Eksperter revser bankerne: De er for dårlige til at produktudvikle
Danske banker kan ifølge en ekspert lade sig inspirere af Bank Norwegian, der har produktudviklet et betalingskort.
Bankerne skal holde op med at brokke sig over de negative renter. De bør i stedet omfavne dem og bruge den historisk unikke situation til at udvikle nye produkter.
Sådan lyder det fra en af landets førende eksperter, som opfordrer bankerne til at slippe kreativiteten fri.
»Jeg er ikke imponeret over den innovationskraft, som danske banker udviser. Jeg har ingen forståelse for, hvorfor de ikke bruger de negative renter til at gentaenke deres forretningsmodel og udvikle nye koncepter og produkter,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. En fremtidsforsker er enig. »Bankerne oplever stigende indlån og faldende udlån.
Det betyder, at de ikke laengere er i stand til at tjene saerlig mange penge. Inden for andre brancher ville man for laengst have spurgt sig selv, om man så har de rigtige produkter på hylden, og man ville vaere nået frem til, at det ikke er tilfaeldet,« siger Jesper Bo Jensen, adm. direktør i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.
Lars Krull peger på Bank Norwegian som et eksempel på en finansiel virksomhed, som har foraedlet det klassiske bankprodukt Visa-kortet. Det er medvirkende årsag til, at banken, som i dag ikke er ejet af flyselskabet Norwegian, men af bl.a. Nordea og Sampo, har mere end 1,5 mio. kunder rundtom i Norden.
»Banken har indført et incitament til, at jeg bruger kortet, fordi jeg får 1 pct. til at købe flyrejser for i samme åndedrag. Betalingskort med fordele er bare ét eksempel på produktudvikling, som også danske banker burde tage til sig i en tid med negative renter,« siger Lars Krull.
Han understreger, at det ikke nytter noget, at bankerne graeder snot over, at et af deres ellers lukrative indtjeningsben – renteindtaegterne – er forsvundet måske for altid.
Ud af komfortzonen
Han peger på, at bankerne bliver nødt til at taenke mere som en producent af plasticsugerør. I en tid med fokus på miljø og grøn omstilling nytter det ikke noget at blive ved med at producere sugerør i plastic.
»Så er man nødt til at udvikle et baeredygtigt sugerør, hvis man vil overleve, fordi markedsvilkårene har forandret sig. På samme måde må bankerne saette kreativiteten i spil. De kunne eksempelvis låne penge ud gratis, når nu de er en belastning at have stående som indlån. Det skaber en større efterspørgsel efter lån, som saetter gang i samfundsøkonomien og herigennem skaber øget indtjening for bankerne. Det handler bare om, at bankerne skal ud af deres komfortzone,« siger Lars Krull.
I Center for Fremtidsforskning opfordrer man bankerne til at løbe en større risiko, som kan vaere nødvendig, hvis man vil tjene flere penge. Jesper Bo Jensen peger konkret på, at bankerne bør investere flere penge mere direkte i eksempelvis startup-virksomheder i stedet for at placere dem til negative renter i Nationalbanken.
»I England og USA, hvor meget af den finansielle regulering stammer fra, ser vi i højere grad banker vaere aktive i fundingen af erhvervsvirksomhederne. Det burde danske banker også gøre i en vis udstraekning. De skal ikke nødvendigvis placere hele hånden på kogepladen, men de skal kunne maerke varmen herfra. De er nødt til at vaere andet og mere end en formidler af udlån, hvis de vil vaere her også i fremtiden,« siger Jesper Bo Jensen.