweet med et videoklip, der viste folk i den kinesiske by Wuhan fejre afslutning­en på måneders nedlukning som følge af coronaviru­ssen. Praesident­en beskyldte kanalen for at agere talerør for kinesisk propaganda, kaldte dens arbejde »modbydelig mod vort land« og sagde, at »Pack ville komme ind og gøre et godt stykke arbejde«.

To måneder efter sidder Pack nu i stolen, og i sin første melding om redaktione­lle aendringer skal de forskellig­e stationer i fremtiden nu bringe ledere, som reflektere­r Trump-regeringen­s politik. I stedet for at stå på en separat side som i dag skal de bringes øverst på de forskellig­e kanalers nyhedssite­s. Teksten vil blive udarbejdet i samarbejde med udenrigsmi­nisteriet og vil dukke op sammen med nyheder ved søgninger på Google.

Proppet med propaganda

Da Voice of America blev grundlagt i 1942, var hensigten ikke at give USA’s regering en megafon. Det var tvaertom at levere objektive nyheder som modvaegt til overskrift­erne fra statscensu­rerede medier.

I dag er mediet stadig et nyhedsmaes­sigt frirum for mennesker, som lever i lande uden en fri presse.

»Og hvis de tror, at Voice of America også propper dem med propaganda, vil de skifte til en anden kanal og vil formentlig aendre opfattelse af USA,« advarer New York Times i en leder.

Kinakender fyret

Michael Packs fyringer har også udløst kritik af en anden grund. Toppen i Trump-regeringen har i den seneste tid eskaleret sin kritik af Kina for at bruge »misinforma­tion og ondsindede cyberkampa­gner«.

Libby Liu, den tidligere formand for Radio Free Asia, som er en af dem, der er blevet fyret, har arbejdet med dette i over to årtier og ved formentlig mere om de mørklagte kinesiske aktivitete­r end de fleste andre. Det har udløst interne spekulatio­ner blandt ansatte om Trumpreger­ingens reelle hensigter, skriver Anne Applebaum, historiker og skribent ved magasinet The Atlantic.

Nogle mener, at det handler om at etablere et nationalis­tisk, autoritaer­t talerør for Trump. Flere af de fyrede er dog republikan­ere. Derfor tror andre, at det snarere skyldes et ønske fra praesident­ens side om at sabotere USA’s bedste redskab mod russisk misinforma­tion, fordi han håber, at Moskva – som i 2016 – kan hjaelpe ham ved det kommende praesident­valg. En tredje teori er, at det handler om at få kontrol med Open Technology Fund, et selskab under USAGM, der investerer store summer i teknologi, der kan omgå statslig censur.

»Uanset grunden vil skaden vaere dyb, omfattende og langvarig,« konkludere­r Anne Applebaum.

 ??  ?? Michael Pack har i sin første melding om redaktione­lle aendringer givet udtryk for, at de forskellig­e stationer i fremtiden nu skal bringe ledere, som reflektere­r Trump-regeringen­s politik. Arkivfoto: Bill Crandall/The New York Times
Michael Pack har i sin første melding om redaktione­lle aendringer givet udtryk for, at de forskellig­e stationer i fremtiden nu skal bringe ledere, som reflektere­r Trump-regeringen­s politik. Arkivfoto: Bill Crandall/The New York Times

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark