Anden bølge af coronaen er her ikke endnu, men venter i efteråret
Antallet af coronasmittede ligger højere end tidligere, men eksperter vurderer, at det kan blive meget vaerre.
Selv om det seneste tal fra Statens Serum Institut viser 64 nye smittede det seneste døgn og dermed et mindre fald i forhold til døgnet før, ligger niveauet ifølge professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet, fortsat i »den høje ende«.
»Det er ikke mange dage siden, vi lå mellem 25 og 50 nye smittede hver dag, så der er tale om en stigende tendens,« siger han uden dog endnu at annoncere begyndelsen på en egentlig anden bølge af coronaepidemien.
Som baggrund for den vurdering kigger han tilbage til foråret, hvor antallet af nye smittede mange dage lå mellem 300 og 500.
»Dertil skal laegges, at vi dengang havde et langt svagere testsystem end i dag, så mørketallet var formentligt ganske højt. Smittetallet kan derfor under første bølge godt have ligget mellem 1.000 og 3.000 nye tilfaelde på de dage, da epidemien toppede,« siger Pravsgaard, der dog langtfra vil udelukke, at en anden bølge kan true i horisonten.
Med en anden faglig baggrund når fysikprofessor Francesco Sannino, Syddansk
Universitet, til samme konklusion med sine modelberegninger.
Prognosen passede
I marts forudså fysikprofessoren, at første bølge af coronakurven i Danmark ville knaekke og bøje af midt i april, og dengang ramte han ret praecist. Nu forudser han, at en ny bølge vil ramme Danmark og toppe omkring uge 38-40 – i midten eller slutningen af september.
»Når jeg kigger på modellen, kan jeg vaere temmelig sikker på, at vi får en anden bølge. Det kan jeg, fordi den viser, at hvis der er en infektion i en anden del af verden, vil vi få en anden bølge, hvis graenserne er åbne,« siger han og tilføjer:
»Yderligere baserer modellen sig på data fra andre europaeiske lande. Og når det kommer til levevis og afstand, så er Danmark jo ikke meget anderledes end Kroatien og Spanien,« siger fysikprofessoren og opfordrer de danske myndigheder til at kigge på modellen.
»Den er ikke specielt kompliceret, og de kan selv lave de samme udregninger,« siger Francesco Sannino, der har et klart bud på, hvordan man kan begraense smitten:
»Det er ikke muligt at undgå den helt, men vi har nogle uger til at forberede os. Jeg vil mene, at graenselukninger er helt centralt i forhold til at undgå en stor bølge til efteråret.«
Ifølge Jan Pravsgaard Christensen,
der er virolog, kan matematiske modelberegninger ofte ramme plet med sine forudsigelser.
Virus i vaekst
»Jeg har tidligere på Københavns Universitet arbejdet sammen med matematikere, der ikke vidste spor om immunologi. Men med de rigtige informationer kunne de faktisk ret praecist forudsige, hvordan infektioner på forsøgsdyr udviklede sig, så jeg har faktisk tillid til den slags beregninger,« siger han, der dog tilføjer, at Sanninos prognose om en anden bølge i Danmark i slutningen af september godt kan traekke lidt ud.«
»Jeg vil tro, at man skal lidt laengere ind i efteråret – oktober, måske ligefrem november – før vi ser en voldsom stigning. På det tidspunkt er vi rykket indendørs og lever mere taet, og det giver virus gode vaekstbetingelser,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
Mens antallet af nye smittede ligger højere end i mange af sommerens uger, er antallet af indlagte uaendret og fortsat lavt med 18 i en sygehusseng – heraf tre på intensiv afdeling. Antallet af mennesker, der er døde med covid-19 i kroppen, er sammenlagt på 615.
Selv om der aktuelt er et smitteudbrud i Ringsted med afsaet i det lokale Danish Crown-slagteri, er det stadig Region Hovedstaden, der taeller flest alvorligt syge.