Coronaregning betales

af materiel og lagre har kostet 125 mio. dollars ekstra – svarende til lidt under 1 pct. af omsaetningen.

Bag tallet ligger et drama, som The Economist beskriver i flere detaljer. Ifølge magasinet har flere tusinde af de Fedex-ansatte, der bringer pakker ud til kunderne, selv vaeret ramt af covid-19, og »dusinvis« af dem er afgået ved døden.

Det har også medført stress og overbelastning blandt de medarbejdere, der ikke har vaeret syge, og Fedex har bl.a. reageret ved at tilbyde nogle af dem betalt orlov.

Tabt omsaetning

Maersk leverer ikke direkte til private husstande, så det har ikke på samme måde tusindvis af medarbejdere, der nødvendigvis måtte opholde sig i storbyer med høj smittespredning. Men som alle transportselskaber er det for tiden underlagt ekstraordinaere og omkostningstunge sikkerhedsforanstaltninger.

Hvor store disse omkostninger er, vil selskabet måske fortaelle mere om i forbindelse med regnskabet. Under alle omstaendigheder vil disse omkostninger findes og traekke marginalerne nedad.

Dertil kommer, at Maersk er langt mere ramt på toplinjen, end Fedex er.

På grund af den usikre situation giver Maersk for tiden ikke nogen guidance omkring sine forventninger til regnskabstal i 2020. Men i forbindelse med regnskabet for 1. kvartal lød meldingen, at man skulle vente et samlet omsaetningstab på 20-25 pct. i 2. kvartal.

I 2. kvartal sidste år var omsaetningen 9,5 mia. kr., så det er altså et omsaetningstab på et par mia. kr., alene i 2. kvartal, vi taler om.

Maersk kan kun kompensere for en mindre del af dette tab gennem omkostningsbesparelser, og tvaertimod er der altså kommet nye omkostninger til sikkerhedsforanstaltninger og til de kreative løsninger, der har vaeret nødvendige for at løse kundernes problemer i den usaedvanlige situation.

Selv om der er kommet mere overblik over coronakrisen, er den langtfra slut. Den kommer med en regning til Maersk – og den regning bliver stor.

Sten Thorup Kristensen ejer aktier i A.P. Møller-Maersk

vi satse på indlandsturismen samt turister fra vores nabolande i regionen,« siger danskeren.

Sprang fra studiet

Selv om Torsten Edens forudsiger, at rejselysten mod øst vil vaere påvirket et stykke tid endnu, ser han stadig fortrøstningsfuldt på sin egen fremtid i Myanmar.

»Jeg regner med at skulle bo og arbejde i Myanmar i en årraekke. Lige nu går jeg så og venter på at kunne se min hustru og vores voksne datter, men der går nok nogle måneder endnu«, siger han.

Datteren laeser på universitetet i København, mens hustruen arbejder som stewardesse i Lufthansa. Hun er indtil videre strandet i Bangkok, hvor familien har boet, indtil Torsten Edens fik jobbet i Myanmar.

Familien har vaeret bosat i Sydøstasien gennem de seneste knap syv år, hvor karrieren har budt på job i både Bangkok og Hanoi.

Lysten til at opleve verden har Torsten Edens arvet fra sine foraeldre, der var udstationeret for forskellige firmaer verden over gennem hans barndom. Da han i 1980’erne blev laesetraet på statskundskabsstudiet, vendte han sig derfor mod rejsebranchen.

I 1987 blev han rejseleder for først Tjaereborg Rejser og senere Larsen Rejser, og han er blevet i branchen lige siden.

»Egentlig var det planen, at jeg blot skulle vaere rejseleder i et års tid, men det er blevet til 33 spaendende år i branchen,« fortaeller han.

I dag ser Torsten Edens store muligheder i Myanmar.

»Landet er utrolig smukt, og befolkningen fantastisk åbenhjertig. Samtidig er det et land med et stort potentiale for fremtidig vaekst, og Myanmar er et af blot en håndfuld lande i verden, hvor man lige nu ser mulighed for vaekst i bruttonationalproduktet,« siger han og fortsaetter:

»Fra mit kontor i Yangon ser jeg positivt på fremtiden. Myanmar har rigtig meget at byde på, og gennem historien har landets befolkning blot vaeret uheldig med valget af herskere. Det har til gengaeld gjort landet til en tidsboble, hvor man kan se ting, som er gået tabt i resten af verden.«