Ny model skal forhindre, at ATP-pensionen mister vaerdi
Der laegges op til at lempe på ATP’s snaevre investeringsbånd, men kritikere frygter, at det øger risikoen for den enkelte pensionsopsparers økonomi.
ATP er udfordret. Pensionsgiganten har en så restriktiv forretningsmodel, at de lave renter gør det svaert at få danskernes penge til at vokse med inflationen. Isaer når der også skal tages hensyn til, at vi lever laengere.
Det er et stort problem, fordi mange pensionister er afhaengige af ATP. Godt 40 pct. af de nuvaerende pensionister har kun folkepension og ATP.
I et nyt lovforslag vil regeringen have en model, hvor ATP ikke laengere skal garantere så stor en del af pensionen som i dag, når der indbetales.
Det glaeder kritikere af de snaerende investeringsbånd. Andre er bekymrede for, om de fattigste pensionister derved risikerer at miste en del af deres indtaegt.
Problemet
ATP slås med det samme problem, som resten af pensionssektoren har vaeret igennem. Det kraftige rentefald gør det meget svaert at give løfter om en bestemt forrentning. Det meste af indbetalingen går til at sikre løftet. Derfor kan der stort set ikke investeres i aktier og andre risikable investeringsaktiver, som kan give et højere afkast.
Det er grunden til, at en stor del af danskernes arbejdsmarkedspensioner nu er flyttet over i markedsrente, hvor pensionens størrelse afhaenger af afkastet.
ATP forpligter sig imidlertid, allerede når pengene indbetales, til at forrente 80 pct. af dem med en fastsat rente. Derfor er den del af indbetalingen bundet i obligationer og finansielle instrumenter, der i øjeblikket giver en negativ realrente.
Der er altså kun 20 pct. tilbage af indbetalingen til at investere med risiko. Afkastet på de penge skal bruges til at daekke, at vi hele tiden lever lidt laengere. Og til at sikre, at pensionen stiger i takt med inflationen, så den ikke udhules.
Det stiller ATP – og danskerne – i en umulig situation, mener en raekke finansielle professorer. De har peget på, at ATP i flere år ikke har reguleret pensionen op, skønt priserne er steget.
Løsningen
I et nyt lovforslag løfter regeringen sløret for løsningen.
Regeringen vil give ATP mulighed for hvert år at droppe den aktuelle rentegaranti på, hvad der svarer til yderligere op til 20 pct. af den samlede indbetaling. De penge skal i stedet forrentes med markedsafkastet på en palet af investeringsaktiver. Beløbet vil altså vokse i gode år og falde i dårlige.
Dermed vil op til 40 pct. af de nye indbetalinger kunne investeres frit. Det ventes, at ATP gør pensionen garanteret, når folk naermer sig pensionsalderen.
»Det ligner et skridt i den rigtige retning, men det er ikke vidtgående nok. ATP har en saerlig rolle som en sikker pension, men i mine øjne ville det vaere smartere at droppe alle garantier på nye indbetalinger,« siger aktuar og rådgiver om pension Søren Andersen, Fpension.
En afskaffelse af alle garantier vil dog ikke harmonere saerlig godt med ATP’s hidtidige synspunkt: at garantierne er saerligt vigtige nu, hvor arbejdsmarkedspensionen ikke laengere er et fast beløb.
I en kommentar til Jyllands-Posten skriver ATP, at bestyrelsen de seneste år har arbejdet målrettet for at sikre, at forretningsmodellen er tidssvarende, og derigennem sikre medlemmerne de bedst mulige pensioner. Bestyrelsen vil dele de konklusioner med offentligheden senere på året, hedder det.
Professoren
Det ligner et skridt i den rigtige retning, men det er ikke vidtgående nok. SØREN ANDERSEN, AKTUAR, FPENSION
Professor Jesper Rangvid og lektor og tidligere Danicadirektør Henrik RamlauHansen, begge CBS, har ført an i kritikken af, at ATP-pensionen ikke er i stand til at følge med inflationen på grund af investeringsreglerne.
Situationen for ATP er ikke blevet lettere af, at indbetalingerne heller ikke stiger med inflationen.
Jesper Rangvid er glad for lovforslaget, som han kalder en første indikation på, at ATP går i den rigtige retning.
»Jeg tror, at ATP ved at kunne investere op til 40 pct. af pengene friere kan inflationssikre pensionen. Om det også er nok til at øge pensionen for de unge opsparere, er svaert at sige. Det kan vi først bedømme, når vi får ATPbestyrelsens forslag og nogle beregninger på effekten,« siger Jesper Rangvid.
Han kalder det et problem, at alle uanset alder får låst 80
ge, som understøtter pensionister uden anden opsparing. Det skal vejes op mod muligheden for, at pensionen kan vokse,« siger Jesper Rangvid.
Risikoen
Souschef i AEldre Sagen Jens Højgaard mener, at der er lagt op til så afgørende aendringer i investeringsprofilen hos
ATP, at det fortjener en ordentlig debat blandt danskerne.
Han efterlyser konkrete vurderinger fra regeringens side af, hvad det i vaerste fald kan betyde for den enkeltes privatøkonomi, hvis ATP’s investeringer fremover slår fejl.
Lovforslaget indeholder ingen konsekvensvurderinger fra regeringens side af, hvor galt – eller godt – det kan gå for den enkelte ATPopsparer.
»Det er vores alle sammens pensionsordning, som det her drejer sig om. Derfor er det vigtigt, at danskerne er ordentligt oplyst om det, hvis der skal ske aendringer,« siger Jens Højgaard.
Beskaeftigelsesordfører for Enhedslisten Jette Gottlieb er isaer betaenkelig ved konsekvenserne for danskere over 50 år, der for en dels vedkommende ikke vil have en fuldt udbygget arbejdsmarkedspension at traekke på ved siden af folkepension og ATP.
»Jeg er skeptisk over for det. Jeg har alle mulige betaenkeligheder og vil bede regeringen om at fremlaegge konsekvensberegninger og mulige scenarier for det bedst taenkelige og vaerst taenkelige for den enkelte af at lade ATP aendre investeringsprofil,« siger Jette Gottlieb.