Dumhed og stormtropper
En amerikansk laege har i denne avis udtrykt sine vaesentligste problemer ganske klart: »Jeg føler, at jeg kaemper to kampe. Kampen mod covid-19 og kampen mod dumhed. Den første har jeg håb om at vinde. Men den anden har vist sig mere vanskelig.« Han siger det ikke direkte, men udsagnet om det sidste må først og fremmest vaere møntet på praesident Trump i Det Hvide Hus, hvorfra der udgår om ikke generel dumhed som sådan, men i hvert fald en meget alternativ tankegang.
Først var coronaen bare falsk alarm, siden en ganske almindelig influenza, og så skulle virussen bare komme an, for USA var staerk. Da sygdommen var en uomgaengelig kendsgerning, foreslog praesidenten den bekaempet med et desinfektionsmiddel. Han gik et skridt videre og foreslog, at midlet kunne sprøjtes direkte i årerne. I dag kan man se praesidenten optraede med mundbind.
Seneste udtryk for hans ikke helt realistiske tankegang er, at han har luftet planer om at udsaette praesidentvalget i november med den hjemmelavede begrundelse, at et valg til den tid vil åbne mulighed for omfattende valgsvindel. At en sådan udsaettelse ikke ville kunne komme igennem Repraesentanternes Hus, gør i sig selv tanken absurd. Men alene det, at den kunne opstå og ovenikøbet offentliggøres, bringer den amerikanske praesident i liga med Ruslands Vladimir Putin og med den kinesiske praesident Xi Jinping. Førstnaevnte har manipuleret sig til et sikkert praesidentembede de naeste 16 år, den anden har sikret sig praesidentembedet på livstid.
Blandt praesidentens yderligere besynderligheder er indsaettelsen af stormtropper mod sin egen befolkning. Begrundelsen er, at han vil skabe ro og tryghed. Den slags kan hans russiske og kinesiske forbilleder slippe afsted med, fordi de er ledere af, hvad der i praksis er diktaturstater. Men i et demokrati som USA skaber den slags yderligere uro. Det har USA, selv uden stormtropperne, smertelig erfaring med.
Hans ”America First”-doktrin har rokket ved verdenssikkerheden. Han er med sin adfaerd ved at splitte balancen i det forsvarssamarbejde, som USA siden Anden Verdenskrig har stået i spidsen for. Det er direkte farligt. Det er det også, at han har sået hidtil ukendt splittelse i det amerikanske samfund. På den ene side dem, som tror på ham, og hvis faste overbevisning er, at Trump altid har ret. På den anden side dem, som har gennemskuet ham. For tiden fører sidstnaevnte bekvemt i meningsmålingerne, og det er formentlig baggrunden for det besynderlige forslag om at udsaette valget.
Trods den for tiden betydelige kritiske holdning må det bekymre, hvor stor hans opbakning trods alt er. Senest er den kommet til udtryk i denne avis med udtalelser fra en amerikansk praest, der udviser samme lethed over for coronaen, som Trump i hvert fald i første fase udtrykte: »Jeg står ikke til regnskab over for guvernøren,« siger praesten og saetter trumf på: »Jeg står til regnskab over for Gud.«
Praesten står selvfølgelig til ansvar over for guvernøren, uanset hvad han selv mener. Men han har en menighed, som tror på ham, og denne menigheds tro på påståede højere magter mere end på den jordiske ret og ekspertise er bekymrende. Der er ikke kun tale om en enkelt praest. Der er tale om en udbredt opfattelse i hele USA. Det er med til at understøtte en praesident, som både USA og det internationale samfund var bedst tjent med at undvaere.