Han er Danmarks ukronede krimikonge
Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q går deres sejrsgang verden rundt. Nu runder Danmarks krimikonge 70 år.
Jussi Adler-Olsens krimier ligger på bestsellerlisterne her, der og alle vegne. Hans titler udkommer nu på 40 sprog og har i årevis solgt stort i udlandet, ikke mindst i Norge, Sverige, Tyskland og Holland.
Med sin romanserie om vicekriminalkommissaer Carl Mørck fra politiets Afdeling Q er Adler-Olsen steget til tops på både det danske og det internationale krimiparnas.
Jussi Adler-Olsens gennembrud kom sent. ”Kvinden i buret” udkom i 2007, ”Fasandraeberne” i 2008 og ”Flaskepost fra P” i 2009. Andre kendte krimier fra hans hånd er ”Journal 64” (2010) og ”Marco Effekten” (2012).
Som første danske krimiforfatter i 11 år modtog han i 2010 den prestigefyldte skandinaviske krimipris Glasnøglen for ”Flaskepost fra P”, der også vandt Berlingske Tidendes og Danmarks Biblioteksforenings haeder, Laesernes Bogpris.
»Jussi Adler-Olsen er befriende langt fra tidens store strøm af middelmådige danske krimier,« sagde litteraturredaktør Jens Andersen ved overraekkelsen om forfatteren, der også har modtaget De Gyldne Laurbaer (2011) og mange andre danske og udenlandske priser.
Jussi Adler-Olsen er yngste barn i en søskendeflok på fire. Han voksede op ved flere af landets sindssygehospitaler, hvor hans far arbejdede som overlaege og psykiater – herunder syv år i Brønderslev.
Han blev student i 1970 og studerede frem til 1978 flere fag ved Københavns Universitet: medicin, samfundsfag og filmvidenskab. Sideløbende drev han et antikvariat med tegneserier og importerede film, faglitteratur og plakater.
Vi blev systematisk overvåget og aflyttet. Når jeg løftede røret for at ringe, gik der nogle sekunder, og så lød der et klik. JUSSI ADLER-OLSEN OM AT VAERE AKTIV I DEN SOVJETVENLIGE DEL AF DEN DANSKE FREDSBEVAEGELSE
Overvåget af PET
I årene fra 1981-1983 var han aktiv i den sovjetvenlige del af den danske fredsbevaegelse. I de år blev han efter eget udsagn aflyttet af PET, når han talte i telefon. Det fortalte han i 2017 i en biografi om sig selv.
»Vi blev systematisk overvåget og aflyttet. Når jeg løftede røret for at ringe, gik der nogle sekunder, og så lød der et klik,« fortaeller Adler-Olsen i bogen.
I sin ungdom spillede han guitar i flere bands og komponerede i 1983-1984 musik til tegneseriefilmen ”Valhalla” med Bent Hesselmann og Ron Goodwin. Før han sprang ud som krimiforfatter, skabte Adler-Olsen sig et navn med spaendingsromanerne ”Alfabethuset”, ”Firmaknuseren” og ”Washington dekretet”.
Det usaedvanlige fornavn skyldes, at Jussi AdlerOlsen i en tidlig alder skilte sig af med dåbsattestens Carl Valdemar Henry og fik kongebrev på kaelenavnet Jussi, inspireret af den svenske operasanger Jussi Björling.
I 2019 udkom hans ottende bog om Afdeling Q, ”Offer 2117”. Fire af bøgerne om Afdeling Q er filmatiseret af Zentropa, mens Nordisk Film overtog filmrettighederne fra bind fem.
Jussi Adler-Olsen, forfatter, Valby