»Lejligheden er meget hvid og firkantet. Heroppe er der vild natur og tissemyrer«
Storbyen kan hurtigt føles trang, når myndighederne praediker afstand og hjemmearbejde. Det har sat sit praeg på landets største sommerhuskommune, hvor det har vaeret højsaeson siden marts.
Det fygende sand laegger en knasende hinde på isen ved Gudmindrup Strand, hvor sommerinsisterende danskere slikker den kolde sødme i sig i lae bag toiletskuret ved kiosken. Haveje, lyder navnet, som lover mere, end vejret kan holde.
De enkelte, som kaemper sig forbi klitterne og ned til det skumsprøjtende vand, må bruge både haetter og håndklaeder som vaern mod de livlige sandkorn. Sommeren i Danmark viser sig endnu en gang fra sin vrantne side, men for mange har sydens sol ikke vaeret et alternativ i år. Coronakrisen satte en stopper for de eksotiske drømme og skub i sommerhussalget, som er boomet under krisen.
Ikke mindst i landets største sommerhuskommune, Odsherred i Nordvestsjaelland, hvor ejendomsmaegler Michael H. Jørgensen står med det luksusproblem, at han mangler fritidshuse at saelge. For corona har også fået mange til at saette salgsplanerne på standby.
»Udbuddet er naermest historisk lavt, så liggetiden er styrtdykket. Hvor det tidligere tog et halvt eller trekvart år at saelge, bliver de nu købt direkte fra køberkartoteket, sådan har det vaeret siden marts,« fortaeller han, der ejer flere Home-ejendomsmaeglerbutikker i området.
Vil give minder videre
Marianne og Michael Bach Elkjaer er nogle af de heldige, som nåede at købe, før coronaen satte ind, og priserne løb løbsk. Få kilometer fra den blaesende strand, i noget mere vindstille omgivelser, nyder de den første sommer i huset, som blev købt i august sidste år. Et hus, der indtil da var beboet året rundt af et aeldre par, som både har sørget for en lille swimmingpool og sirlige stenbede.
»Vi skal have ryddet lidt ud i nogle af de ting, som er for parcelhusagtige, men omvendt fungerer det, så hvorfor bruge en sommer på at aendre det hele,« spørger Marianne Bach Elkjaer retorisk.
Parret bor på Islands Brygge i København med børnene Emil på syv og Magnus på tre og kan ikke undvaere byens daglige puls. Men efter at have lejet sommerhus i Odsherred et par somre begyndte tankerne om at få deres eget rolige tilflugtssted at forme sig. Planen var at finde en grund og bygge efter eget hoved. Men det viste sig at vaere en større udfordring, end de havde regnet med, og pludselig dukkede det sorte traehus i Højby op – klar til at flytte ind i.
»Jeg har mange gode minder fra mine bedsteforaeldres sommerhus og ville gerne give dem videre til mine børn, for det har altid vaeret forbundet med afslapning og hygge og en anden måde at vaere sammen på som familie,« fortaeller Marianne Bach Elkjaer.
At det blev Odsherred, havde flere årsager. Genkendelighed, venner i naerheden og den naerliggende faerge til familien i Aarhus var nogle af dem.
»Vi så på et kort over København og taenkte: Hvor kan vi komme til på 45 minutter? Vi måtte så konstatere, at 45 minutter ikke var nok til at bringe os derhen, hvor vi ville,« siger Michael Bach Elkjaer.
Steder som Tisvilde og Gilleleje i Nordsjaelland lokkede ikke. Begge traeder varsomt, når de skal beskrive det mondaene sommerhusområde, men lader forstå, at det ville minde for meget om bylivet i København.
»Lejligheden derhjemme er meget hvid og firkantet. Heroppe er der vild natur og tissemyrer overalt,« som Michael Bach Elkjaer beskriver det.
Planen var at tilbringe sommeren i det nye fritidshus, men allerede i marts viste det sig, at de havde købt på det helt rigtige tidspunkt. Da statsminister Mette Frederiksen annoncerede nedlukningen af landet, stod de således klar til at flytte hverdagen til Højby og taende op i pejsen. Og de var langtfra de eneste.
»Det blev naermest højsaeson midt i marts, hvilket det har vaeret lige siden,« konstaterer Brian Johansen, direktør for Asnaes og Omegns Brugsforening, som også indbefatter butikker i Vig Lyng, Fårevejle og Kundby. Han kalder april, maj og juni »gigantiske i forhold til normalt«.
For familien Bach Elkjaer blev det til mere end en måned, hvor de ikke behøvede at gå med ensretningen rundt om søerne i København og kunne holde »miniferie« i weekenderne. Og selv om meget nu er vendt tilbage til normalen, og feriefolket atter fylder naturstierne, saetter corona fortsat sit praeg.
»Vi taenkte, at vi måske skulle laere vores nye naboer at kende, men folk har holdt sig meget for sig selv. Vi har ikke fået naboskabet under huden, som vi måske havde regnet med at få den første saeson i huset,« siger Marianne Bach Elkjaer.
Corona gav et skub
Heller ikke Thomas Berger har set meget til naboerne i løbet af sommeren. I maj købte han og kaeresten sommerhus i Ellinge Lyng ganske taet på aegteparret fra Islands Brygge. Spaede forestillinger om et hjem vaek fra hjemmet havde huseret i deres hoveder, men først da corona satte ind, begyndte de for alvor at gøre noget ved det.
»Da vi indså, at vi nok skulle tilbringe noget tid indenlands, fik det os helt klart til at fokusere indsatsen noget mere,« fortaeller den 38-årige, som hurtigt fandt ud af, at der var rift om boligerne. De måtte derfor gå på kompromis, hvis planerne skulle finde hvile denne sommer.
Nordsjaelland skulle det ikke vaere.
»Det var kontrasten, vi gik efter. Ellers ville vi bare føle, vi tog hele byen med os. Der måtte godt vaere lidt mere Crocs og fritidssaet – og lidt mindre Frederiksberg C,« lyder det fra Thomas Berger, som frygtede, at de ville blive rendt over ende af andre hjemstavnsturister.
»Der var et par dage, hvor unge festede med deres Soundbokse, men ellers har der stort set vaeret tomt.«
Det blev naermest højsaeson midt i marts, hvilket det har vaeret lige siden. BRIAN JOHANSEN, DIREKTØR, ASNAES OG OMEGNS BRUGSFORENING