»Per Kirkeby sagde jo, Aars
Et vaegmaleri på Vesthimmerlands Gymnasium blev startskuddet til et mangeårigt samarbejde mellem Per Kirkeby og den nordjyske by Aars. I dag er Aars det sted i verden, hvor der findes flest Kirkeby-vaerker i det offentlige rum.
»Jeg synes, vi skal starte ved begyndelsen,« siger Per Nørgaard, tidligere borgmester i Aars Kommune og ven af kunstneren Per Kirkeby gennem 25 år. Per Nørgaard fører an op ad trapperne i hallen på Vesthimmerlands Gymnasium til første sal, hvor vi har perfekt udsyn over det 24 kvm store maleri ”Herakles”, som Per Kirkeby udsmykkede trapperummet med i 1981.
»Per Kirkeby malede maleriet i en sommerferie, og da eleverne vendte tilbage, og han skulle introducere billedet, sagde han: ”Jeg er maler og har malet et billede. Og egentlig har jeg ikke lyst til at sige mere om det. Et billede beskrives ikke ved titel eller forklaringer, man må finde sig i selv at se på det,”« genfortaeller Per Nørgaard.
Vaerket er mørkt, har et abstrakt formsprog, hvor man i den blå, grønne og grå farvemaengde kan ane menneskekroppe, og forestiller, ifølge Per Kirkeby selv, halvguden Herakles’ kamp mod kentauren Nessos, et fabelvaesen i graesk mytologi. Per Kirkeby (1938-2018) var en anerkendt dansk billedkunstner med en naturvidenskabelig baggrund, og hans vaerker kan opleves flere steder i verden – og ja, i den nordjyske by Aars.
Det var med maleriet her i trappeopgangen på Vesthimmerlands Gymnasium, at Per Kirkeby og byen Aars’ lange samarbejde begyndte. Ét vaerk blev gennem årene til mange, som vi ikke kan undgå at laegge maerke til i dag, når vi bevaeger os gennem byen.
Kirkebys røde mursten
Vi skal ikke laengere end ned ad trapperne og ud ad gymnasiets bagdør, før det naeste Kirkeby-vaerk dukker op. Ja, faktisk en hel park af Kirkeby-vaerker, for bag skolen ligger en skulpturpark bestående af kvadratiske og cirkelformede skulpturer. I hjørnet ligger et rundt astronomisk observatorium med en kuppel på toppen. Alle vaerkerne i skulpturparken er lavet i røde mursten. »Kirkeby sagde, at den røde mursten var den enkleste udtryksform, man har i Danmark. Med den kunne han skabe noget helt konkret og samtidig noget helt uanvendeligt, som kunst ofte er,« fortaeller Per Nørgaard.
Vaerkerne blev opført i slutfirserne og indgår i dag som en naturlig del af elevernes skoledag, idet skulpturerne ofte bliver brugt som møblement, når eleverne holder frikvarter. I dag har en familie slået sig ned på en rund, lav murstensskulptur. De sidder i solen, drikker champagne og fejrer, at en ung kvinde har fået studenterhue på.
Et hul i jorden
Selv om Per Kirkeby blev gode venner med laererne på gymnasiet og dermed følte en vis tilknytning til byen, lagde han ikke skjul på, at han anså byen som en del af Udkantsdanmark: »Per Kirkeby sagde jo: ”Aars er et hul i jorden! I har ikke en skid forstand på kunst,” sagde han, det er så lousy, som det kan blive,« griner Per Nørgaard.
Alligevel lykkedes det Aars at fastholde Per Kirkebys interesse, og det skyldes, ifølge Per Nørgaard, to ting: »Jeg tror blandt andet, det var den store interesse og det staerke engagement, som han mødte fra Palle Rønde Møller og andre fra gymnasiet, og så var der også en økonomisk generøsitet og velvilje fra flere sider som for eksempel gymnasiet, forskellige fonde og kommunen,« fortaeller Per Nørgaard, der i sin tid som borgmester også selv var med til at finansiere en museumstilbygning og et stort trappemonument af Kirkeby, men disse vaerker vender vi tilbage til.
Venskabet med gymnasiets laerere fik desuden Per Kirkeby til at tage sin ven, kunstneren Poul Gernes med, som sammen med eleverne udsmykkede gymnasiets aula med en lyseblå fliseramme med røde og lyserøde kirsebaer. Aulaen går derfor også under navnet ”badekarret” hos eleverne. Poul Gernes malede desuden selv bagtaeppet
Per Kirkeby nedlagde selv grundstenene, men dem måtte vi pille op igen, for murer er han altså ikke! PER NØRGAARD, TIDLIGERE BORGMESTER, AARS KOMMUNE