»Selv folk, der er taet på mig, siger, at jeg da ikke ”bare” skal vaere laerer«

Lav prestige, hård konkurrence fra andre uddannelser og et dyrt boligmarked koster to uddannelser dyrt i København. Men i provinsen går de frem.

Det overrasker ikke Caroline Nørgaard, at optaget på laererog paedagoguddannelsen i København igen i år falder. Det er der ifølge hende en forklaring på. Det bliver blandt mange anset for at vaere meget finere at tage en uddannelse på et universitet – frem for at laere, hvordan man underviser i et klasselokale eller passer godt på børnene i en daginstitution.

»Selv om man udmaerket godt ved, hvor vigtige laerere er i samfundet, så er der stadig sådan en holdning om, at det er der nogle andre, der skal tage sig af. Selv folk, der er taet på mig, siger, at jeg da ikke ”bare” skal vaere laerer,« fortaeller den 25-årige laererstuderende fra København. Hun valgte selv i første omgang den ”rigtige” vej og laeste på et universitet.

Tilbagegangen for de to uddannelser i København fremgår af et nyt notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ifølge tallene er optaget på laereruddannelsen faldet med 1 pct. i København, mens det er steget med 8 pct. uden for København. På paedagoguddannelsen er optaget faldet i København med 2 pct. i København, mens det er steget med 3 pct. uden for København.

Udviklingen kommer, på trods af at der i år er blevet optaget rekordmange på de videregående uddannelser.

Også Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for professionshøjskolernes rektorkollegium, mener, at tallene for København bl.a. skyldes fagenes lave prestige.

»Jeg er traet af at møde dygtige laererstuderende, der fortaeller mig, at de har gået igennem naermest en skaersild for at få lov til at studere til laerer, fordi de er blev frarådet det af deres foraeldre, deres venner og deres laerer i gymnasiet, så de ikke spilder deres talent eller deres gennemsnit,« siger han.

Masser af ledige pladser

På Københavns Professionshøjskole er der i år 693 ledige pladser på laereruddannelsen og 628 på paedagoguddannelsen. Stefan Hermann mener, at det også kan tilskrives den store konkurrence fra Københavns mange andre uddannelsestilbud.

»I Københavnsområdet er der så staerke tilbud, at vi hyppigere end vores kollegaer andre steder i Danmark taber den kamp. Vi er dem, der har de fleste ledige pladser, mens f.eks. Københavns Universitet fik et kaempe løft i antallet af ansøgere,« siger han.

Tidligere har JyllandsPosten beskrevet, hvordan dygtige unge bliver mødt med skepsis, hvis de vaelger en uddannelse på en erhvervsskole. Stefan Hermann er bekymret for, at professionshøjskolerne bliver kørt ud på et sidespor – mens hovedsporet fra gymnasiet til universitetet bare »kører derudad«.

Hovedsporet for Caroline Nørgaard, der skal begynde sit fjerde år på laereruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, gik i første omgang også fra gymnasiet mod universitetet.

Efter at have taget studentereksamen og haft to sabbatår begyndte Caroline Nørgaard i 2015 at laese uddannelsesvidenskab på DPU på Aarhus Universitet. Målet var at blive embedsmand i f.eks. Undervisningsministeriet og derigennem påvirke udviklingen i folkeskolen.

»Os, der blev anset for at vaere lidt kvikke, skulle enten laese statskundskab, sociologi eller f.eks. uddannelsesvidenskab. Jeg kan virkeligt genkende det billede af, ”at man jo altid kan blive laerer”. Laerergerningen føltes ikke rigtig, når man nu blev set som én, der var dygtig til det akademiske. For så skulle man nok på universitetet,« forklarer Caroline Nørgaard.

Hun har i mange år vaeret aktiv i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og repraesenterer i dag studenterrådet i bestyrelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun forklarer, at forventningen om en universitetsuddannelse kommer »rigtig meget« fra omgivelserne.

»Dem, der var laerere og paedagoger, var på gulvet. Hvis man virkelig skulle aendre noget, skulle man ikke ”bare” blive laerer. Også efter jeg er skiftet, er der mange, der tror, at jeg helt sikkert vil laese videre bagefter. Hun siger, at forventningen er der fra både foraeldre, venner og folk, som hun laver politisk arbejde sammen med. Ligesom de kom fra hende selv.

