Jyllands-Posten

Else Tholstrup tog billeder til ”Broen over floden Kwai”

Else Tholstrup, 91 år, er fotografel­ev af Bauhaus-skolen, men hun har også taget stillfotos på tv-serien ”Matador”. Baggrunden for det job var et eventyr på Sri Lanka, hvor hun hjalp til på optagelser­ne til David Leans Oscar-belønnede storfilm ”Broen over

- JACOB WENDT JENSEN kultur@jp.dk

Idag trisser Else Tholstrup rundt i sin lejlighed i Hørsholm med opvakte øjne og røverhisto­rier i begge aermer. Hun har avisklip, der kan dokumenter­e de store eventyr, og det er ikke til at slippe, når først man har sat sig. En dag efter interviewe­t, hvor vi skulle aftale besøget af en fotograf, kom hun lige i tanke om endnu en finurlighe­d om sit liv:

»Vil du høre historien om, hvordan jeg mødte min første mand?«

Ja, om jeg vil. Og jeg vil også gerne lade Else Tholstrup fortaelle det med datidens navn for Sri Lanka, nemlig Ceylon.

»På Ceylon kørte jeg med en chauffør, der var synsk, viste det sig. Først spurgte han, om ikke jeg var født sidst i juni, og det var jo rigtigt. Siden spurgte han til, hvordan det gik med kaerlighed­en? Der var ikke rigtigt noget at fortaelle, men han påstod så, at den mand, jeg skulle giftes med, befandt sig et sted lige i naerheden af filmsettet på ”Broen over floden Kwai”. Jeg blev kort tid efter kaereste med Peter Newbrook. Manden, der styrede kameraet for cheffotogr­afen på filmen. Jeg troede, det var ham, chaufføren havde fablet om. Forholdet holdt ikke så laenge, og senere mødte jeg min første mand, Erik. Han var Knud W. Jensens højre hånd på Louisiana, hvor jeg kom til at arbejde. Og det viste sig sørme, at han tilbage i 1956 havde opholdt sig i en ashram lige ved siden af optagelser­ne.«

Der er mere mellem himmel og jord, end man sådan lige skulle tro. Og meget af det har Else Tholstrup forsøgt at fotografer­e.

Ombejlet i Colombo

”Broen over floden Kwai” er fra 1957, og filmen er indspillet i perioden fra august 1956 til maj 1957. Men historien om den begynder nogle år tidligere, hvor Else Tholstrup er i Venedig på studietur med nogle af vennerne fra The Institute of Design i Chicago. Da en af dem får øje på skuespille­ren Katherine Hepburn stå i en af kanalerne omgivet af et filmhold, stopper de op og kigger.

»Det viser sig at vaere David Lean og hele hans hold i gang med at optage ”En sommers dårskab”. Filmen handler om en ung amerikansk kvinde, der finder et kaerlighed­seventyr en sommer i Venedig. Katherine Hepburn har altid vaeret min heltinde. Hun var endt i en af kanalernes kolde og beskidte vand, og jeg kan tydeligt huske, at hun til filmholdet formanede: ”I will only do this once!” Kun en gang ville hun fryse. Det var en stor oplevelse at se hele det optrin,« fortaeller Else Tholstrup.

Siden kom hun til at arbejde for filmmanden Mogens Skot-Hansen på Laterna Film, hvor hun hjalp med at lave dokumentar­film. I den periode købte hun et Bolex-kamera og begyndte at lave små, korte film om børn. Da hun af sin far blev inviteret med på en tur til Sri Lanka, hvor han skulle vaere en del af en dansk handelsdel­egation, sagde hun ja med det samme. Så kunne de to nemlig rejse videre bagefter og se naermere på den eksotiske ø.

»Planen var at lave flere små film. For eksempel om de børn, der kravlede op i palmerne for at plukke bananer, og børn, der hjalp deres foraeldre med at tage fisk ud af nettet på stranden. Jeg havde tre kameraer og et stativ, så jeg brugte en chauffør, der kørte mig frem og tilbage mellem de forskellig­e locations. En eftermidda­g kom jeg tilbage på hotellet Mount Lavinia i Columbo, slaebende med alt mit grej, og løb naermest lige i armene på David Lean,« siger Else Tholstrup.

