For 42 år siden fik …

SILLE WULFF MORTENSEN

Jesper Berg var kaek, måske lidt for kaek set i bakspejlet, da han afleverede sin første opgave i political science på Wesleyan University på den amerikanske østkyst.

Han var 19 år gammel og udvekslingsstuderende, og det foregående halve år havde det lave niveau på high school overrasket ham.

Han var sluttet som nummer ét på sin årgang og var derfor med masser af selvtillid rykket et trin op og stemplet ind på det prestigefyldte college i Connecticut.

Han havde endda valgt et par andetårsfag. Desto større var chokket, da den første opgave, han afleverede, kom tilbage med et rødt ”B-”. Det svarer til et 4-tal på nutidens danske karakterskala.

»Det var aerlig talt noget af et chok, at jeg, selv om jeg prøvede at anstrenge mig, ikke kunne få en bedre karakter. Jeg troede, at jeg kunne gå på vandet. Det kunne jeg slet ikke. Tvaertimod skulle jeg virkelig knokle.«

Episoden ligger nogen tid tilbage, faktisk i årene 1977/78.

Den i dag 61-årige Jesper Berg var året før sprunget ud som student fra Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København hjemme i Danmark. Og det var hans far, der havde skubbet på – og sponsoreret – et udlandsophold.

»Min tysklaerer havde fortalt min far, at jeg var meget arbejdsom – men ikke ret kvik. Hvortil min far svarede, at han kunne ikke udtale sig om det sidste, men det første kunne han afkraefte,« siger Jesper Berg og griner lidt.

»Jeg gik på et ret typisk for tiden, tror jeg, dansk gymnasium, hvor der var prestige i at lave så lidt som muligt eller i hvert fald at komme igennem så let som muligt. Det var før adgangsbegraensningen på de videregående uddannelser for alvor tog fart og 1980’er-generationen kom til.«

Kontrasten til USA var stor

Derfor var kontrasten til det amerikanske studieliv stor. Men det var også et rap over nallerne på det helt rigtige tidspunkt.

»Det var første gang uden for sportens verden, at jeg havde prøvet at anstrenge mig for at kunne følge med. Og det hjalp da også, for jeg slap rimelig levende igennem. Men det var en erfaring, der betød, at det var en anden ung Jesper Berg, der kom hjem.«

Jesper Berg er i dag adm. direktør i Finanstilsynet. Hans liv og karriere er praeget af en raekke begivenheder ud over det saedvanlige, og han har oplevet flere finansielle kriser – ikke bare fra første raekke, men fra maskinrummet.

Så hvordan kan det vaere, at han, når han i dag skal udvaelge et saerligt vendepunkt, traekker trådene helt tilbage til, da han var 19 år?

»Fordi jeg aendrede mig ganske voldsomt, i forhold til hvordan jeg arbejdede og laerte at arbejde igennem.«

»Jeg har fået en måske lidt naiv tro på, at hvis man leverer en indsats, så skal det nok gå. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har beskyldt mig for at vaere arbejdssky, efter at jeg kom hjem fra USA.«

»Det er klart, at når der er problemer, er der også store muligheder for at gøre en forskel. På den måde er jeg ikke klassisk akademisk økonom. Jeg er mere én, der kan lide at få jord under neglene og gøre en forskel.«

Bodil Nyboe Andersen, Jesper Bergs tidligere chef i Nationalbanken, påpegede, da han fik jobbet i Finanstilsynet, at det var en udfordrende post, han havde sagt ja til: »Tillykke, Jesper, med at lande det mest udskaeldte job i Danmark,« sagde hun.

»Det lever jeg med. Også på det punkt kan det vaere en fordel at have den alder, jeg har. Så har man fået lidt tykkere hud. Og så er det jo fantastisk dygtige og dedikerede medarbejdere, jeg omgiver mig med. Så dumt er det heller ikke,« siger Jesper Berg.

En hård nyser

Hvidvaskskandalen og oprydningen herefter var dog en hård nyser både for ham og for Finanstilsynet, erkender han.

I perioder arbejdede han stort set i døgndrift og havde ikke mindst den europaeiske bankmyndighed, EBA, til samtidig at kigge sig over skulderen.

»Amerikanerne har et udtryk: three strikes and you’re out. På hvidvaskområdet står vi et sted, hvor man kan sige, at vi er på two strikes. Vi skal bare ikke have flere ulykker. Det gaelder Danmark, Finanstilsynet, den danske finansielle sektor. Derfor ydes der i øjeblikket en kaempe indsats for at gøre tingene bedre på rigtig mange forskellige områder. Der er ikke en dansk bank, der vil fanges levende med et hvidvaskproblem.«

Samtidig er der også andre store problemer, der banker på.

Det økonomiske tilbageslag, som covid-19 har betydet, uvisheden omkring et laengerevarende scenarie med negative renter og ikke mindst de trusler, vi ikke engang kender omfanget af for alvor.

»Et af dem, jeg taenker mest over, er cyberrisici, hvor vi endnu ikke har prøvet i det finansielle system at få en rigtig hård nedtur. Men det kommer. Og det er noget, det er enormt svaert at gardere sig imod,« siger Jesper Berg.

Selv om karrieren er en perleraekke af disse uforudsigelige udfordringer, vigtige øjeblikke og afgørende beslutninger, følger også en ro med erfaringen, forklarer han.

»Jeg tror, at det laengere perspektiv kommer med alderen. Og de ting, der er sket for kort tid siden, har man en tilbøjelighed til ikke at huske som lige så epokegørende, selv om jeg selvfølgelig har laert ufattelig meget af hvidvaskforløbet,« siger han.

Året i USA gav ham dengang for over 40 år siden en mere grundlaeggende forståelse af, hvordan vi bliver påvirket af omgivelserne.

»Det gaelder jo os allesammen. Vi indretter os efter, hvad det er for en gruppe, vi er i, og hvem vi ser op til. De fleste vil gerne laegge sig i et felt, hvor det, de gør, er noget, andre vaerdsaetter og også synes, at det går ud på at vaere god til.«

Det er klart, at når der er problemer, er der også store muligheder for at gøre en forskel. På den måde er jeg ikke klassisk akademisk økonom. JESPER BERG, ADM. DIREKTØR, FINANSTILSYNET

Til eksempel blev konkurrence helst nedtonet i hans gymnasietid i Danmark, men omvendt naermest dyrket i USA, både på det prestigefyldte Wesleyan University og på den high school, han gik på inden.

Højere, hurtigere, laengere

»Selv om den amerikanske high school i Midtvesten ikke var elitaert, var der stadig test hver uge, og stemningen var lidt ligesom i sportens verden: Hvis du kunne hoppe lidt højere, løbe lidt laengere og hurtigere, så var det godt.«

Da han var udvekslingsstuderende, var de to, der tog afsted sammen, og Jesper Berg kendte ikke andre, der gjorde det samme.

I dag, når han laeser cv’er, er det naermere reglen end undtagelsen, at folk har et udlandsophold med i bagagen. Og det glaeder ham.

»Det kan jeg jo kun opfordre til. Mine egne børn har også vaeret i udlandet i en periode. Ens horisont bliver udvidet af at høre, hvordan andre taenker, på et tidspunkt, hvor man ikke er alt for fasttømret. Hvor man kan aendre sig, som jeg gjorde.«

Da muligheden for at blive direktør for Finanstilsynet opstod, var Jesper Berg ikke i tvivl, selvom rollen er udskaeldt. »Jeg har vaeret privilegeret at vaere nogle steder, hvor jeg kunne gøre en forskel i de konkrete opgaver, jeg har haft.« Foto: Nicolai Lorenzen