Identitetspolitik er fanatisk og humørforladt

Den selvretfaerdige politiske korrekthed, som vi oplever så massivt i øjeblikket – mest ekstremt i den hysteriske identitetspolitik – er dybest set med til at undergrave friheden og demokratiet og gøre vores samfund mere totalitaert og humørforladt.

Sidste skud på stammen er, at Nationalmuseet nu også opgiver betegnelsen ”eskimo” og derfor skal have et større undersøgelsesarbejde i gang for at finde en betegnelse, der ikke kan kraenke nogen. Der må åbenbart ikke vaere mangel på ressourcer i det københavnske kulturmiljø, når man har rum og plads til at bruge dem på den slags.

Det er lige før, man i desperation får lyst til at vaere rigtig usund og samtidig politisk ukorrekt graensende til det uartige. Hvorfor ikke tage sig en eskimo-is, mens den endnu findes, supplere med et negerkys og slutte festen af med en københavnerstang? Mulighederne er mange for at traede i spinaten både bevidst og ubevidst. Man bliver så rørt, at man er lige ved at få en bismarcksklump i halsen …

Heldigvis kalder nutidens pietistiske kraenkelseskultur samtidig på god, sund humor, der i situationen vel bedst kan betegnes som galgenhumor. F.eks. i tilknytning til identitetspolitikken, hvor en person ringer til laegen og forklarer, at han føler, at han er en dørklokke, hvortil laegen svarer:

”Ring, hvis det ikke går over!”

Jeg må hellere runde af nu, inden ”kraenkelsespolitiet” banker på døren for at hente mig ind til et tvangsophold på en politisk korrekt opdragelsesanstalt, hvor det indskaerpes, at alle generationer før os er os underlegne, hvorfor en del af det, de har bedrevet, skal slettes af historiebøgerne. Fortiden skal vurderes og dømmes ud fra nutidens normer, hvorfor mange statuer og mindesmaerker naturligvis må fjernes. Er det mon en kopi af formand Maos kulturevolution, vi nu oplever i Danmark og store dele af den øvrige vestlige verden, der engang levede op til betegnelsen ”den frie vestlige verden”? Måtte den sunde fornuft og det aegte frisind få en tiltraengt renaessance.