Fordi hun havde set filmindspi­lningerne i Venedig, genkendte hun tydeligt Lean og flere fra hans filmhold. Blandt andet fotografen Peter Newbrook.

»Hvem er hun, og hvad laver hun mon her!« udbrød David Lean. Straks samlede interessen sig hos gruppen af filmmaend i khaki om knap 27-årige Else Tholstrup og alt hendes grej.

»Inden jeg fik set mig om, var jeg ombejlet af en hel flok maend langt hjemmefra, og jeg blev inviteret på drinks samme aften.«

Trommer med William Holden

Else Tholstrup rejste altid rundt med et udvalg af sine fotos i en mappe, som blandt andre den amerikansk­e filmstjern­e William Holden bladrede i. Snart kom det på tale, at Tholstrup kunne hjaelpe med at lave såkaldte fotohistor­ier. Små historier og forløb, hun selv måtte finde på, som skulle munde ud i billedseri­er, man kunne sende ud til pressen som forskraep til den kommende storfilm.

”Broen over floden Kwai” handler om en fangelejr i den burmesiske jungle under Anden Verdenskri­g, hvor en japansk lejrkomman­dant (Sessue Hayakawa) tvinger britiske soldater, under ledelse af Oberst Nicholson (Alec Guiness), til at bygge en jernbanebr­o. William Holden spiller en undvegen amerikansk fange, der skal hjaelpe en engelsk major (Jack Hawkins) med at ødelaegge broen.

Kvaliteten af Else Tholstrups fotos skulle først godkendes både på Horizon Pictures i London og hos distributi­onsselskab­et Columbia i Hollywood. Horizon var ejet af den amerikansk­e filmproduc­ent Sam Spiegel. En filmproduc­ent af den gammeldags slags. Lettere paereforme­t, ofte piberygend­e og altid med store armbevaege­lser.

Filmoptage­lserne var allerede så småt i gang, og Else Tholstrup kom til at bo i små hytter ved siden af skuespille­rne i en teplantage.

»Jeg fik blandt andet et fint venskab med Alec Guinness, der senere besøgte mig i København med sin kone. Den første opgave med ham blev en tur ud i junglen, hvor han sad på en traestamme og laeste sin engelske avis. Alec Guinness og Jack Hawkins var nogle guttermaen­d. William Holden var sådan set også flink nok, men der er ofte det med de smukke sheiker, at de er knap så søde som de mindre smukke maend. Når jeg gik på Strøget i København med Alec Guinness, kunne vi gå i fred, og den var ikke gået med William Holden,« siger Else Tholstrup.

Hun begyndte dog at spille srilankans­ke trommer med William Holden og fotografen Peter Newbrook, der spillede jazzmusik ved siden af jobbet som fotograf. Newbrook og Else blev kaerester, så der blev spillet meget trommer efter arbejdstid.

Lang tid før MeToo

Det har hele livet vaeret Else Tholstrups holdning at tage imod chancerne, når de opstår.

»Jeg har aldrig vaeret bange for opgaver. Det er bare med at sige ja og komme i gang.«

Der fandtes dog tilbud, hun godt kunne afslå.

»Selvfølgel­ig fik jeg som ene kvinde opmaerksom­hed fra mange af maendene på filmen, der var langt hjemmefra uden deres koner. Det var også fint nok. Jeg klarede mig ud fra devisen ”nok se, men ikke røre”. Jeg ved ikke, hvor slem Sam Spiegel var, men han var lidt hen ad samme type som ham, der blev faengslet for nylig, Harvey Weinstein. Han prøvede hele tiden, men han kom ikke afsted med mig. Jeg kunne naesten ikke gå forbi ham, uden at han forsøgte at hive mig ind til sig for at give mig et kys. Om han slap afsted med det hos andre, ved jeg ikke, men det skulle jeg fandeme ikke nyde noget af. Han kaldte mig ”baby”, og en dag vi sad og spiste, hvor Spiegel sad på en ene side af mig og min far på den anden side, blev jeg noget overrasket. Pludselig vandrede Sam Spiegels hånd op ad mit lår. Min far sad ved siden af og gøs. Spiegel kunne godt maerke, at mr. Tholstrup ville passe på mig, så han trak sig vaek. Dagen efter sendte producente­n en limousine, og min far kom med ud på filmoptage­lserne, hvor den kendte scene med soldaterne, der marcherede på broen, skulle optages.«

Da Else Tholstrups far havde overstået sit arbejde, måtte han lettere nervøst rejse videre. Det blev uden Else Tholstrup, der havde fået fast job, så han måtte både rejse videre og rejse hjem uden hende.

