Private investor«
fond (IMF) indikerer derimod, at genopretningen vil tage laengere tid og vaere mere ujaevn, end markedet tror.
Mens dansk økonomi ifølge kommissionen kun vil vaere godt 1 pct. mindre ved udgangen af 2021 end før krisen, vil økonomierne i EU og eurozonen vaere lige omkring 3 pct. mindre.
Dyre globale aktier
De globale aktiemarkeder ser ifølge bl.a. amerikanske Citigroup derfor dyre ud på centrale områder.
Markedets forventninger til virksomhedernes indtjening laegger ifølge banken op til, at globale aktier lige nu handler til en såkaldt forward price-earning (PE) på 17 kr. – altså at det koster 17 kr. at købe sig ind i 1 kr. af naeste års indtjening.
Amerikanske aktier er lidt dyrere – her er forward PE omtrent 20 – mens europaeiske aktier fraregnet britiske aktier handles til 16 gange naeste års indtjening. Det er ikke så langt fra det historiske gennemsnit. Men Citigroup tror, at markedet undervurderer krisen og dermed overvurderer indtjeningerne.
Ifølge bankens egne beregninger bliver indtjeningerne langt lavere, og PE derved langt højere, end markedet forventer nu.
Citigroup mener, at globale aktier lige nu handler til en forward PE på hele 24, amerikanske aktier til 26 og de europaeiske aktier til omtrent 24.
Det er langt over gennemsnittet, og det øger ifølge Citigroup risikoen for en korrektion i markedet.
Dog skal man ifølge Jacob Pedersen tage højde for de finanspolitiske hjaelpepakker, der ifølge UBS udgør mere end 3 pct. af bruttonationalproduktet (bnp) i mange lande.
De vil ifølge Danske Bank vaere med til at sparke liv i økonomierne i slutningen af året, hvor meget dog er uvist og afhaenger af pandemiens videre forløb.
Så er der de enorme opkøbsprogrammer, som centralbanker i Europa, USA og Japan har søsat, og som presser store summer ud i aktier og kreditobligationer.
De betyder ifølge Citigroup, at markederne sagtens kan stige, selv om økonomien ser skidt ud, og selv om f.eks. aktiemarkedet ser dyrt ud.
Men hvor lang tid den effekt holder, er ifølge Jacob Pedersen uvist.
»Det er helt ekstraordinaere tider på finansmarkederne. Det er svaert at spå om, i hvilken retning vi skal og i hvilket tempo,« siger Jacob Pedersen.
»Vi har en masse økonomier, der stadig halter afsted, samtidig med at aktiemarkederne priser ind, at vi er tilbage til normalen i 2021. Samtidig har vi enorme opkøb fra centralbanker og finanspolitiske hjaelpepakker, der øger gaelden til usete størrelser,« fortsaetter han.
Udfordringen
Tror man på det økonomiske opsving, er det ifølge bl.a. Danske Bank og Bank of America på tide at komme videre fra de aktier, som gør det bedst under kriser såsom sundheds- og teknologiaktier.
Det amerikanske praesidentvalg til november kan også udløse sanktioner mod både medicinpriser og teknologiselskaber, lyder det.
De to sektorer har ellers vaeret en tryg havn på markedet i flere år og har givet store afkast, mens mange andre aktier har lidt. Indekset OMX Health Care Copenhagen, der består af 17 sundhedsaktier, har givet et afkast på 370 pct. siden oktober 2011, 80 procentpoint mere end det brede C20-indeks.
Citigroup og Nordea mener dog, at det er en god idé at holde fast i sundhed og teknologi, såfremt krisen traekker ud, og opblomstringen af virus i bl.a. USA forhaler genopretningen.
Man skal ifølge Sampension også passe på med at ligge inde med alt for mange sikre obligationer, som ifølge Jesper Rangvid vil give et negativt afkast på et til fem års sigt.
Eksperter regner dertil med, at de negative renter på bankindeståender vil brede sig den kommende tid og ramme stort set alle typer af konti og indeståender.
Hvad gør man så?
Det er ifølge Jesper Rangvid blevet meget kompliceret at svare på, isaer for den almindelige investor, der som regel kun kan vaelge mellem at stå i kontant og eje aktier eller obligationer.
For afkastet på de to sidste og stort set alle andre aktivklasser vil vaere positivt korrelerede de kommende år, mener han.
En positiv korrelation mellem afkast betyder, at det hele stiger eller falder samtidig. Når aktierne falder, falder obligationerne også.
Det er ifølge Jesper Rangvid nyt og efterlader ikke nogen sikre gemmesteder tilbage i markedet.
»Livet er helt klart blevet svaerere for den typiske private investor, der har aktier og obligationer. Man har ikke infrastruktur, hedgefonde og alt mulig andet. Hvis man har den portefølje, blev man typisk reddet af, at obligationer steg i pris under kriser, men det kan vi ikke forvente fremover, fordi renterne er så lave,« siger han.
»Problemet er, at der ikke er nogen rigtig gode råd i denne situation. Renterne er superlave, så man får ikke rigtigt noget afkast på obligationer. Vil man have et afkast, bliver man nødt til at tage risiko i aktier. Når det går galt, falder både obligationer og aktier,« siger Jesper Rangvid.