De bløde faktorer fylder mere for valg af by at bo – og investere – i

Coronakrisen har aendret vores syn på befolkningstaethed, adgang til sundhed og store grønne arealer. Det får betydning for, hvor vi vil bo, og dermed hvilke byer der bliver interessante at investere i.

Coronakrisen har udstillet, hvor sårbare visse dele af verden er, når en pandemi rammer. Og her er det gået hårdt ud over de store byer med høj befolkningstaethed, dårlig luftkvalitet og ustabile sundhedssystemer. Og det kan få betydning for, hvordan mennesker vaelger at bosaette sig i fremtiden. Og dermed også, hvilke byer, selskaber og ejendomme der vil vaere mere eller mindre attraktive.

»Jeg tror, at vi vil se vaesentlige aendringer i den måde, folk vaelger at bo på. Folk vil stadig bo i lejligheder, da det er billigere, men vil de flytte mere til forstaederne? I stedet for at bo i byer med stor taethed vil folk vaelge steder, hvor de kan komme til på cykel eller bil snarere end med offentlig transport,« siger Alice Breheny, der er chef for ejendomsinvesteringer hos kapitalforvalteren Nuveen. Hun spår, at udviklingen får betydning for, hvordan folk handler, og dermed også for, hvor virksomheder vaelger at laegge deres kontorer.

»Det er noget, vi kommer til at kigge meget på,« siger hun.

Betydning for afkastet

De store investeringshuse holder nøje øje med udviklingen i vores adfaerdsmønster. For hvis vi vaelger storbyerne fra, så får det betydning for fremtidens afkastpotentiale på eksempelvis ejendomme.

»Vi kommer helt sikkert til at bosaette os på en anden måde i fremtiden. Måske vil vi mere ud af byerne og have mere plads. Coronakrisen har givet en raekke afledte effekter, hvor vi bliver mindre globale og mere lokale, og det vil aendre vores adfaerd,« siger Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank.

Nuveen kigger bl.a. på, hvor attraktiv en by vil vaere om 30 år ud fra en raekke forskellige faktorer såsom vaekst, produktivitet

Vi kommer til at laegge mere vaegt på baeredygtighed og livskvalitet og fravaelge befolkningstaethed og gate way-byer. ALICE BREHENY, CHEF FOR EJENDOMSINVESTERINGER HOS NUVEEN

Nuveen har i alt 128 mia. dollars investeret i ejendomme over hele verden og har en saerlig strategi, de kalder ”modstandsdygtige byer”, som bygger på, hvilke byer der står til at komme godt gennem klimaforandringer og andre kriser.

Coronakrisen har gjort strategien ekstra relevant. Nu handler det også om at vaere modstandsdygtig over for pandemier.

»Det er stadig for tidligt at sige, hvordan coronakrisen aendrer vores syn på de store byer. Men vi er i gang med at revurdere vores strategi, og jeg vil mene, at vi kommer til at laegge mere vaegt på baeredygtighed og livskvalitet og fravaelge befolkningstaethed og gate way-byer,« forklarer Alice Breheny.

På listen over nogle af de byer, der allerede nu scorer højt på de bløde vaerdier, er Wien, Amsterdam og München. Og Gøteborg, Oslo og Portland ligger højt på baeredygtighedskriteriet.