»Det siges at vaere helt psykedelisk at se den slags«

Det blive banebrydende, at man i den kommende ”The Dome” på Aros kommer til at se og forstå lys på en anden måde, end man har vaeret vant til, siger arkitekt Morten Schmidt.

Det bliver ikke bare en ny oplevelse af et kunstmuseum, men også en ny måde at opleve lys og farver på, når Aros i 2023 åbner sin tilbygning, ”The Next Level”, som er udviklet i samarbejde med Schmidt Hammer Lassen Architects.

Det 200 mio. kr. dyre projekt er netop blevet praesenteret på Aros og omfatter et udbygningsprojekt med et underjordisk udstillingsgalleri på 1.000 kvm og en installation, ”The Dome”, med en loftshøjde på 15 meter og en diameter på 40 meter af den amerikanske kunstner James Turrell.

Farver på kanten

»Det er helt unikt at bygge på Aros’ evolution. Det er én ting. En anden er, at det er helt unikt at vaere med til at etablere sådan en slags installation. Udover at vaere et kunstvaerk, som er lavet af en meget kendt og sympatisk kunstner, er det også en fantastisk installation, der viser det faenomenologiske i hele den brydning af lys, der giver os farve,« siger Morten Schmidt, arkitekt og medgrundlaegger af Schmidt Hammer Lassen Architects.

»I virkeligheden bliver det sat fuldstaendig på kanten, hvordan vi oplever farveverdenen omkring os. Farverne kommer ikke kun via rent lys, der brydes på en materie, som så reflekterer en farve tilbage i vores øjne. De kommer også som en oplevelse inden i vores respektive hjerner. Derfor vil det blive ret banebrydende, at vi kommer til at se og forstå lys på en anden måde, end vi har vaeret vant til.«

Lysets mester

James Turrell bliver ofte betegnet som en lysets mester, siger Aros-direktør Erlend G. Høyersten om den 77-årige kunstner, der siden 1960’erne har arbejdet med lys, farver og ruminstallationer.

Turrell er uddannet psykolog og har studeret matematik, geologi og astronomi. Hans vaerker har det faellestraek, at de omslutter publikum gennem lys- og farvepåvirkninger, der er kontrolleret af kunstneren. Hans mest kendte vaerk er ”Roden Crater” – en udslukt vulkan i Arizonas ørken, der udgør verdens største kunstvaerk og for Turrell er blevet et livslangt kunstprojekt. Han er ved at bygge et enormt observatorium, hvorfra man kan studere himlens lyskvaliteter i løbet af døgnet.

»Han arbejder med, hvordan lys påvirker os mentalt, og hvordan vi optisk kan bedrages,« siger Erlend G. Høyersten.

»Domen er en kaempekonstruktion – den er massiv både fysisk og i selve oplevelsen. Det skal ikke bare vaere en konstruktion, men et kunstvaerk, hvor lyset aendrer sig i løbet af dagen og natten og med årstiderne.

Domen vil blive belyst, så den naermest står som et optisk bedrag, hvor det endelige opfattes som det uendelige. Det er åbent op til himlen, så når det sner og regner, vil det sne og regne ned gennem hullet.«

Individuel oplevelse

Det vil man ikke opleve som snefnug, der daler stille ned, siger Morten Schmidt.

»Det er således med lyset i domen, at hvis det sner, vil man ikke opleve, at der bare falder snefnug ned, men derimod at snefnuggene kommer igennem ét punkt og strømmer ned. Der vil foregå nogle optiske ting med det okular, den åbning i loftet, som er lidt vildt. Det siges at vaere helt psykedelisk at se den slags, helt uden at vaere på stoffer,« siger han.

»Hele idéen er, at man kan opleve komplementaerfarvefaenomenet, som er noget, som vi oplever individuelt. Det, der er så spaendende, er, at netop den farve, der kommer på indersiden af domen, bliver komplementeret til den, du ser op gennem det åbne hul. Vi har så ”Your Rainbow Panorama” på taget af Aros som en pendant til den. Regnbuen repraesenterer i virkeligheden Newtons farvelaere, mens domen repraesenterer Goethes farvelaere. De to farvelaerer er lige vigtige i dag – der er ingen af dem, der er rigtig, og ingen af dem, der er forkert. På skolen og i malerbutikken vil man laere om Newtons, mens Goethes er på et andet niveau, et spirituelt plan. De komplementerer hinanden. Det vil man opleve her på Aros up front, og det er helt fantastisk.«

Han tilføjer, at man også kan opleve stjernehimlen fra ”The Dome”, fordi man kigger op fra et rum, hvor man ikke bliver forstyrret af byens lys.

Parallel til Pantheon

I virkeligheden bliver det sat fuldstaendig på kanten, hvordan vi oplever farveverdenen omkring os. MORTEN SCHMIDT, ARKITEKT, SCHMIDT HAMMER LASSEN ARCHITECTS

Over de naeste par år skal ”The Dome” udvikles, fortaeller Morten Schmidt.

»Den stikker syv-otte meter over jorden og vil vaere ret synlig. Over de naeste år skal vi finde ud af praecis, hvor

dan den skal udnyttes – skal man f.eks. kunne sidde på den? Der arbejdes på, at man muligvis kan finde en separat indgang til domen, så man kan komme ind i den uden for museets åbningstider. Indenfor

er der opvarmede baenke, så man kan sidde der lidt tid, selv om vinteren. Det kan vaere, at gulvet er vådt – skal vandet draenes vaek, eller skal vi arbejde med et bassin? Det skal vi have fundet ud af,« siger han.

»Det er et enestående rum, som man nok kun har en parallel til Pantheon i Rom. Det er et fantastisk rum, som jeg er sikker på, vil få opmaerksomhed fra hele verden.«