Pas på det vilde aktiemarked – krisen er ikke toppet endnu

Trods store omsaetningstab og dystre udsigter for eksporten driver de danske aktiekurser rundt i rekordhøjt territorium. Private investorer kan roligt indstille sig på et stormfuldt efterår på aktiemarkedet.

Den tid, da børsinvestorerne holdt sommerferie, er forbi. Mens vi andre har studeret overvejende overskyede efterårstemperaturer fra haengekøjen, har den professionelle pengeverden brugt juli på at køre sig i stilling til en gyser af en efterårssaeson på de finansielle markeder.

Målt på aktiemarkedet alene kunne vi her og nu konkludere, at dansk økonomi udvikler sig forrygende godt – hvis vi ikke vidste bedre. Det ledende C25-aktieindeks er i år blandt verdens absolut mest positive af slagsen. Vi befinder os ellers midt i saesonen for tvivlsomme halvårsregnskaber. Dem, vi foreløbig har set, primaert fra den finansielle sektor, og de forvarsler, vi har fået fra produktionsvirksomhederne, har vaeret forholdsvis elendige.

Heller ikke den kendsgerning har altså umiddelbart kunnet standse aktiemarkedets festligheder.

Det har sin forklaring. Virksomhedernes grundlaeggende indtjening betyder nemlig historisk lidt for investorernes gøren og laden netop nu.

Nok er det danske C25-indeks begunstiget af at vaere forholdsvis tungt vaegtet i medicinalindustri og baeredygtig energi. Brancher, som vokser, naesten uanset hvordan verdensøkonomien i øvrigt udvikler sig. Men aktiemarkedet handler for tiden i store traek alene om psykologi og graden af tillid til centralbankernes likviditetsdoping og meget lidt om indtjeningsprognoser, der er så usikre, at ingen virksomhedsleder tør fremsaette en bare nogenlunde praecis vurdering af, hvordan 2020 ender.

Hvilket indebaerer, at der for private investorer sjaeldent har vaeret bedre argumenter for at omgås aktieinvesteringer uhyre forsigtigt. For coronakrisen er langtfra overstået.

På det seneste har nye smitteudbrud i bl.a. Kina, Indien, Brasilien, flere lande i Østeuropa, Belgien og Spanien skabt nervøsitet for, om den frygtede anden, globale smittebølge er under opbygning. Det er dårlige nyheder efter en periode, hvor aktiviteten i økonomien har udviklet sig paent over det meste af Europa – men med den betydelige hage, at jobskabelsen slet ikke er fulgt med op.

Herhjemme vokser den underliggende ledighed også, og den vil gøre det endnu mere, hvis lønkompensationsordningen ikke forlaenges yderligere, når den udløber sidst i august. Det vil naesten uundgåeligt saette sit aftryk på det private forbrug, som efter en staerk udvikling i forsommeren ikke laengere viser tegn på at kunne traekke et comeback uden solid bistand fra den anden driver i dansk økonomi, eksporten.

Eksporten kan for sin del blive hjulpet af en gryende optimisme i tysk og svensk erhvervsliv. Men vores største eksportmarked, USA, er en stor joker, og nye regionale lockdowns i flere amerikanske stater, en opblusset handelskrig med Kina og en grim praesidentvalgkamp tyder ikke just på, at amerikanerne igen kommer til at redde vores samhandel med udlandet i overskuelig fremtid.

Virksomhedernes grundlaeggende indtjening betyder historisk lidt for investorernes gøren og laden netop nu.

Der er altså god grund til, at en stribe fremtraedende danske erhvervsledere forleden over for dette medie konstaterede, at de er begyndt at indstille sig på, at coronakrisen bliver langvarig, ujaevn og med risiko for massive tilbageslag undervejs. Mange virksomheder arbejder efterhånden med både plan A, B og C for håndteringen af det kommende års økonomiske udvikling.

Den samme årvågenhed kan private investorer med fordel dyrke i den kommende tid. På de finansielle markeder bliver bobler som regel skabt af, at friske penge strømmer ind i systemet uden at have rod i produkter eller serviceydelser, som skaber reelle, nye vaerdier. Det er praecis den mekanisme, de massive statslige kapitaludpumpninger er udtryk for.

Men heller ikke på det danske aktiemarked bliver virksomhederne i laengden mere vaerd af at tjene mindre.