Glad for skiftet

I dag er hun glad for at have skiftet universitetet ud med laereruddannelsen, fordi det gik op for hende, at hun gerne ville undervise.

»Nu synes jeg bestemt ikke, at det er finere at gå på universitetet. Men det har for mig vaeret en svaer og langvarig proces at komme frem til en erkendelse af, at hvis jeg vil aendre på noget i folkeskolen, så skal jeg faktisk også stå ude i den og undervise,« siger hun.

Stefan Hermann kalder overordnet udviklingen for »noget skidt«, selv om han er glad for, at der på området ikke er en massiv tilstrømning til de store byer på bekostning af de mindre byer.

»Men det er ikke det samme som at vaere glad for, at der er så mange ledige pladser i hovedstadsområdet. Vi har brug for at uddanne flere laerere og paedagoger, hvor der er behov, og hvor behovet er størst – ikke mindst her,« siger Stefan Hermann.

Han understreger, at København i mange år har ligget dårligere end det øvrige land, når det gaelder de to uddannelser – også selv om en del af de ledige pladser vil blive besat efterfølgende:

Nu synes jeg bestemt ikke, at det er finere at gå på universitetet. CAROLINE NØRGAARD, LAERERSTUDERENDE

»Det er en dybt kritisk situation. Det er helt vildt så mange, der mangler.«

I København giver børneog ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) yderligere en forklaring på tallene.

»Det handler også om boligpolitik, og om hvorvidt København er et sted, hvor det ikke kun er dem med toplønninger, der har råd til at bo,« siger Jesper Christensen.

For ham er udfordringen størst på paedagogområdet. Årligt bliver der i København 1.500 børn ekstra i alderen 017 år. Ifølge en befolkningsprognose fra kommunen ventes antallet af nul- til femårige børn at stige med 11.000 over de naeste 20 år. Derfor er der brug for at få fyldt professionshøjskolen op.

»Når vi vokser med mere end 1.500 børn om året, så er vi nødt til at tage det her alvorligt. Det her viser, at det er vigtigt, at uddannelserne er attraktive og i en konstant udvikling. For de unge i København kan vaelge mellem rigtig, rigtig mange uddannelser. Der er mange, der gerne vil have fat i dem,« siger

Jesper Christensen.

Han understreger, at København er i gang med at undersøge, hvordan kommunen kan bidrage til at styrke uddannelserne. Og at kommunen før sommerferien gennemførte en rekrutteringskampagne for at slå et slag for paedagogfaget. Han glaeder sig over, at det er blevet nemmere at komme i gang med en meritpaedagog og lufter planer om at lave en decideret lederuddannelse for paedagoger. Og fremhaever, at kommunen har sat 4 mio. kr. til rekruttering og fastholdelse af dygtige paedagoger.

»Man er ikke ”bare” stuepaedagog. Det betyder meget for børnenes fremtidige muligheder, at der er en høj kvalitet,« siger borgmesteren.

Håber på efteroptag

Både han og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen forventer, at en del af de tomme uddannelsespladser vil blive fyldt efterfølgende.

»Det er en status nu, og der er en alarmklokke, der ringer.

Men det er ikke det samme som, at det her antal begynder at laese til efteråret. Tvaertimod. Sidste år så vi, at 700 søgte ind i ekstraoptaget. I år har vi lagt op til en endnu mere opsøgende indsats over for dem, der er afvist. Så jeg håber, at vi ser en bølge to,« siger hun.

Caroline Nørgaard har på Københavns Professionshøjskole uddannet sig i retning af at blive laerer i de yngste klasser. Hun vil bl.a. arbejde for at føre undervisningen ud af de traditionelle rammer også for de yngste elever.

»Jeg synes virkelig, at jeg vedr. indskolingen kan nørde – også på et højt akademisk niveau. F.eks. i forhold til at gøre en forskel for børn, der kommer fra familier, hvor der ikke er tradition for at tage en uddannelse efter folkeskolen. Det med at stå med børnene derude og skulle koble teorien fra laereruddannelsen til praksis kan naesten vaere mere akademisk udfordrende, end hvis jeg havde valgt den anden vej,« siger hun.