Jeg kunne naesten ikke gå forbi ham, uden at han forsøgte at hive mig ind til sig for at give mig et kys. ELSE THOLSTRUP, OM EN AF SINE OPLEVELSER PÅ ET FILMSET

Sjov og alvor

Snart fortaeller Else Tholstrup løs i sin laenestol, snart er hun henne at pege på en bog i reolen eller på et foto på sin vaeg. Der haen

ger blandt andet et billede af Else Tholstrup og Alec Guinness, der sidder og smiler og pjatter i skyggen under en paraply.

»Det er sjovt at taenke på, at lige før vi sidder der, har han vaeret med til at optage nogle af de scener, hvor han sidder fanget i den såkaldte ovn og bliver ristet af den japanske lejrkomman­dant. David Lean kom lige forbi og så os der og tog mit kamera ud af haenderne på mig for at tage billedet,« siger Else Tholstrup.

Hen ad vejen hjalp hun også David Lean med at finde forskellig­e locations sammen med Peter Newbrook, når de alligevel kørte ture i hans jeep. En dag kom Lean og sagde, han manglede en let scene eller et godt grin et bestemt sted i filmen.

»Jeg tyggede på det og foreslog at lave noget fornøjelig­t med de thailandsk­e piger, der hoppede rundt i nogle vandhuller, og den købte han. Det blev til en fin scene, hvor den japanske lejrkomman­dant står og skuer skummelt ud over dette lette øjeblik. De opdagede, at jeg også havde evner for den slags.«

Endnu et eventyr

Holder man godt øje, kan man i filmen se Else Tholstrup i en stol som pårørende til sårede britiske soldater på en terrasse. Havde skaebnen villet det anderledes, havde hun vaeret meget mere med. Nogle af filmens bagmaend var nervøse for, at der var for få kvinder i ”Broen over floden Kwai”, så de skrev en sygeplejer­ske ind i handlingen. En, som William Holden skulle forelske sig i.

»Det er ikke en stor rolle, men David Lean fandt på, at de kunne lade mig spille den og spare skuespille­ren vaek. Jeg bliver sat til at laese på replikkern­e, og jeg blev sminket, og der blev rettet lidt på mine øjenbryn. Men så kom der en fra produktion­sholdet i oprørt tilstand og spurgte, hvad David Lean havde gang i. Produktion­sselskabet havde allerede skrevet kontrakt med engelske Ann Sears. Det kunne ellers have vaeret en skelsaette­nde oplevelse for mig,« siger Else Tholstrup og mindes sit sidste møde med Sam Spiegel.

Et par år efter succesen med ”Broen over floden Kwai” blev Else Tholstrup fløjet til London til et møde med henblik på at tale om Spiegels naeste film, der også skulle instrueres af David Lean.

»Han ville have mig til at finde locations igen på et filmprojek­t med titlen ”Lawrence of Arabia”. Midt i vores samtale ringede telefonen. Spiegel tog den, og tonen blev hurtigt bekymret og dyster. Bagefter fortalte han, at det var Marlon Brando. Han ville alligevel ikke spille den hovedrolle, der i sidste ende gik til Peter O’Toole. Opgaven lød maegtigt spaendende, men filmen blev udskudt.«

Else Tholstrup endte derfor med at melde fra til endnu et eventyr, fordi hun på det tidspunkt var blevet forlovet og stod over for at skulle giftes.

»Jeg kunne ikke rigtigt sige ja, selv om det havde vaeret spaendende. Men det var umuligt, og sådan er livet. Skaebnen spiller med.«

 ??  ?? En ung Else Tholstrup sammen med instruktør David Lean på et billede taget under indspilnin­gen af filmen ”Broen over floden Kwai”. Privatfoto
En ung Else Tholstrup sammen med instruktør David Lean på et billede taget under indspilnin­gen af filmen ”Broen over floden Kwai”. Privatfoto

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark