Arkitema kickstarter globalt sats med Cowi i ryggen
Danmarks største arkitektvirksomhed, Arkitema, vil nu satse på infrastrukturprojekter internationalt, efter at tegnestuen sidste år blev en del af Cowi.
Broer, lufthavne og stationer. Efter at vaere blevet opslugt af den rådgivende ingeniørgigant Cowi skal Arkitema med ud på et helt nyt eventyr forretningsmaessigt og med tiden også geografisk.
Arkitema vil med Cowi ud i verden og løse infrastrukturopgaver. Hidtil har Arkitema, som med 550 medarbejdere kan kalde sig Danmarks største arkitektvirksomhed, holdt sig inden for de skandinaviske graenser.
»Vi vil prøve at gøre os nogle erfaringer med at komme med ud i verden på projekter, men vi er også bevidste om, at vi skal laere at kravle, før vi kan gå,« siger Thomas Kveiborg, adm. direktør i Arkitema.
Målet er ifølge topchefen, at infrastruktur skal vaere et ligevaerdigt forretningssegment med Arkitemas øvrige forretningsområder i Danmark, Norge og Sverige. Når mulighederne byder sig for at komme med på infrastrukturprojekter globalt, vil Arkitema også vaere klar til det.
»Det giver os vaekstmuligheder. Når først vi engang er godt etableret i de fleste skandinaviske byer, bliver det mere begraenset, hvor meget vi kan vokse dér,« konstaterer Thomas Kveiborg.
Er mere konkurrencedygtig
Arkitema, som Cowi overtog ejerskabet af i januar sidste år, har nu en gruppe på 10-12 personer, som arbejder fuld tid med infrastruktur.
»Jeg bliver godt tilfreds, hvis vi over de kommende år kan fordoble infrastrukturområdet hvert år, så vi om tre til fem år er 50-60 medarbejdere beskaeftiget med infrastruktur,« siger Thomas Kveiborg, der går op ad trappen i en gammel maltsilo i Carlsberg Byen i København. Her har Arkitema indrettet tegnestue fordelt på flere etager. De rå betonvaegge er bevaret.
Man er ikke i tvivl om, at det er arkitekter, der er flyttet ind, for mange vaegge er forsynet med visualiseringer af nogle af Arkitemas projekter, og på stålreoler rundt omkring ligger farverige stofprøver og andre eksempler på materialer, der kan bruges til at skabe en bygnings udtryk.
Det er halvandet år siden, at Arkitema gik fra at vaere ejet af partnere til at vaere ejet af en ingeniørvirksomhed.
»Nøglen til succes er at bevare et staerkt arkitektbrand og en staerk arkitektidentitet. Det gør vi først og fremmest ved at opretholde eget navn og egne tegnestuer,« fortaeller Thomas Kveiborg.
Han siger, at det gør Arkitema mere konkurrencedygtig at vaere en del af Cowi.
»Under en hård priskonkurrence kan vi stadig bevare en fornuftig økonomi, fordi vi hele tiden kan optimere vores processer sammen.«
Også på infrastrukturområdet viser fordelen ved at vaere en del af en ingeniørvirksomhed sig ifølge Thomas Kveiborg tydeligt. Som en del af Cowi vil det vaere lettere for Arkitema at komme ind på markedet:
»De fleste infrastrukturprojekter er ingeniørtunge, og derfor har vi en helt anden mulighed nu. Vi kan udnytte fordelen ved at vaere en del af en ingeniørkoncern, for infrastrukturprojekter kraever meget taet koordinering mellem arkitekter og ingeniører.«
Kniber sig i armen
At få et ekstra ben knyttet til den i forvejen brede palet, som Arkitema løser opgaver inden for, skaber robusthed.
»Det er vigtigt at have en god balance mellem den private og offentlige sektor for at klare sig gennem kriser. Infrastrukturprojekter er bl.a. noget af det, vi forventer, at man vil saette mere i gang af under coronakrisen for at holde hånden under økonomien,« spår Thomas Kveiborg. Med undtagelse af lufthavnsprojekter.
»Dem kommer der nok ikke mange af, før man finder ud af, hvad det nye transportmønster bliver på den anden side af coronaudbruddet, men den urbane infrastruktur tror jeg på vaekst inden for,« siger Thomas Kveiborg.
Han kniber sig nogle gange i armen, fordi det lige nu ser rigtig godt ud for Arkitema.
»Vi har rigtig travlt og har haft det i hele perioden,« siger topchefen, som fortaeller, at Arkitema indtil nu har haft en omsaetningsfremgang på 20 pct. i forhold til samme periode sidste år.
Også efteråret ser ud til at blive en travl periode.
Dermed skiller Arkitema sig ud fra den brede skare af danske arkitektvirksomheder. Lars Emil Kragh, forretningsudviklingschef i brancheforeningen Danske Arkitektvirksomheder, fortaeller, at arkitektbranchens omsaetning vil dale i 2020.
»Vi vil i 2020 se en nedgang i omsaetning og antallet af medarbejdere for arkitektvirksomhederne. Men jeg tror ikke, at indtjeningen falder tilsvarende. Der er opstået en meget høj produktivitet med hjemmearbejde og mindre rejseaktivitet.«
Han fortaeller, at der er kommet lidt mere gang i aktiviteten, og at tingene fortsaetter lidt mere uforandrede hos arkitektvirksomhederne.
Frygter ikke kollaps
Lars Emil Kragh frygter dog langtfra et kollaps.
»Det er slet ikke finanskrisetilstande, vi taler om.«
Arkitema-direktøren ser heller ikke finanskrisen gentage sig, men der er en større usikkerhed om, hvad der kommer til at ske i løbet af efteråret og vinteren, i takt med at man får et klarere billede af, hvordan økonomien og arbejdsløsheden ser ud, når hjaelpepakkerne stopper.
»Hvis ikke der kommer nogen store udbrud, og hvis der begynder at komme effektive behandlinger eller vacciner i starten af 2021, tror jeg, at usikkerheden vil vaere et kort faenomen. Modsat finanskrisen er det jo ikke ubalancer, der driver nedgangen,« siger Thomas Kveiborg.
Men konjunkturbilledet har generelt aendret sig en smule. Allerede før coronakrisen var farten på boligbyggeriet taget af.
»Der er ingen tvivl om, at allerede inden coronakrisen havde vi set toppen af boligboomet. I Stockholm var priserne meget høje, og det gjorde, at der kom en afmatning. Markedet begyndte også at stilne lidt af i Danmark,« fortaeller Thomas Kveiborg.
De seneste års store boom på boligområdet har Arkitema forsøgt at udnytte bedst muligt, og det har givet arkitektvirksomheden en meget stor vaekst saerligt i Danmark og Sverige. I 2016 udgjorde boliger halvdelen af Arkitemas omsaetning. Nu fylder boliger ifølge Thomas Kveiborg lidt mindre.
Han tror i høj grad, at den nu faldende aktivitet bliver opvejet af, at både renoveringsprojekter og nybyggeri af almene boliger begynder at fylde mere.
Stort fokus på vaekst
Arkitema er størst i Danmark, og derfor ligger de største vaekstmuligheder i Sverige og Norge. Disse lande er også lande, som Cowi satser på, og derfor giver det også mulighed for at byde på opgaver sammen og derved vokse.
Thomas Kveiborgs ambition er at åbne 8-10 kontorer i alt i de større byer i Norge og Sverige.
Lige nu har man tre – et i Stockholm, Malmø og Oslo. Men der er ifølge Thomas Kveiborg gode vaekstmuligheder saerligt i Gøteborg i Sverige samt Trondheim og Bergen i Norge.
»Vi har fokus på vaekst. Vores ambition er først og fremmest at komme til at vaere til stede i alle de større skandinaviske byer. Om det betyder, at vi skal vaere 700, 800 eller 1.000 medarbejdere i alt i Arkitema i et laengere perspektiv, må tiden vise,« siger Arkitema-topchefen.
Arkitektvirksomheden har historisk foretaget opkøb i både Sverige og Norge for at få en base.
»Men ved at vaere en del af Cowi-koncernen, som har en anden finansiel styrke, har vi nogle helt andre muligheder i dag i forhold til opkøb,« siger Thomas Kveiborg, som forventer, at vaeksten på det svenske og norske marked vil vaere drevet af en kombination af opkøb og organisk vaekst.
Arkitema vil vaere til stede fysisk med et kontor på de markeder, som arkitektvirksomheden satser på.
»Vi har eksempelvis ikke mange projekter i Gøteborg i dag, fordi man helst skal vaere til stede for at få dem. Man skal kende sine kunder,« siger Thomas Kveiborg.
Arkitema vil gerne etablere et kontor i Gøteborg og forventer, at Cowi kan vaere en hjaelp ind på markedet, fordi Cowi er en betydelig aktør i byen.
Den fysiske tilstedevaerelse er vigtig, mener Arkitemadirektøren, til trods for at coronakrisen har vist, at meget kan foregå digitalt. Arkitema vil dog holde fast i de digitale arbejdsgange.
»Hvis man kan klare meget virtuelt, giver det en helt anden mulighed for at sammensaette teams på tvaers af lande. Vi kan bedre udnytte specialister på tvaers af lande,« siger Thomas Kveiborg.
Modsat finanskrisen er det jo ikke ubalancer, der driver nedgangen. THOMAS KVEIBORG, ADM. DIREKTØR I ARKITEMA
Ingen, vi klarer det selv
Netvaerk
Private konsulenter
Revisor
Bank