Boligejerne har klaret sig igennem coronakrisen

Restancerne er ikke røget i vejret på trods af coronakrisen, viser nye tal.

Landets boligejere er ikke blevet blaest omkuld under den første del af coronakrisen. Antallet af boligejere, som ikke har kunnet betale deres termin i marts, er nemlig ikke røget i vejret sammenlignet med decemberterminen.

Det viser en opgørelse fra Finans Danmark over restanceprocenten for 1. kvartal i år.

Af landets ca. 1,4 mio. boligejere er det 3.400, der på nuvaerende tidspunkt ikke har kunnet betale ydelsen på realkreditlånet, som ellers skulle have vaeret betalt ved udgangen af marts.

»Det er positivt, at coronakrisen ikke har sendt flere danske boligejere i betalingsproblemer. Det haenger blandt andet sammen med, at de danske boligejere generelt har en robust privatøkonomi, og at de offentlige hjaelpepakker har vaeret en hjaelpende hånd under dansk økonomi,« udtaler Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark, i en pressemeddelelse.

Opgørelsen fra Finans Danmark viser, hvor stor en del af de samlede ydelser der ikke er blevet betalt tre en halv måned efter betalingsfristen. Denne andel, der bliver kaldt restanceprocenten, ligger i øjeblikket på 0,24 pct. Det er praecis den samme restanceprocent, som blev registreret i 4. kvartal 2019.

Det er positivt, at coronakrisen ikke har sendt flere danske boligejere i betalingsproblemer. PETER JAYASWAL, DIREKTØR I FINANS DANMARK

Et godt tidspunkt

»Coronakrisen har forårsaget stor uro på både bolig- og rentemarkedet, men heldigvis tyder alt på, at boligejerne er blevet ramt på et godt tidspunkt. Kun 24 af 1.000 boligejere har endnu ikke fået betalt den termin, der forfaldt til betaling den 1. april. Det betragter vi som et lavt tal, og det er et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling på boligmarkedet,« skriver Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit, i en kommentar.

I Nordea Kredit peger man på, at den gennemsnitlige boligejer, som ikke har fået betalt sin termin, i gennemsnit skylder ca. 9.800 kr. til sit realkreditinstitut.

Fra Arbejdernes Landsbank lyder det, at restanceprocenten toppede i 2009, da den nåede op omkring 0,6. Antallet af tvangsauktioner toppede først i perioden 2010-2012.

»Det vidner om, at vejen fra restance til eventuel tvangsauktion som minimum er på nogle måneder,« skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Selv om man i Arbejdernes Landsbank venter, at restanceprocenten vil stige i den kommende tid som følge af coronakrisen, venter man ikke, at den når op på niveauet fra finanskrisen.

»Boligejerne er gået ind i coronakrisen på et absolut solidt bagtaeppe, hvor buen langtfra er spaendt lige så hårdt, som vi f.eks. så op til finanskrisen i midten af 00’erne, og det betyder, at udgifterne til boligen fylder mindre i den samlede privatøkonomi end tidligere. Det gør os fortrøstningsfulde på trods af den kraft, som coronakrisen har ramt med,« skriver Brian Friis Helmer.