Paven om tyrkisk moské: Smerteligt

Hagia Sofia i Istanbul er igen en moské, har Tyrkiet bestemt. »Det smerter mig meget,« siger paven.

Pave Frans er ked af, at Tyrkiet har valgt at aendre Hagia Sofias status fra museum til moské. Det sagde han søndag under sin ugentlige velsignelse ved Peterspladsen i Rom.

»Mine tanker går til Istanbul. Jeg taenker på Santa Sofia, og det smerter mig meget,« sagde pave Frans om den oprindeligt kristne kirke.

Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, sagde fredag, at den første muslimske bøn bliver afholdt i Hagia Sofia den 24. juli.

Muligheden for at aendre status for det berømte museum i Istanbul til moské kom, da den øverste administrative domstol slog fast, at det var lovstridigt, da et regeringsdekret i 1934 gjorde moskéen Hagia Sofia til et museum.

Erdogan har tidligere foreslået, at den igen skulle fungere som moské. Og efter kendelsen slog han straks til og underskrev et dekret, så turistattraktionen nu er en moské. Erdogan har påpeget, at den naesten 1.500 år gamle bygning, som engang var en kristen katedral, fortsat skal vaere åben for muslimer, kristne og udlaendinge. Verdens sammenslutning af kirker har opfordret Erdogan til at omgøre beslutningen. Beslutningen har internationalt mødt kritik fra bl.a. USA og EU. Erdogan har afvist al kritik som et angreb på Tyrkiets suveraenitet.

»Universel vaerdi«

Hagia Sofia har vaeret på Unescos verdensarvsliste siden 1985. Unesco genovervejer nu, om det stadig skal vaere tilfaeldet. Beslutningen rejser spørgsmål om Hagia Sofias »universelle vaerdi«, lyder det.

Hagia Sofia var en katedral i den byzantinske aera, men Det Osmanniske Rige erobrede Istanbul i 1453 og lavede katedralen om til en moské. I 1935 aendrede det davaerende verdslige styre Hagia Sofia status til museum, hvilket altså ifølge domstolen var lovstridigt.

Hagia Sofia blev opført i 532-537 under Det Byzantiske Rige.