Kunstig intelligens skiller de tunge

Tesla-chef Elon Musk advarer om, at den selvtaenkende computer løber fra os om mindre end fem år. Andre angriber ham og ligesindede for at vaere hysteriske.

TOKYO

Elon Musk har før vaeret i ilden med hensyn til kunstig intelligens. Mest fordi han selv insisterer på at springe ind i den. For få har som Musk for vane at komme med kontroversielle udtalelser om emnet.

Senest i sidste uge under et interview med New York Times.

»Vi har retning mod en situation, hvor AI (artificial intelligence/kunstig intelligens, red.) er langt mere intelligent end os selv,« udtalte Musk under samtalen, »og jeg tror, at tidsrammen er fem år eller mindre«.

Der er mange forudsigelser om superintelligente maskiner. I vaerste fald munder de ud i dommedagsprofetier om draeberrobotter, der overtager verdensherredømmet. En tromme, som Musk heller ikke er bleg for at slå på.

Musk har før udtalt, at AI er en »eksistentiel trussel mod menneskeheden«. At intelligente maskiner kan »starte tredje verdenskrig« eller blive »udødelige diktatorer«. At vi i en verden domineret af hyperintelligente algoritmer skal vaere glade, hvis vi blot behandles »som kaeledyr«.

Derfor hjalp Musk med at grundlaegge forskerorganisationen OpenAI i 2015 som et forsøg på at udvikle kunstig intelligens med fokus på feltets etiske – og eksistentielle – problemer. Og det på en så transparent måde som muligt.

Det varede ikke laenge. I dag opererer OpenAI som en langt mere pragmatisk, kommerciel udvikler af teknologien. Hvilket har fået Musk til at tage staerk afstand fra projektet. Han forlod dets bestyrelse i 2018 og har siden udtalt, at hans tillid til organisationens forståelse for AI-sikkerhed »ikke er stor«.

»Alle organisationer, der udvikler AI, bør reguleres,« skrev han sideløbende på Twitter.

»Det gaelder også Tesla.«

Langt ude i fremtiden

Kunstig intelligens, som vi kender den i dag, er dog kun slagkraftig inden for meget snaevre graenser. Som algoritmen Alphago, udviklet af Googles berømte underfirma Deepmind, der uden problemer knuste selv de bedste menneskespillere i det asiatiske braetspil Go. Men det er også alt, hvad Alphago kan.

Musks bekymring går i stedet på udviklingen af såkaldt generel intelligens, der ligesom mennesker kan kaste sig ud i alt mellem himmel og jord. Men som vil vaere os lige så overlegen som Alphago, blot på alle områder. Praecis hvor lang tid dette tager – og om det overhovedet er muligt for en maskine at opnå samme fleksible informationsbehandling, som kendetegner menneskeintelligens – er der hed debat om blandt verdens førende AI-udviklere.

Musk sidder dog i relativ ensomhed på sin dommedagsisflage. For de fleste eksperter mener, at en sådan superintelligens ligger langt ude i fremtiden.

Ray Kurzweil, den berømte opfinder og chefstrateg for AI ved Google, har ganske vist udtalt, at AI vil overgå menneskets intelligens inden 2030. Men han er i mindretal. Ifølge en undersøgelse fra analysefirmaet Emerj mente to tredjedele af adspurgte AI-eksperter ved førende universiteter, at den superintelligente AI først ville udvikles omkring eller efter 2060.

Dog regnede kun 21 pct. med, at denne superintelligente AI aldrig ville blive udviklet. Resten mente, at det blot var et spørgsmål om tid.

Og derfor bør vi handle nu, mener Elon Musk, mens der endnu er tid, og det via stram regulering på området. Ellers, lyder advarslen, kan verden gå under.

Det er han gentagne gange blevet kritiseret for, blandt andet i en nu berygtet udveksling med Facebooks stifter Mark Zuckerberg i 2016.

»Jeg mener, det er en meget uansvarlig holdning,« udtalte Zuckerberg dengang om Musks profetier. For der lader ikke til at vaere graenser for de måder, som kunstige intelligenser kan hjaelpe på, hvis ikke hysterikerne spaender ben.

Som tidligere i denne måned, da et forskerhold fra Chicago Universitet offentliggjorde en algoritme, der kunne forudsige og klassificere kraeftrisiko hos patienter langt tidligere end laeger – og dermed gøre det muligt for laegerne at skride ind langt hurtigere med en behandling.

Eller lignende, mønstergenkendende intelligenser, der kan forudse masseskyderier på skoler. Eller regulere et kraftvaerks elproduktion og dermed hjaelpe med at nedbringe produktionen af drivhusgasser. Eller selvkørende biler, der, når de engang bliver til virkelighed, drastisk kan nedbringe antallet af faerdselsuheld. Musk er ikke overbevist.

»Jeg har talt med Mark om det her,« lød hans svar til Zuckerberg, skrevet på Twitter. »Hans forståelse for emnet er begraenset.«

... der lader ikke til at vaere graenser for de måder, kunstige intelligenser kan hjaelpe, hvis ikke hysterikerne spaender ben. MARK ZUCKERBERG, STIFTER AF FACEBOOK

Terminator-apokalypse

Verdens AI-fans taenker nemlig for småt, siger Musk. Nutidens kunstige intelligenser er som simple lommeregnere i forhold til dem, der snart vil sammenflikkes i forskerkaeldre ved verdens universiteter eller i den private sektor som ved Googles berømte underfirma Deepmind.

»De folk, jeg ser tage allermest fejl af AI, er dem, der er meget intelligente og dermed ikke kan forestille sig, at en computer kan blive meget mere intelligent end de selv,« udtalte Musk i New York Times-interviewet. »Det er fejlen ved deres logik. De er simpelthen langt dummere, end de tror, de er.«

Det lyder som en fornaermelse. Det er det ikke. Blandt andet samfundsdebattøren Sam Harris, der har en baggrund som neurolog fra Stanford Universitet, er kommet med samme pointe. Dog ikke at intelligente mennesker i virkeligheden er dumme – blot at de er dumme i forhold til en langt større intelligens.

»Intelligens er et spektrum,« udtalte Harris under et nu berømt foredrag i 2016. »Og det er meget usandsynligt, at mennesket be