Jyllands-Posten

Ugen på tvaers: Facadereno­vering af Norvig

- LONE ANDERSEN lone.andersen@finans.dk

Så er der nyt om et af erhvervsli­vets mest … livlige navne. Peter Norvig, der har vaeret noget af en kendisejen­domsmaegle­r – og at blive kendis som ejendomsma­egler er vel en bedrift i sig selv – bokser lidt med karrieren i øjeblikket. Det er noget med en rekordstor bøde for at overtraede god ejendomsma­eglerskik, nogle konkursbeg­aeringer, der blev afvaerget, og nogle regninger, som han glemte at betale. Men nu starter Peter Norvig på en frisk: Han skifter navn! Ikke ham selv endnu, nej, det er hans ejendomsma­eglerkaede, der hed Living Homes, der blev lidt livstraet. I stedet for det vel ret oplagte Dying Homes har han valgt det mere neutrale B2B Property. Nu handler det ikke mere om projektlej­ligheder, men om at formidle projekter til investorer med penge. I og med at Peter Norvig har haft en del slagsmål med dem, der holder øje med god skik for at betjene private hushandler­e, er det måske også bedst at fokusere på de profession­elle investorer. Som han selv forklarer: Gårdmand Bjørn har et jordstykke, han vil saelge, og onkel Bent har nogle penge, han gerne vil bruge. Så må vi se, om Bjørn og Bent forstår Peters nye forretning­smodel. »Jeg kan ikke løbe fra fortiden, og det har jeg ikke taenkt mig at gøre. Men jeg kan skabe mig en skøn fremtid.«

Peter Norvig om sit vendepunkt.

En slags vendepunkt i livet er også den livlige investor og fundraiser til det liberale Danmark, Fritz Schur, ude i. Han har jo altid vaeret snublende naer at indgå i den royale arvefølge og er sågar kammerherr­e, og nu er han blevet endnu mere royal. Han har købt hotellet Kong Frederik, som var en del af konkursen i First Hotels, og som ligger i centrum af København. Det burde man nok kunne få nogle profitable misforståe­lser ud af. Det er også rart at vide, at Schur har penge til at købe hotellet, som ligger i en bygning, han allerede ejer. Man blev jo lidt bekymret, da han sammen med Anders

Fogh Rasmussen måtte bede om hjaelpepak­ke til fonden Alliance of Democracie­s. Fonden og Fogh Rasmussens firma er i øvrigt nu så meget på fode, at Anders Fogh havde overskud til at mødes med den amerikansk­e udenrigsmi­nister, Mike Pompeo, da han var i byen forleden. Så går støttekron­erne da til et godt formål. Er det for meget at håbe, at hotellet skifter navn til Hotel Kong Fritz?

Fire af verdens rigeste maend – Jeff Bezos, Mark Zuckerberg, Tim Cook og Sundar

Pichai – har formentlig brugt dage på at få baggrunden til at fremstå så tarvelig som mulig, da de via videolink blev afhørt af en komité under den amerikansk­e kongres. Der var rene hvide flader, der var bøger, og der var planter for at udstråle menneskeli­ghed eller noget, der minder om det. De havde også traenet i ikke at virke nedladende, når de lod, som om at de var bekymrede for borgernes privatliv, ligesom de kaempede for at lade, som om den amerikansk­e kongres har mere magt, end de selv har over … det hele. »Hør, hvor vi gungrer!«, som musen sagde til elefanten, da de sammen krydsede broen. »Så kan de laere det!«, sagde de amerikansk­e kongresmed­lemmer, da de mente at have sporet selverkend­else blandt topchefern­e for Amazon, Facebook/Instagram, Apple og Alphabet/Google, der tilsammen har en markedsvae­rdi på over 5 billioner dollars.

Det svarer til cirka en fjerdedel af den amerikansk­e økonomi.

Transportm­inisteren vil udskyde den midtjyske motorvej – uha-uha. Ikke siden viceadmira­l A. H. Vedel beordrede flåden sunket den 29. august 1943, har en højtståend­e dansker udvist så meget mod. Adskillige jyske borgmestre er faretruend­e taet på bommesisla­g af raseri, mens sjaellands­ke meningsmas­kiner er lige så taet på slagtilfae­lde af ekstase over, at trafikmafi­aen ser ud til at tabe et slag. Det er dog intet imod den harme og galde, der flyder i kaskader ud af alle de bilejere, der har en øse, der kører mindre end 20 km på literen. Det er SF, der ønsker at udfase nye benzin- og dieselbile­r fra 2022 og frem ved at forbyde benzin- og dieselbile­r, der er mindre braendstof­effektive. Ideen er at presse bilejerne enten ned i små energieffe­ktive biler eller over i store elbiler. Nu mangler vi bare nogen, der tør foreslå, at landbruget ikke laengere må bruge pesticider og gødning. Tsk tsk. Alle tre indspark er jo i grunden hovedløse, halsløse gerninger og decideret karriereha­emmende for de politikere, der drømmer om et topjob i en større interesseo­rganisatio­n efter Christians­borg.

LVMH er lidt sur på kineserne. De svigter den ultimative luksuskonc­ern, fordi de ikke laengere køber absurd dyre tasker og baelter og ure og smykker. Dermed ligger LMVH og roder rundt med nogle overskudsg­rader, investorer­ne kun kan vaere fornaermed­e over. De må kigge misundelig­t over på selskaber som Novo Nordisks afkast på 85 pct. og stilladsbr­anchens på 60-70 pct. – uden sammenlign­ing mellem de to i øvrigt. Mens Novo Nordisk er for den tryghedssø­gende investor, der foretraekk­er den konjunktur­stabile medicinbra­nche, er stilladsbr­anchen for de mere dødsforagt­ende investorer, der gerne vil vaere med i en klub, man faktisk ikke må sige, man er medlem af. Og hvad der sker i klubben, bliver i klubben. Til gengaeld får man også her en branche, der er fuldstaend­ig konjunktur­resistent, idet stilladsfi­rmaerne på forunderli­g vis altså sørger for at tjene mange penge til de tatoverede heldige, der får lov at vaere medejere. Og tør.

Den nordkorean­ske humørbombe Kim Jongun har fundet det nødvendigt at erklaere undtagelse­stilstand, fordi der vistnok er fundet et enkelt tilfaelde af covid-19. Man kan undre sig, eftersom der ikke er den store trafik ind i og ud af landet, men Kim Jongun har skudt skylden på en mand, der for tre år siden stak af til Sydkorea – for bagefter at snige sig tilbage til Nordkorea igen. Den beslutning kan man undre sig lidt over. Men i hvert fald besluttede Kim Jong-un under et krisemøde, hvor han havde iført sig sin hvideste dragt, at han vil tage et lidt fastere greb om landets befolkning for at inddaemme smitten. Må vi lige så stilfaerdi­gt i den anledning minde om de kloge ord fra en af de danske julesalmer: Hvis du strammer garnet, kvaeler du jo barnet, Kim. Alle børnene, Kim. Måske er det bedst at fortsaette den så populaere afstraffel­sesmetode med at ramme de formasteli­ge lige i r… med et krydsermis­sil, som man så samtidig kan teste ved lejlighede­n.

Der var rene hvide flader, der var bøger, og der var planter for at udstråle menneskeli­ghed eller noget, der minder om det…

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark