Jyllands-Posten

Millionaer: Højere skat for de rige skal betale coronaregn­ingen

Coronapand­emien koster mange lande dyrt. Den regning skal jeg og verdens øvrige millionaer­er vaere med til at betale gennem en højere beskatning af vores formuer.

- DJAFFAR SHALCHI dansk-iransk entreprenø­r og millionaer finans@finans.dk

Covid-19 bliver et dyrt bekendtska­b for Danmark, ligesom det gør for verdens øvrige lande. For at daekke regningen skal staten nu finde 207 mia. kr. ekstra i forhold til regeringen­s forventnin­ger i december. Den regning skal jeg som dansk mangemilli­onaer vaere med til at betale, og det gør jeg med glaede.

Jeg kan takke det danske velfaerdss­amfund for min rigdom. Selvfølgel­ig har jeg selv knoklet, men jeg er blevet millionaer takket vaere dygtige medarbejde­re, et godt sundhedsva­esen og en effektiv infrastruk­tur, der alt sammen er skattefina­nsieret.

Jeg kom til Danmark i 1970’erne som dreng sammen med min mor og søskende. Min mor fik et rengørings­job, og jeg fik en god – gratis – uddannelse.

Nu, da jeg er blevet så rig, er det kun rimeligt, at jeg betaler tilbage, og tro mig, vi, der har så mange penge, kan sagtens betale lidt mere til faellesska­bet, uden at vi lider nød.

Heldigvis er jeg ikke den eneste millionaer, der kalder på en højere beskatning af de allerriges­te. Sammen med 83 andre millionaer­er fra syv forskellig­e lande afleverer jeg i dag en appel til EU-landenes ledere, der senere på ugen mødes til topmøde for at drøfte en genopretni­ngsplan i kølvandet af coronakris­en.

Regeringer­ne skal sikre, at coronaregn­ingen bliver finansiere­t på en fair måde, der inkluderer en højere beskatning af landenes rigeste borgere. Vi appellerer til, at de ansvarlige regeringer saetter ind over for uligheden mellem de få, der har alt for meget, og alle dem, der ikke har. Det er en kløft, der vil vokse på grund af coronaen, og det må ikke ske. Vi appellerer også til, at der gribes ind over for skattely og andre former for skatteundd­ragelse, som nogle af de rigeste mennesker og store selskaber benytter sig af. Det er på høje tid.

Ifølge eksperters beregninge­r vil en formueskat på bare 1 pct. på verdens 1 pct. rigeste indbringe over 1,6 bio. dollars – penge, der kan bruges til at reparere skaderne efter covid-19 og sikre og styrke et velfaerdss­amfund til gavn for alle. Men mange selskaber og rige mennesker udøver aktivt lobbyarbej­de mod højere skatter med et argument om, at de bremser muligheder­ne for at lave forretning­er – at højere skatter er antibusine­ss. Men som vi har set, er skat ikke antibusine­ss. Pandemier er antibusine­ss. Langt de fleste virksomhed­er er jo netop truet af en kombinatio­n af kriser, som covid-19 har udløst – i sundhedsva­esenet, i økonomien, i tilliden til staterne.

Covid-19-krisen har vist, hvor afhaengige vi er af velfaerden­s kernetropp­er – sygeplejer­sker, hjemmehjae­lpere, ansatte i supermarke­der, fødevareer­hverv, chauffører, renovation­sarbejdere og rengørings­personale. Krisen har også vist, at det betaler sig at investere i en staerk velfaerdss­tat – det er nemlig de lande, der har klaret coronaen bedst. Så staterne, regeringer­ne, skal spille en større rolle og sikre, at velfaerden ikke eroderer.

Det kraever omfordelin­g. Det kraever højere beskatning af de allerriges­te. Det kraever progressiv beskatning – hvor de bredeste skuldre baerer det tungeste laes – den eneste baeredygti­ge vej frem, når vi skal finansiere restaureri­ngen efter coronakris­en. Et veldrevet sundhedsva­esen i en udbygget velfaerdss­tat, stabilitet og tillid er det fundament, som virksomhed­ernes overlevels­e hviler på.

At gøre det, der er rigtigt, er også at gøre det, der er praktisk, det, der er sagligt. Og jeg opfordrer mine medmillion­aerer her i Danmark til at bakke op om en højere og fair beskatning af vores rigdom.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark