Det lysner for Maersk, men først skal

Et nyt regnskab for en amerikansk logistikgigant viser, hvor dyr pandemien har vaeret for branchen. A.P. Møller-Maersk, som ellers synes at vaere godt på vej til at forbedre sine driftsmarginaler, får samtidig et stort omsaetningstab oveni.

Tilbage i marts så verden rigtig skidt ud for A.P. MøllerMaersk. Bevares, det gjorde den for de fleste på det tidspunkt, hvor usikkerheden om coronaen var på sit højeste. Men lockdowns og afbrudte globale forsyningskaeder var saerligt slemt for et rederi, hvis kerneydelse er at sejle containere frem og tilbage over verdenshavene. Aktiekursen nåede det laveste niveau siden finanskrisen.

Men siden har aktiemarkedet fået ny optimisme om Maersk.

En del af den skyldes naturligvis, at noget af usikkerheden om coronaen er vaek – selv om vi nu kan se nye udbrud af smitte rundtomkring i verden, og det kan føre til nye lockdowns, ved alle nu, at det trods alt kun tager nogle måneders koncentreret indsats at få et udbrud under kontrol.

Men denne større tryghed forklarer ikke hele kursstigningen. Aktiekursen ligger lige nu faktisk højere, end den gjorde sidste sommer. Der har spredt sig en fornemmelse af, at rederiet og dets adm. direktør, Søren Skou, omsider er ved at få succes med strategien om at stå for fragten hele vejen fra dør til dør – hvilket igen skal afhjaelpe Maersks efterhånden mangeårige problem med at opnå et tilfredsstillende afkast på den meget store kapital, der er bundet i selskabet.

Stor regning

Det var bl.a. forbedrede driftsmarginaler i et ellers udfordrende 1. kvartal, der skabte indtrykket af et styrket Maersk, og det gjorde også et godt indtryk, da koncernen i den forgangne uge erhvervede det svenske selskab KGH Costums Service, der, som navnet siger, har speciale i at håndtere toldbehandling.

Man kan håbe, at det positive indtryk bliver bekraeftet, når Maersk den 19. august fremlaegger regnskab for 2. kvartal.

Men som aktionaer kan man omvendt ikke bare lade sig forblaende af skønne fremtidsudsigter. Selv om der er kommet mere overblik over coronakrisen, er den langtfra slut. Den kommer med en regning til Maersk – og den regning bliver stor.

Det fik man et indtryk af, da det amerikanske transportselskab Fedex den sidste dag i juni aflagde årsregnskab. Selskabet er kun i beskedent omfang en direkte konkurrent til Maersk, men en regnskabsmaessig detalje gør, at man herfra får et tidligt billede af, hvordan coronaen indvirker på distributører og logistikselskaber:

Fedex har skaevt regnskabsår, så dets sidste kvartal omfatter marts, april og maj – altså netop de måneder, hvor coronakrisen gik fra at vaere noget, der handlede om Kina, til at vaere noget, der handlede om hele verden.

Udgifter til rengøring

Fedex har en stor del af sin omsaetning fra fragt af pakker. Som sådan har det haft positiv effekt af den meget store nethandel, mens folk har vaeret isolerede i deres hjem. Med en stor flyflåde har selskabet også haft ekstra omsaetning fra erhvervskunder, der har vaeret desperate for at få varer frem i en fart. Samlet set blev omsaetningen i selskabets 4. kvartal 17,4 mia. dollars, kun lidt dårligere end de 17,8 mia. dollars i samme kvartal året forinden.

Men på bundlinjen var tilbagegangen betydeligt større – fra 1,3 mia. dollars til 0,7 mia. dollars. Det skyldtes, at man på en raekke områder havde ekstra omkostninger i den specielle situation.

Fedex fremhaever selv, at alene det at sikre medarbejdernes sikkerhed ved hjaelp af vaernemidler og rengøring